Debat

Enhedslisten stiller "klart" finanslovkrav: Giv 500 millioner mere i klimabistand

Hvis regeringen med ægte stolthed skal kunne bryste sig at udvise ægte global klimasolidaritet, skal der nye og mange flere danske klimabistandskroner på bordet. Derfor tager Enhedslisten et klart krav om 500 millioner mere i klimabistand med til finanslovsforhandlingerne, skriver Eva Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL).

Millioner af mennesker lever i mudder og med tørke i Afrikra. Ødelæggende naturkatastrofer er blevet hverdag, skriver Eva Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL).
Millioner af mennesker lever i mudder og med tørke i Afrikra. Ødelæggende naturkatastrofer er blevet hverdag, skriver Eva Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL).Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Christian Juhl
Eva Flyvholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdens rigeste lande gav i 2009 et løfte til verdens fattigste lande om at give økonomisk støtte til landene for at bidrage til deres grønne omstilling og tilpasning til klimakrisens ødelæggende konsekvenser. 

Støtten skulle stige til at udgøre 100 milliarder dollar om året fra 2020 til 2025, hvoraf den danske andel burde på fem milliarder kroner om året. Men nye data fra OECD viser, at den rige verden svigter.

Det gør vi også herhjemme, fordi vi finansierer Danmarks grønne bistand – som i øvrigt i sig selv ikke rammer de fem milliarder – gennem det allerede eksisterende udviklingsbudget.

Regeringen tager altså fra verdens fattigste for at finansiere klimabistanden, som burde være nye penge. På regeringens finanslovsforslag for 2022 er der igen ikke sat nye midler af til klimabistand.

En investering i fred og stabilitet
Klimakrisen raser lige nu og har allerede ændret livet, som vi kender det særligt i Afrika og Mellemamerika, hvor børn må svømme til skole og millioner af mennesker lever i mudder, med tørke, og ødelæggende naturkatastrofer er blevet hverdag. Krisen vil accelerere gamle krige og konflikter og starte nye. Derfor er klimabistand også en nødvendig investering i fred og stabilitet.

Behovet for mere klimabistand er massivt

Eva Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL)
Udenrigsordfører og udviklingsordfører

Det burde være en selvfølge, at Danmark hvert år giver sin fair del. Det vil sige nye, additionelle bistandskroner i stedet for at udhule den konventionelle, langsigtede bistand for at finansiere den grønne bistand.

Men når regeringen år efter år løber fra sit ansvar, må vi tage ansvar ved at kræve det ved forhandlingsbordet. Sidste år fik vi regeringen til at sætte 150 millioner kroner mere af. Men i år stiller vi et højere krav om 500 millioner kroner mere i klimabistand, fordi krisen og behovet er så immanent og accelererende.

Lad os først og fremmest understrege, at den bistand ikke er en almisse, som vi, fordi vi er store af os, forærer de fattige lande. Nej, det er penge, såkaldte additionelle midler, som vi for 12 år siden lovede at give hvert år.

Danmark er blandt mest udledende lande
Langt mere grundlæggende har vi både et moralsk og historisk ansvar for at yde massiv støtte, da der næppe hersker tvivl om, at vores – den rige verdens – udvikling og forbrug de sidste 100 år koster verdens fattige dyrt.

Vores ansvar er ikke til tage fejl af: For at nå Parisaftalen må hver person i gennemsnit kun udlede 2,3 tons CO2 om året i 2030. Danmark er et af de lande på verdensplan, der udleder allermest per indbygger. I 2019 lå den danske gennemsnitlige udledning på 8,1 tons per indbygger. Det tal tager for sig selv.

Og behovet for mere klimabistand er massivt. De fattige lande i 2030 vil ifølge en ny rapport fra FN brug for mellem 900 og 2.000 milliarder kroner om året til tilpasning. Det er op mod ti gange så meget, som de får nu.

Danmark fortjener ikke rollen som hele verdens klimaduks, så længe vi ikke lever op til de løfter, som vi selv har givet

Eva Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL)
Udenrigsordfører og udviklingsordfører

Fortjener ikke rollen som klimaduks
I 2050 vil behovet være dobbelt så stort, hvis vi ikke ændrer kursen markant.

Og her er det selvfølgelig ikke nok alene at yde mere bistand, vores egne udledninger skal reduceres. En ny rapport fra Oxfam estimerer, at CO2-aftrykket fra verdens rigeste ene procent vil være 30 gange større i 2030, end hvad der er foreneligt med at nå målet om maksimalt 1,5 grader celcius temperaturstigning.

Det enormt skæve i CO2-aftryk er det ultimative, at de rige lande har pligt til at bidrage med både flere penge for at imødegå konsekvenserne af klimakrisen og til at reducere deres CO2-udledninger markant. Ellers kan vi ikke med troværdighed sige, at vi bidrager til at afværge de værste klimakrisescenarier.

Kort sagt: Danmark fortjener ikke rollen som hele verdens klimaduks, så længe vi ikke lever op til de løfter, som vi selv har givet – og bryster os af på de bonede gulve.

Der skal flere penge på bordet. Mange flere penge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00