Danmarks målepunkter for verdensmål er mangelfulde

Egentlig burde arbejdet med at udvælge de målepunkter, som skal give status på, hvor langt Danmark er i forhold til at opfylde FN’s verdensmål, være slut.  

Rapporten “Gør verdensmålene til vores mål” blev afleveret i september 2020, og siden da har Danmarks Statistik indsamlet enorme mængder data for de målepunkter, som blev forslået og besluttet. Og de er stadig i gang.  

Men allerede nu lyder det fra flere sider, at målene bør laves om – eller at der som minimum bør tilføjes nogle nye målepunkter, som kan supplere de eksisterende.  

“Hvis du ser på verdensmål 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion, hedder de danske målepunkter blandt andet ‘grønne job’ og ‘udgifter til økologiske varer’. Det dækker jo ikke alle aspekter af ansvarligt forbrug og produktion, og på den måde kan de være mangelfulde i forhold til det problem, de skal belyse,” siger Sara Krüger Falk, formand for 2030-panelet, der i sin tid satte gang i projektet. 

Hvis man ser på den officielle beskrivelse af verdensmål 12, handler det også i højere grad om at forbruge og producere i de mængder, som kloden kan holde til. 

Mangler fokus på menneskerettigheder og erhverv 

Ifølge Sanne Borges, seniorrådgiver i Amnesty International, kan det kun gå for langsomt med at tilføje flere målepunkter.   

“Det er godt, man har sat verdensmålene ind i en dansk kontekst. Men der er en tendens til, at man bibeholder fokus på det, man normalt kredser om – altså bæredygtighed i relation til den grønne dagsorden. Man mangler det nødvendige fokus på menneskerettigheder og erhverv i relation til bæredygtighed og virksomheders ansvar. Det er et problem i sig selv, og også set i lyset af at verdensmålene er en transformativ dagsorden,” siger hun.   

Sanne Borges fremhæver også målepunkterne under verdensmål 12 som et eksempel på, at de danske målepunkter er mangelfulde. Her bør der ifølge Amnesty være flere punkter, der gør status over erhvervslivets arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd og nærmere bestemt menneskerettigheder og erhverv. 

"Det kan især undre, når vi har en bestemmelse i årsregnskabsloven om rapportering af virksomheders samfundsansvar og herunder virksomheders om indsats med hensyn til at udøve nødvendig omhu – det man kalder due diligence. Hvorfor har man ikke et målepunkt omkring antallet af virksomheder, der er omfattet af de bestemmelser, og som rapporterer på det?” spørger hun. 

Ikke en lukket liste 

Danmarks Statistik afviser heller ikke, at det kan være relevant at tilføje nye målepunkter.  

“Det er ikke en lukket liste, og der er så absolut en erkendelse af, at det kan være relevant at åbne diskussionen om de konkrete målepunkter igen. Både i forhold til at revurdere de eksisterende, men også i forhold til at tilføje nye,” siger Maciej Truszczynski, der er chefkonsulent og SDG-koordinator i Danmarks Statistik. 

Det ender med at blive en selvopfyldende profeti, hvis vi kun måler på de ting, vi i forvejen har data på.

Sanne Borges
Seniorrådgiver Amnesty International

Formålet med at lave en liste over særlige danske målepunkter og indikatorer var, at flere af de officielle målepunkter fra FN ikke nødvendigvis var relevante i en dansk kontekst. Derfor mente flere aktører, herunder 2030-panelet og Danmarks Statistik, at man burde have særlige målepunkter, der var relevante i en dansk kontekst. Derfor ville man eksempelvis i stedet for ud over at sætte tal mødredødelighed også se på antallet af for tidlige dødsfald grundet luftforurening. 

Udvælgelsen af de danske målepunkter som et led i et længere forløb, hvor borgere, virksomheder og organisationer kunne komme med deres input til, hvad de mente, var vigtigt at måle på. På den måde er de udvalgte målepunkter et resultat af en meget åben proces. 

Barnet må ikke ryge ud med badevandet 

Et af de indledende krav til udvælgelsen af de danske målepunkter var, at der skulle være tilgængelige data – enten hos Danmarks Statistik selv eller i ministerier og interesseorganisationer.  

Det er en af årsagerne til, at nogle af de forslåede målepunkter ikke er kommet med udvælgelsen af de nuværende målepunkter. Men det er en dårlig undskyldning, mener Sanne Borges.  

“Det ender med at blive en selvopfyldende profeti, hvis vi kun måler på de ting, vi i forvejen har data på. Hvis data ikke er der, så må vi begynde at lave det,” siger hun.  

Maciej Truszczynski fortæller, at man i Danmarks Statistik gerne vil diskutere, hvad man skal stille op med de forslag, der er til øvrige målepunkter. Men han understreger, at de nuværende lige skal have tid, for at, “man kan se, hvordan de fungerer”.  

“Det er ikke sådan, at vi siger ‘nu skal målepunkterne erstattes’. Hvornår og hvordan man skal revurdere de enkelte målepunkter, kommer an på den feedback, vi får,” siger han og vurderer, at det først er noget, der vil give mening at gøre om to tre år.  

Sara Krüger Falk mener, også at man skal passe på med at åbne for meget af processen igen. Man risikerer nemlig at smide barnet ud med badevandet, forklarer hun:  

“Selvfølgelig skal vi genbesøge målepunkterne, men vi må også se fremad. Hvis vi hele tiden laver nye målepunkter, ved vi aldrig, hvor vi er på vej hen, og så kommer vi aldrig i gang med at tale løsninger,” siger hun.   

Spørgsmålet om de danske målepunkter bliver taget op i 2030-panelet på et møde 23 november. Her skal panelet blandt andet diskutere, hvordan arbejdet med de danske målepunkter skal foregå fremadrettet.