Børnefonden: De unge skal være et selvstændigt mål

Af Bolette Christensen
Adm. direktør, Børnefonden

Med vedtagelsen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling – Sustainable Development Goals – har verden fastlagt ambitiøse mål, som sætter rammerne for det internationale udviklingssamarbejde frem til 2030.

Verdensmålene er en fantastisk mulighed for at fokusere på de mest centrale udviklingspolitiske udfordringer i verden. Derfor bør Danmark - ligesom BØRNEfonden – gøre målene til omdrejningspunktet for en prioriteret indsats ud fra egne styrkepositioner.

Fra mange års arbejde i nogle af verdens fattigste lande i Vestafrika ved vi i BØRNEfonden, at én udfordring springer særligt i øjnene: De unge. Med problemer i form af fattigdom, radikalisering og migration kan de mange millioner arbejdsløse unge blive en enorm udfordring for samfundet, som ikke blot vil påvirke udviklingslandene, men også Danmark. Derfor bør en ny dansk udviklingspolitik øge indsatsen over for unge og modvirke årsagerne til migration, så de unge kan se en fremtid i eget land.

At sikre de unge en central placering i Danmarks forskellige udviklingsengagementer er den rette vej frem.

Bolette Christensen
Adm. direktør, Børnefonden

Det 18. Verdensmål
Det kræver nytænkning og involvering af alle aktører, både offentlige, private og civilsamfund i stærke partnerskaber, som muliggør nye og innovative måder at løse udfordringerne på.

Derfor var det positivt at høre udenrigsminister Kristian Jensen udpege de unge som et uformelt ”Mål nummer 18” i den danske udviklingsstrategi, da han for nylig talte på Women Deliver konferencen i Bella Center. At sikre de unge en central placering i Danmarks forskellige udviklingsengagementer er den rette vej frem.

I BØRNEfondens anbefaler vi derfor seks områder til en ny dansk udviklingspolitik, der er vigtige for en særskilt og integreret indsats for de unge:

1. Relevante kompetencer til unge i både formelle og uformelle uddannelsesforløb, som gør dem kompetente på det lokale arbejdsmarked.
2. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som sikrer, at de unge er i stand til at planlægge deres eget liv.
3. De unge skal have livsfærdigheder, så de styrkes i at organisere sig som civilsamfundsborgere og varetage egne interesser.
4. Egentlige jobs og arbejdsforhold skal skabes med udgangspunkt i ILOs målsætninger.
5. Rammevilkår og krav til lokale regeringer om udvikling og implementering af ungepolitikker.
6. Der skal skabes initiativer, som sætter særligt fokus på private investeringer og jobskabelse i skrøbelige stater.

De unge er forandringsagenter
Verden har i dag 1,8 milliarder unge, og ca. 85 % af dem lever i udviklingslande, vækstøkonomier eller skrøbelige stater. Unge udgør 40 % af verdens arbejdsløse og er fire gange så udsatte for at ende i arbejdsløshed sammenlignet med voksne. Dertil kommer, at en tredjedel af de unge, som er i job, lever under fattigdomsgrænsen. De får for dårlig løn eller er underbeskæftigede.

Udenrigsministerens bebudede fokus på unge er lige præcis den ambition, der er behov for. Danmark skal sætte selvstændige og ambitiøse mål for de unge. Men det er vigtigt, at vi ikke blot afsætter en millionpulje til ungeprojekter – det løser ikke problemet. Unge skal derimod være et selvstændigt mål med delmål som integreres i de øvrige SDG-mål på tværs.

BØRNEfonden foreslår, at målsætningen for arbejdet med unge er, at ’de unge er kompetente, erhvervsaktive forandringsagenter’. Verdens unge er vores alles fremtid og fortjener støtte gennem innovative partnerskaber.

De investeringer verdenssamfundet og Danmark allerede har foretaget i børnene, må vi ikke tabe på gulvet hos de unge. Det giver i endnu højere grad behov for at fastholde den langsigtede bistand og således ikke kun satse på nødhjælp. Danmark har ekspertisen og forudsætningerne for med et langt sejt træk at udøve reel indflydelse i forhold til denne vigtige dagorden!