Debat

Globalt Fokus: Løftebrud at bruge udviklingsbistanden på dansk klimagæld

Regeringen foreslået at bruge 25 procent af Danmarks udviklingsbistand i 2023 på danske forpligtelser fra Paris-aftalen. Det er et løftebrud, der underminerer Danmarks internationale ry som grønt foregangsland, skriver sekretariatschef Mette Müller Kristensen.

Det bør være en bindende opgave for en kommende regering at sikre, at Danmarks klimagæld til udviklingslandene ikke tages fra udviklingsbistanden, men lægges oveni, som vi lovede allerede under COP15, skriver Mette Müller Kristensen. Arkivfoto.
Det bør være en bindende opgave for en kommende regering at sikre, at Danmarks klimagæld til udviklingslandene ikke tages fra udviklingsbistanden, men lægges oveni, som vi lovede allerede under COP15, skriver Mette Müller Kristensen. Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mette Müller Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk udviklingsbistand har skabt overskrifter i løbet af 2022. Det glæder os, for det sker desværre for sjældent, hvis man spørger os.

Mere ærgerligt og alvorligt er det dog, at mange af overskrifterne henleder læseren til at tro, at udviklingsbistanden er en åben kasse til finansiering af nationale udgifter og tiltag. Men udviklingsbistanden er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at bekæmpe fattigdom og ulighed og til at skabe bæredygtig udvikling i verdens mest udsatte regioner.

Det skal en ny regering værne om ved at gøre udviklingsbistanden til en central del af regeringens globale udsyn og arbejde.

Forbløffende dårligt tidspunkt at skære

I dag lever 689 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen på 1,9 US dollars om dagen, hvilket svarer til ni procent af verdens befolkning.

Temadebat

Hvad bør være de vigtigste udviklingspolitiske emner for en ny regering?

Hvordan skal udviklingspolitikken forholde sig til krigen i Ukraine og dens medfølgende konsekvenser? Hvordan sikrer vi fremtidens fødevarer i de mest udsatte områder? Og hvordan bør vi håndtere et klima i forandring med dets trusler mod millioner af menneskers livsgrundlag? 

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Mathilde Brieghel på mathilde@altinget.dk eller til Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk.

Ruslands krig i det Ukraine, som kaldes verdens fødevarekammer, kommer ovenpå flere sæsoner af fejlslagen høst i store dele af Afrika på grund af tørke og en pandemi, hvis socioøkonomiske konsekvenser stadig raser.

Det har skabt den perfekte storm for en fødevarekrise, som blandt andet betyder, at FN’s World Food Programme lige nu kun har 22 procent af den nødvendige funding for 2022, som er nødvendig for at undgå hungersnød. Ej at forglemme en klimakrise, der skaber ødelæggelse og mere fattigdom i verdens i forvejen mest udsatte regioner.

Behovene for langsigtet bistand og akut nødhjælp er i dag enorme. I disse krisetider er vi derfor forbløffede over, at Danmark nedprioriterer og udhuler den fattigdomsorienterede og rettighedsbaserede udviklingsbistand.

Udviklingsbistanden er på overarbejde

Globalt Fokus har taget et nærmere kig på den danske udviklingsbistand over de seneste syv år, som viser, at stadigt flere udfordringer, globale kriser og konflikter løses for de samme midler.

Danmark har forpligtet sig til at leve op til FN’s minimumskrav på 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. I 2015 lå bistanden på 0,83 procent af vores BNI, mens andelen af midlerne til bistandens hovedformål – at bekæmpe fattigdom ude i verden – udgjorde 0,62 procent af BNI.

Midler til at bekæmpe global fattigdom og ekstrem ulighed bliver proportionelt mindre. Det er en bekymrende glidebane

Mette Müller Kristensen, sekretariatschef, Globalt Fokus

Resten af midlerne blev anvendt til andre problemstillinger, såsom udgifter forbundet med modtagelse af flygtninge i Danmark og genopbygning efter krig og konflikt.

