Oxfam Ibis: De rigestes kulsorte investeringer er en oplagt kilde til klimakompensation

Innovativ finansiering handler derfor om at finde pengene til en socialt retfærdig klimagenopretning på en måde, hvor det ikke bliver verdens fattigste selv, der skal betale. I stedet skal de findes på en måde, hvor uligheden mindskes, og uden at tære på udviklingsbistanden, som jo netop skal bruges til at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.

Højere flyafgift og grøn topskat

En oplagt mulighed er en afgift på flyrejser. Den danske regering har foreslået en meget begrænset flyafgift på 100 kroner. En højere afgift på mellem 200-800 kroner vil ifølge INCA Consult kunne indbringe mellem to og fem milliarder kroner årligt i Danmark.

Flyafgifter kan desuden være med til at mindske uligheden, da de rigeste rejser mest. Faktisk er det den rigeste ene procent af verdens befolkning, som står for over halvdelen af CO2-udledningen på flyrejser. Afgiften kan gøres endnu mere progressiv ved at lade den stige per antal flyrejse og ramme business class rejser og private jetfly hårdere. En sådan afgift vil forhåbentlig også kunne nedbringe antallet af flyrejser og mindske CO2-udledningen.

En grøn topskat på 10-15 procent vil kunne generere 100 milliarder dollar om året, og det vil formentlig afholde investorer fra at lægge så mange penge i forurenende industrier

Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam Ibis

En anden mulighed er en form for grøn topskat. Som Oxfam har påvist, har milliardærers investeringer stor betydning for verdens samlede udledning af drivhusgasser.

Faktisk udleder verdens 125 rigeste personers investeringer årligt i gennemsnit 3,1 millioner tons CO2. Det er mere end en million gange flere drivhusgasser end en gennemsnitsperson uden for verdens top ti procent.

At lægge en mindre skat på milliardærers aktiver i olie-, gas- og kulselskaber vil derfor være en meget retfærdig måde at lade verdens rigeste og mest forurenende mennesker (og deres aktiver) bidrage lidt mere til regningen for verdens klimaforandringer.

World Inequality Lab har beregnet, at en sådan skat på 10-15 procent vil kunne generere 100 milliarder dollar om året. Hertil vil det formentlig hjælpe med at afholde investorer fra at lægge deres penge i forurenende industrier.

Mange oplagte muligheder

Endnu en mulighed er at lade verdens fattige lande benytte de rige landes såkaldte ”særlige trækningsrettigheder” i IMF og Verdensbanken. Dette vil kunne yde et væsentligt bidrag til klimafinansieringsbehovene og kunne målrettes til indsatser i forbindelse med udbedring af klimaskabte tab og skader i fattige lande.

En afgift på skibsfart og forslag om en beskatning af virksomheders overnormale profitter er andre oplagte muligheder.

At mobilisere pengene fra dem, der forurener mest eller tjener på kriser, tilbage til fællesskabet og til de mest udsatte lande og befolkninger er både solidarisk og retfærdigt. Og fra dansk side bør vi gå forrest ved både at indføre disse tiltag nationalt, men også presse på i international sammenhæng, så vi sikrer en mere retfærdig og bæredygtig klimafinansiering i fremtiden.