Debat

EL: Ny grøn og solidarisk udviklingsstrategi må gøre op med egoistiske egeninteresser

Den nye udviklingspolitiske strategi må gøre op med egoistiske danske egeninteresser og i stedet give solidariske løsninger på verdens kriser. Udviklingsbistanden skal bruges på udvikling, ikke grænsekontrol. Ulighed skal stå centralt og klimabistanden rettes mod de mest sårbare lande, skriver Christian Juhl.

Bekæmpelsen af ulighed er nøglen, der kan åbne op for en mere retfærdig fremtid med bedre muligheder for alle. Derfor må det stå centralt i den nye udviklingspolitiske strategi, skriver Christian Juhl.
Bekæmpelsen af ulighed er nøglen, der kan åbne op for en mere retfærdig fremtid med bedre muligheder for alle. Derfor må det stå centralt i den nye udviklingspolitiske strategi, skriver Christian Juhl.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Christian Juhl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verden er i krise. Klimaforandringer, corona, galoperende gæld, stigende ekstrem fattigdom og faldende biodiversitet. Kriser der forstærker hinanden, og som særligt rammer verdens mest udsatte. Kriser der viser klodens akutte behov for en langt mere grøn og retfærdig udvikling.

For Enhedslisten er det afgørende, at en ny udviklingspolitisk strategi bidrager til solidariske løsninger på verdens kriser. Derfor skal en ny strategi gøre op med den egoistiske danske egeninteresse, der præger den gamle strategi. En ny strategi skal sikre en rettighedsbaseret og fattigdomsorienteret bistand, hvor ulighedsbekæmpelse og bæredygtig udvikling er i centrum.

Jeg vil fremhæve tre elementer, der for Enhedslisten er afgørende at have i front i den nye strategi. 

Udviklingsbistand skal bruges til udvikling
Først og fremmes så skal en ny strategi slå fast med syvtommersøm, at udviklingsbistand skal bruges på det, den er beregnet til. Nemlig bistand til udvikling. Regering efter regering har gået på rov i udviklingsbistanden.

Selvom udviklingsbistanden skal være klimansvarlig og bidrage til grøn omstilling, så er det afgørende, at den historiske lave bistand ikke bruges på at betale for konsekvenserne af de rige landes klimasvineri.  

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Det betyder, at bistanden i dag ikke blot er historisk lav, den bruges også på alt muligt andet end udvikling. Det gælder eksempelvis flygtningemodtagelse i Danmark, grænsekontrol på Balkan og skjult erhvervsstøtte til danske virksomheder. Og den nuværende regering ønsker at tage penge fra bistanden til såkaldte modtagecentre for asylansøgere.

Det dur ikke. Udviklingsbistand skal bruges på udvikling.

Bekæmpelse af ulighed er nøglen til god udvikling
Men det er selvfølgelig afgørende, hvilken udvikling bistanden bruges på. Her er bekæmpelse af ulighed nøglen, der kan åbne op for en retfærdig fremtid med bedre muligheder for alle. Kampen mod ulighed skal derfor stå centralt i den nye strategi.

Jeg taler her om både økonomisk, social og politisk ulighed, om ulighed mellem mennesker lokalt, og mellem rige og fattige lande. Kort sagt handler det om, at hver en dansk bistandskrone skal bidrage til mere lige og solidariske samfund med lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet, seksualitet, religion, alder, handicap og social status.

Det handler om at skabe trygge samfund med adgang til sundhed, uddannelse og mad. Det handler om at støtte universelle velfærdsydelser, stærke civilsamfund og en bæredygtig udvikling. Det handler om at sikre stærke retfærdige skattesystemer og afvæbne den galoperende gældskrise.

Det handler om at sikre retfærdig fordeling og ansvarlig brug af verdens ressourcer, så der er et levegrundlag for både nuværende og fremtidige generationer. Derfor skal det mest basale også være på plads. En lokal madproduktion, der passer på vores økosystemer og biodiversitet.

Det kan gøres ved at støtte bæredygtigt smålandbrug og –fiskeri, oprindelig folks rettigheder, madsuverænitet og agroøkologi.

Klimabistand skal oven i hatten
Selvom udviklingsbistanden skal være klimansvarlig og bidrage til grøn omstilling, så er det afgørende, at den historiske lave bistand ikke bruges på at betale for konsekvenserne af de rige landes klimasvineri.

Derfor skal klimabistanden være additionel. Det har vi forpligtet os til internationalt, fordi vi bærer et særligt ansvar som et af de lande, der har brugt alt for mange af jordens begrænsede ressourcer.

Læs også

Som aftalt i forståelsespapiret skal klimabistanden øges. Men det er samtidig vigtigt, at midlerne bruges klogt. Rigsrevisionen har netop leveret en skarp kritik af, at dansk klimabistand overrapporteres og at der er alt for lidt viden om effekten. Derfor skal den nye strategi slå fast, at klimabistanden skal være additionel, gennemsigtig og at der skal ske en præcis afrapportering.

Det er de rige landes overforbrug, der har skabt klimaforandringerne. Men det er verdens fattigste der rammes hårdest. Derfor skal størstedelen af klimabistanden rettes mod klimatilpasning i de mest sårbare lande.

Udviklingsbistand og andre politikområder skal gå hånd i hånd
Sidst men ikke mindst er det afgørende at se på, hvordan vi sikre at andre politikområder ikke skader målene med udviklingsbistanden. Derfor skal en ambition om kohærens skrives ind i strategien, så vi kan arbejde på at handelspolitik, skattelypolitik, investeringspolitik og så videre ikke modarbejder udviklingsmålene.

Coronakrisen har endnu engang vist os, hvor stort et behov, der er for international solidaritet, grøn omstilling og bekæmpelse af ulighed. Det bør være det centrale pejlemærke, når vi I den næste tid skal forhandle en ny udviklingspolitisk strategi på plads.

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Anna Frellsen og Anne Smith Petersen, hhv. direktør, Maternity Foundation og vicedirektør, PlanBørnefonden
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen og Line Brøgger Kjærgaard, hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør, AIDS-fondet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00