Byrådsmedlem med handicap: Meget politik bliver lavet i rygepausen, og der kan man ikke altid have sine hjælpemidler med

I efteråret 1992 stod en 16-årig Palle Lykke Ravn frem i TV2-programmet Eleva2ren. Otte år forinden var han uden at vide det blevet smittet med hiv fra de blodpræparater, han havde fået af det danske sundhedsvæsen.

Palle Lykke Ravn blev en hovedperson i den såkaldte blødersag, hvor 91 hiv-smittede blødere endte med at få en officiel beklagelse fra Folketinget.

Det er dog det høretab, han led som konsekvens af blødninger i øret i børnehaveklassen, der har været den største udfordring i det politiske liv, han senere fik som socialdemokratisk byrådsmedlem i Struer.

I 2001 trak han sig stort set fra det politiske i 12 år, blandt andet på grund af udfordringerne i at møde vælgerne i selskab med en skrivetolk.

I dag er han takket være et såkaldt cochlear-implantat, der erstatter hårcellernes funktion i øret, tilbage i politik som byrådsmedlem i Struer Kommune og folketingskandidat for Socialdemokraterne i Struer-Lemvigkredsen.

Som Altinget skriver tirsdag, opfordrer verdensmålenes delmål 16.7 landene til at sikre inklusion af blandt andet folk med handicap i det politiske liv. Men da Danmark intet overblik har over handicappedes repræsentation i eksempelvis kommunalpolitik, vil Danske Handicaporganisationer have Danmarks Statistik til at lave en samlet opgørelse.

Altinget har derfor taget en snak med Palle Lykke Ravn om livet som politiker med handicap. På grund af hans dårlige hørelse er interviewet lavet via e-mail.

I hvor vidt et omfang oplever du selv, at folk med handicap er inkluderet i kommunalpolitik?

"Det er uden tvivl vanskeligere for handicappede at stille op og efterfølgende varetage et hverv i et byråd. Det at stille op og føre en valgkamp kræver en vis mobilitet. Det kræver også, at omgivelserne viser respekt for de forhold, som er nødvendige, for at handicappede kan deltage på lige fod. Der kan også være en tendens til et hårdt miljø, hvor man helst skal kunne stå mål for alt og helst skal se perfekt ud udadtil. Arbejdet i selve byrådet og til udvalgsmøder kan også være vanskeligt. Personligt har jeg som døv med cochlear-implantat kæmpet meget for at få teleslynge til at virke og så for at få folk til at huske at bruge den," siger Palle Lykke Ravn.

Bakker du selv op om en opgørelse, så man bedre kan holde øje med, hvordan det går med inklusionen af folk med handicap i politik?

"Ja, jeg synes det vil være positivt at få sådan en opgørelse. Vi snakker meget om køn, alder og uddannelse. Men diversiteten, som skal sikre, at byråd og regionsråd træffer gode beslutninger, kræver også, at man sørger for at inkludere handicappede, så de kan deltage på lige fod. Vi ved pt. ikke, hvordan det faktisk går, og ved at få en opgørelse kunne vi få et indblik i, om der er nogle udfordringer. Det er vigtigt, at alle i samfundet kan deltage i alle dele af samfundslivet, også politik. Man kan være handicappet på utallige måder, men ofte er det jo ret enkelt at sikre deltagelsen på lige fod, hvis man har den rette viden og er parat til at ændre lidt i hvordan man plejer at gøre," siger Palle Lykke Ravn.