Care: Danmarks globale solidaritet er i fare

Hvad bør være det vigtigste udviklingspolitiske emne for en ny regering, spørger Altinget. Lad mig begynde et andet sted. For før vi kan diskutere selve det politiske indhold i udviklingsbistanden, er vi nødt til at sikre, at der også i fremtiden er en udviklingsbistand. For den danske, globale solidaritet synes i fare. 

I år er den største modtager af danske udviklingsbistand Danmark. Skal vi ikke allerede nu blive enige om, at det skal være anderledes i 2023? En regering, upåagtet om den er ny eller ej, bliver nødt til at værne om udviklingsbistanden.

For med de seneste års førte politik er den i fare for til sidst at blive strukket så langt og spændt for så mange vogne, at den danske globale solidaritet - der i årtier har bidraget til demokrati, sundhed og uddannelse i nogle af verdens fattigste lande - står tilbage som gode intentioner, men uden den nødvendige finansiering.

Udviklingsbistanden skal bruges, hvor der er brug for den
Udviklingsbistanden er ikke kendt og beskyttet af borgernes opmærksomhed på samme måde som eksempelvis midler til sundhed eller folkeskole. Og det gør det desværre nemmere politisk at finansiere andre formål med udviklingsbistanden.

Formål, som givetvis er både ædle og vigtige, men som, når alt kommer til alt, intet har med udviklingsbistand at gøre. Vi ser det desværre gang på gang, senest i år, at udviklingsbistanden blandt andet har måtte betale to milliarder kroner for modtagelsen af ukrainske flygtninge.

En vigtig indsats, som dog uden diskussion bør betales af det danske samfund og ikke verdens fattigste mennesker i udviklingslande. Det samme gælder i øvrigt den forestående genopbygning af Ukraine. Heller ikke den meget vigtige danske klimabistand skal finansieres af udviklingskroner.

Udviklingsbistanden skal bidrage til at afhjælpe sult, fattigdom og den voksende ulighed, der er mellem de rigeste og fattigste i verden. Udviklingsbistanden skal bruges i de lande, hvor der for alvor er brug for at sikre demokrati, rettigheder, sundhed og uddannelse, fordi den på den måde ikke blot bidrager til positiv forandring lokalt, men også til en mere sikker, bæredygtig og stabil verden – for os alle sammen.

Fart i den grønne omstilling
Og i tillæg til den fattigdomsorienterede udviklingsbistand skal vi naturligvis leve op til de løfter, vi har givet under Parisaftalen om at yde ekstra bistand til fattige landes klimaindsatser. Vi har netop haft en af de tørreste somre i Europa.

Medierne har dagligt rapporteret om hedebølger, varmerekorder, skovbrande og dødsfald – ikke alene voldsomme nyheder, men også en stærk påmindelse om den kolossale hasteopgave, vi som globalt samfund står overfor. 

For ikke kun Europa mærker et klima i forandring. I nogle af verdens fattigste og mest klimaudsatte lande er forandringerne tydeligere og konsekvenserne større. Men her taler vi desværre også om lande, som langt fra har de samme muligheder, kræfter, økonomi og velfærd til at stå imod de voksende klimachok og -forandringer, som griber negativt ind på stort set alle planer.

Klima bør være krumtappen for det fremtidige danske samarbejde med udviklingslandene

Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør i CARE

Vi ser stigende sult og fattigdom, tab af landbrugsjord og indtægtsgrundlag, fordrivelser i milliontal – og fremtidsudsigter, der for mange yngre generationer er lige så knastørre og håbløse som deres forældres marker.

Klima bør derfor være krumtappen for det fremtidige danske samarbejde med udviklingslandene. Vi skal arbejde politisk på at sætte fart i den grønne omstilling. Vi skal i samarbejde med private firmaer accelerere investeringerne i grønne energiløsninger, og vi skal turde tage kampen med dem, der ikke vil.

Vi skal intensivere arbejdet med klimatilpasning, for vi ved, at det er det, der for alvor virker lokalt. Særligt i Danmark kan vi bidrage med nye løsninger, ny teknologi og viden, der kan styrke verdens mest klimaudsatte mennesker. Og vi skal gøre det i tæt samarbejde, så vores bidrag matcher den lokale viden og de lokale praksisser.

Behov for at tænke nyt  
For at gøre det - og vel at mærke med succes - bliver vi nødt til at turde tænke udviklingspolitik og særligt de løsninger, et land som Danmark kan bidrage med, anderledes. For nyligt var ideen om at afskaffe udviklingsministerposten oppe at vende her på Altinget.

Det er forfriskende med nye tanker og ideer, og jeg synes, det er vigtigt, at vi også løfter samtalen til det niveau. Om netop den idé i sidste ende bidrager positivt til verdens mest udsatte mennesker, kan jeg have mine tvivl om.

Vi har nu i årevis knoklet med at implementere verdensmålene i alle ministerier, og vi er - hånden på hjertet - langt fra i mål. Men tanken om at alle ministerier skal tage internationalt ansvar er rigtig god, og vi har fortsat brug for nye tanker og ideer, så vi sammen kan skabe nye, bæredygtige løsninger på velkendte problemer.