Et blik på Finansloven 2022 viser, at udviklingsbistanden i år ligger på 0,7 procent af BNI, men at den fattigdomsorienterede udviklingsbistand er faldet yderligere til 0,49 procent af BNI. Det betyder, at midler til at bekæmpe global fattigdom og ekstrem ulighed fortsat bliver proportionelt mindre.

Det er en bekymrende glidebane, der rammer verdens mest udsatte mennesker.

Når kriser rammer Danmark og danskerne, må vi ikke glemme, at udviklingsbistanden er en solidarisk handling og en nødvendig bæredygtig investering i verden. En kommende regering bør derfor kæmpe for en styrkelse af den fattigdomsorienterede bistand.

Løftebrud at bruge bistandskroner på klima

Krig på europæisk jord, flygtningemodtagelse i Danmark og klimakrise er eksempler på udfordringer, som udviklingsbistanden bruges på i dag.

Helt konkret har regeringen foreslået, at 25 procent af Danmarks udviklingsbistand i 2023 skal bruges til at betale for de danske forpligtelser fra Paris-aftalen.

En aftale, hvor de største CO2-udledere, heriblandt Danmark, forpligtede sig til at betale kompensation til udviklingslandene for den uretfærdigt høje pris, som udviklingslandene i dag betaler for en klimakrise, de i meget lav grad har været med til at skabe.

Danmarks andel af denne forpligtelse er fem milliarder kroner om året og bør ikke tages fra den allerede eksisterende bistand, da det i Paris-aftalen hedder, at midlerne skal være nye og additionelle. At bruge 25 procent af udviklingsbistanden til at betale vores klimagæld er derfor et løftebrud, der underminerer Danmarks internationale ry som grønt foregangsland. 

En kommende regering bør sikre, at Danmarks klimagæld til udviklingslandene ikke tages fra udviklingsbistanden, men lægges oveni, som vi lovede allerede i 2009 under COP15

Mette Müller Kristensen, sekretariatschef, Globalt Fokus

Derfor bør det være en bindende opgave for en kommende regering at sikre, at Danmarks klimagæld til udviklingslandene ikke tages fra udviklingsbistanden, men lægges oveni, som vi lovede allerede i 2009 under COP15i København og igen i 2015 med Paris-aftalen. Det vil være et vigtigt skridt for Danmarks arbejde for global klimaretfærdighed.

Danskerne støtter bistanden

Eurobarometer har undersøgt EU-borgernes holdninger til udviklingssamarbejdet i 2022. Undersøgelsen viser klart, at danskerne i allerhøjeste grad synes, at global fattigdomsbekæmpelse er vigtigt.

Ifølge Eurobarometer mener hele 88 procent af danskerne, at det er vigtigt at samarbejde med lande uden for EU om at bekæmpe fattigdom. Desuden viser Eurobarometer, at danskernes opbakning til udviklingsbistandens formål er stigende sammenlignet med 2020.

Udenrigsministeriets egne tal fra 2021 er mere konservative, men viser stadig en stærk opbakning på 63 procent.

Eurobarometer viser derudover, at det er en holdning, danskerne deler på tværs af politiske skel: På højrefløjen mener 81 procent af danskerne, at fattigdomsbekæmpelse er vigtigt, mens det på venstrefløjen er 92 procent. Adspurgt om, hvorvidt at ”bekæmpe fattigdom i udviklingslande bør være en national hovedprioritet”, svarer 56 procent af danskerne, at de er enige.

At leve op til og insistere på FN’s målsætning om at give minimum 0,7 procent af BNI i bistand til at bekæmpe fattigdom handler om at bidrage til en mere retfærdig verden. Udviklingsbistanden er hverken rød, blå eller grøn politik – det er ansvarlig politik og et af de stærkeste værktøjer, vi har til at bekæmpe fattigdom og ulighed og forebygge kriser og konflikter i verden.

Frem for at bistanden tales ned og udhule den, skal en kommende regering tale bistanden op, styrke den og være stolt af, at vi gennem udviklingsbistanden bekæmper fattigdom og ulighed og fremmer en fredelig, retfærdig og bæredygtig verden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Müller Kristensen

Sekretariatschef, Globalt Fokus, medlem af 2030 panelet.
cand.mag. i afrikastudier (Københavns Uni. 2013)