Danmark skal gå foran med konkrete initiativer

at politikkohærens også vil komme til at handle om Europæiske og nationale interesser, når det kommer til stykket

Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder, Ulandssekretariatet

Af Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder, Ulandssekretariatet.

Det er et sympatisk politikpapir med det mundrette navn ”Danmarks Handlingsplan for Sammenhængende Politikker for Global Udvikling”, som handels- og udviklingsministeren fremlagde den 16. juni i Eigtveds Pakhus.

Derom er der bred enighed, og det er da også sund fornuft at forsøge at undgå at skyde sig selv i foden ved at gennemføre politikker, der i praksis modarbejder hinanden.

Et eksempel på netop dette har både Knud Vilby og Niels Brøgger Jakobsen påpeget, nemlig den modsætning, der er i, på den ene side at støtte bangladeshiske landmænds evne til mælkeproduktion med udviklingsbistand og på den anden side at udkonkurrere samme landmænd med EU-subsidieret mælkepulver produceret i Europa. Det er ”overhovedet ikke fair”, som Knud Vilby skriver.

EU's og nationale interesser
Fremlæggelsen af kohærenspolitikken i pakhuset startede på ægte participatorisk vis med diskussion af en række dilemmaer blandt de fremmødte repræsentanter. Et af dilemmaerne lød:

”Skal vi støtte udviklingen af en lokal mælkeproduktion, selvom det vil koste eksport af dansk mælkepulver?” (I Ghana).

Som den opmærksomme læser vil bemærke, så vender spørgsmålet problematikken 180 grader i forhold til både Knuds og Niels’ ærinde: det er et spørgsmål, der tager udgangspunkt i danske interesser og job, ikke i det pågældende udviklingsland.

Eksemplet illustrerer, at politikkohærens også vil komme til at handle om Europæiske og nationale interesser, når det kommer til stykket, og læser man frem i handlingsplanen, er det da også relativt ukonkrete, forudsigelige og selvopfyldende indikatorer for målopfyldelse, der er formuleret. Det er nok klogt, for spørgsmålet er, hvor stor dansk indflydelse, der faktisk er på EU’s udviklingspolitik.

Netop fordi indflydelsen er begrænset, er der grund til også at se nærmere på, om den danske udviklingsbistand selv lever op til målsætningerne i handlingsplanen – det er kun 10 procent af bistanden, der sendes til EU, de resterende 90 procent styres fra Asiatisk Plads, og her er der rent faktisk mulighed for at gøre en forskel. 

Hjælp til selvhjælp
”Empoverment” er et godt dansk ord, der ikke bruges så meget i bistanden for tiden, der ligger imidlertid i begrebet, en erkendelse af, at når det kommer til stykket, så styres verden på alle niveauer af de til enhver tid eksisterende styrkeforhold.

Det er ikke nødvendigvis fair, og derfor er det bedste man kan gøre at styrke den enkeltes mulighed for at øve indflydelse på sit eget liv. Det handler om organisering, arbejde, løn, social sikkerhed og uddannelse. Derfor skal ethvert initiativ vurderes i forhold til, om det bidrager til at skabe arbejde og lønninger - eller ej.

Social dialog på arbejdsmarkedet
Netop derfor bør der skabes et nyt erhvervsinstrument for social dialog på arbejdsmarkedet, der kan bidrage til at sikre kohærens i de arbejdsmarkeds- og erhvervsinitiativer, der bliver taget fra dansk side.

Man skal ikke undervurdere eksemplets magt, og sådan et initiativ vil kunne bruges i en europæisk kontekst som et eksempel på, hvordan man konkret kan ændre på styrkeforholdende på arbejdsmarkedet, reducere fattigdom, skabe nye job, øge købekraften - uden at kompromittere egne interesser.