Debat

Oxfam Ibis: De rigestes kulsorte investeringer er en oplagt kilde til klimakompensation

Verdens 125 rigeste personers investeringer udleder årligt mere end en million gange flere drivhusgasser end en gennemsnitsperson uden for verdens top ti procent. Det er derfor retfærdig klimafinansiering at lægge en mindre skat på milliardærers aktiver i olie-, gas- og kulselskaber, skriver Lars Koch.

Højere afgifter på fly er en anden mulig klimafinansiering. Det vil mindske uligheden, da de rigeste rejser mest, skriver Lars Koch.<br>
Højere afgifter på fly er en anden mulig klimafinansiering. Det vil mindske uligheden, da de rigeste rejser mest, skriver Lars Koch.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Koch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Behovet for penge til at tage kampen op mod klimaforandringerne er større end nogensinde før. Klimakatastroferne rammer hyppigere og voldsommere, samtidig med at klimaforandringerne driver folk på flugt og skaber mere og mere sult i verdens mest udsatte lande.

Derfor er det godt, at udviklings- og global klimaminister Dan Jørgensen er fortaler for at finde nye finansieringskilder til klimaet, og at det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skal lægges en plan for, hvordan Danmark skal leve op til sine globale finansielle klimaforpligtelser.

Temadebat

Såkaldte innovative kilder kan og skal, ifølge udviklingsminister Dan Jørgensen, være med til at sikre flere penge til at håndtere klimaforandringerne i udviklingslandene.

Men hvor skal pengene komme fra?

Ministeren har selv nævnt nye internationale skatter på skibsfart og bidrag fra store filantropiske fonde som mulige kilder. Men hvilke andre muligheder er der for "innovativ finansiering"? Og er det i det hele taget en god idé at hænge håbet for fremtidens klimafinansiering op på “innovative” kilder, eller ender det som fugle på taget? Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat.

For grundlæggende halter det gevaldigt for verdens rige lande at levere på løftet om de 100 milliarder dollars til klimafinansiering til verdens fattigste lande, som blev givet på FN’s klimakonference i København i 2009.

Socialt retfærdig klimagenopretning

De seneste opgørelser viser, at de rige lande mangler at levere omkring 17 milliarder dollars i forhold til løftet. Hvad der er næsten endnu mere alvorligt er, at kun cirka en tredjedel af den klimabistand, der er givet, har været reel bistand – resten har været lån eller med modkrav om nedskæringer, som selvsagt indebærer en risiko for at forgælde de klimaudsatte og fattige lande i syd yderligere.

Desuden mangler der penge til at finansiere den vigtige fond til klimarelaterede tab og skader, som blev aftalt i november sidste år på FN’s seneste klimatopmøde, COP27, i Egypten.

Behovet for klimafinansiering hænger uløseligt sammen med et grundlæggende ulighedsproblem, nemlig at de fattigste lande rammes hårdest af klimakatastroferne, mens de rige lande i høj grad er årsagen til klimaforandringerne på grund af deres historisk høje CO2-udledninger.

Læs også

Innovativ finansiering handler derfor om at finde pengene til en socialt retfærdig klimagenopretning på en måde, hvor det ikke bliver verdens fattigste selv, der skal betale. I stedet skal de findes på en måde, hvor uligheden mindskes, og uden at tære på udviklingsbistanden, som jo netop skal bruges til at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.

Højere flyafgift og grøn topskat

En oplagt mulighed er en afgift på flyrejser. Den danske regering har foreslået en meget begrænset flyafgift på 100 kroner. En højere afgift på mellem 200-800 kroner vil ifølge INCA Consult kunne indbringe mellem to og fem milliarder kroner årligt i Danmark.

Flyafgifter kan desuden være med til at mindske uligheden, da de rigeste rejser mest. Faktisk er det den rigeste ene procent af verdens befolkning, som står for over halvdelen af CO2-udledningen på flyrejser. Afgiften kan gøres endnu mere progressiv ved at lade den stige per antal flyrejse og ramme business class rejser og private jetfly hårdere. En sådan afgift vil forhåbentlig også kunne nedbringe antallet af flyrejser og mindske CO2-udledningen.

En grøn topskat på 10-15 procent vil kunne generere 100 milliarder dollar om året, og det vil formentlig afholde investorer fra at lægge så mange penge i forurenende industrier

Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam Ibis

En anden mulighed er en form for grøn topskat. Som Oxfam har påvist, har milliardærers investeringer stor betydning for verdens samlede udledning af drivhusgasser.

Faktisk udleder verdens 125 rigeste personers investeringer årligt i gennemsnit 3,1 millioner tons CO2. Det er mere end en million gange flere drivhusgasser end en gennemsnitsperson uden for verdens top ti procent.

At lægge en mindre skat på milliardærers aktiver i olie-, gas- og kulselskaber vil derfor være en meget retfærdig måde at lade verdens rigeste og mest forurenende mennesker (og deres aktiver) bidrage lidt mere til regningen for verdens klimaforandringer.

World Inequality Lab har beregnet, at en sådan skat på 10-15 procent vil kunne generere 100 milliarder dollar om året. Hertil vil det formentlig hjælpe med at afholde investorer fra at lægge deres penge i forurenende industrier.

Mange oplagte muligheder

Endnu en mulighed er at lade verdens fattige lande benytte de rige landes såkaldte ”særlige trækningsrettigheder” i IMF og Verdensbanken. Dette vil kunne yde et væsentligt bidrag til klimafinansieringsbehovene og kunne målrettes til indsatser i forbindelse med udbedring af klimaskabte tab og skader i fattige lande.

En afgift på skibsfart og forslag om en beskatning af virksomheders overnormale profitter er andre oplagte muligheder.

At mobilisere pengene fra dem, der forurener mest eller tjener på kriser, tilbage til fællesskabet og til de mest udsatte lande og befolkninger er både solidarisk og retfærdigt. Og fra dansk side bør vi gå forrest ved både at indføre disse tiltag nationalt, men også presse på i international sammenhæng, så vi sikrer en mere retfærdig og bæredygtig klimafinansiering i fremtiden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Koch

Generalsekretær, Oxfam Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00