Debat

Dan Jørgensen: Innovative investeringer og skat på skibsfart er fremtidens klimapenge

Danmark skal finde nye og flere penge til klimakampen. Det skal vi blandt andet ved at tiltrække private midler til grønne projekter, gøre Verdensbanken grønnere og indføre en global skat på skibsfart, skriver minister for udvikling og global klimapolitik Dan Jørgensen.

Vi forventer, at Danmark mobiliserer mere end én procent af det internationale 
klimafinansieringsmål på 100 milliarder dollar, der blev vedtaget på 
COP15, skriver Dan Jørgensen.<br>
Vi forventer, at Danmark mobiliserer mere end én procent af det internationale klimafinansieringsmål på 100 milliarder dollar, der blev vedtaget på COP15, skriver Dan Jørgensen.
Foto: Emil Helms/Ritzau
Dan Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kampen mod klimaforandringerne kræver svimlende store beløb – billioner af kroner. Vi gør meget her i vores eget land. Ligesom vi hjælper med store beløb andre steder i verden. Men selv hvis alle andre velstående lande i verden fulgte vores eksempel, er den nedslående konklusion, at det ikke ville være nok. Derfor er det nødvendigt, at vi ser på muligheden for nye innovative kilder til klimafinansiering.

Der er et enormt behov for omfattende investeringer, blandt andet i landenes omstilling til vedvarende energi, til deres modstandsdygtighed mod flere klimakatastrofer i fremtiden samt til deres tab og skader herfra.

Temadebat

Såkaldte innovative kilder kan og skal, ifølge udviklingsminister Dan Jørgensen, være med til at sikre flere penge til at håndtere klimaforandringerne i udviklingslandene.

Men hvor skal pengene komme fra?

Ministeren har selv nævnt nye internationale skatter på skibsfart og bidrag fra store filantropiske fonde som mulige kilder. Men hvilke andre muligheder er der for "innovativ finansiering"? Og er det i det hele taget en god idé at hænge håbet for fremtidens klimafinansiering op på “innovative” kilder, eller ender det som fugle på taget? Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat.

Førende internationale eksperter peger på, at mellemindkomst- og udviklingslande har brug for én billion dollars – altså 1000 milliarder – om året fra 2025 i international finansiering til klimakampen. Stigende til 2,4 billioner dollars fra 2030 – som skrevet, enorme beløb.

Innovativ mobilisering af midler

Vi skal altså gøre langt mere for at mobilisere finansiering til klima og udvikling. Det handler om i højere grad at mobilisere midler fra den private sektor, pensionsselskaber og filantropiske fonde. Men vi skal også tænke i helt nye baner.

Danmark har for eksempel sammen med en række andre lande foreslået at pålægge en global afgift på udledninger fra international skibsfart. Hensigten med en sådan afgift vil være, at indtægten helt eller delvist skal gå til klimaindsatser.

Et eksempel på noget, der allerede virker nu, er mobilisering af privat finansiering til klimaprojekter: I 2021 lykkedes det Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som er Danmarks udviklingsfinansieringsinstitution, at mobilisere mere end to milliarder kroner til klimaprojekter i udviklingslande som Indien, Malawi og Pakistan.

IFU er et godt eksempel på, hvordan vi blandt andet ved hjælp af bistandskroner kan mobilisere yderligere finansiering. Et andet godt værktøj er et nyt udviklingsgaranti-instrument, som vi har indført.

Læs også

Danmark som garant for risikofyldte klimalån

Mange store grønne investeringer sker ikke, fordi private investorer synes, det er for risikabelt at bygge for eksempel solceller og vindmølleparker i udviklingslande.

Mange småbønder har heller ikke råd til at tilpasse sig klimaforandringerne, fordi lokale banker opfatter dem som risikofyldte kunder. Når Danmark tager lidt af risikoen for tab, kan vi med få midler få store grønne investeringer til at ske eller hjælpe med at finansiere afrikanske småbønder med at tilpasse deres afgrøder, som bedre kan modstå klimaforandringer.

Svenske erfaringer viser, at når grønne investeringer garanteres på den måde, kan vi forvente at skulle udbetale kun én procent af det garanterede beløb, men vi får udviklings- og klimaeffekt for 100 procent af garantierne. På den måde får vi rigtig meget klimaindsats for pengene. Derfor er der i en pilotfase frem til 2025 lavet en garantiramme på to milliarder kroner.

Verdensbanken skal køre længere på literen

I april var jeg i Washington til Verdensbankens forårsmøder. Møderne havde især fokus på reformer. Verdensbanken er nemlig ikke tilstrækkeligt rustet til at håndtere nutidens globale udfordringer, herunder klimakrisen.

Når Danmark tager lidt af risikoen for tab, kan vi med få midler få store grønne investeringer til at ske

Dan Jørgensen (S)
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Det er en vigtig dagsorden, og derfor deltog jeg for at skubbe på for et højt ambitionsniveau. Vi skal simpelthen få Verdensbanken til at køre længere på literen, så den kan spille en endnu større rolle i kampen mod klimaforandringerne og samtidig fastholde sit fokus på fattigdomsbekæmpelse.

Derfor er der behov for at gå dens finansielle model og organisation igennem i sømmene og ikke mindst sikre, at den bliver bedre til at mobilisere privat kapital til investeringer i klima og bæredygtig udvikling.

Regeringen vil fastholde Danmark som frontløber på global klimafinansiering. Faktisk forventer vi, at Danmark mobiliserer mere end én procent af det internationale klimafinansieringsmål på 100 milliarder dollar, der blev vedtaget på COP15 i København. Langt mere end vores størrelse tilsiger.

Når vi går forrest, så inspirerer vi andre lande til at investere mere – og vi får de private aktører mere i spil. Danske virksomheder kan spille en nøglerolle med stærke kompetencer indenfor vind, vand og bæredygtige fødevaresystemer. De skal i spil i resten af verden og ikke mindst i de store vækstøkonomier.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00