Erik Boel: Vi bør inddrage civilsamfundet mere, når vi yder bistand til Ukraine

Lars Løkke Rasmussen har med hæsblæsende energi kastet sig over udenrigspolitikken. Ukraine kom naturligvis i første række.

Derudover har han besøgt blandt andet frontlinjestaterne Moldova og Georgien, hvor russisk infiltration er allestedsnærværende, og hvor kampen står mellem demokrati og totalitarisme. Lande, hvor vesten bør kende sin besøgstid og aktivt støtte, at landene får mulighed for selv at vælge deres egen vej. 

I forhold til vores størrelse står Danmark rigtig fint, når det gælder støtten til Ukraine: medicin, nødhjælp, træning af soldater og militært isenkram er nogle af ingredienserne i den danske bistand.

Men udover den materielle støtte bør Ukraine-politikken nu suppleres med en "folkelig dimension”. I stil med den indsats Løkkes forgænger i embedet, Uffe Ellemann-Jensen, satte sig i spidsen for i forhold til de baltiske lande for nu godt 30 år siden. 

De skal sørge for, at ukrainere kommer på visit i Danmark

Erik Boel
Fhv. formand, Europabevægelsen

Lancering af udvekslingsprogrammer

Opgaven bliver at lancere udvekslingsprogrammer, der inddrager højskoler, kirkelige organisationer, kulturlivet, spejderbevægelsen, Rotary, husmoderforeninger og de politiske ungdomsorganisationer.

De skal sørge for, at ukrainere kommer på visit i Danmark og - når sikkerhedssituationen tillader det - at danskere kommer på besøg i Ukraine. Allerede i dag vil programmet kunne introduceres i store dele af det centrale og vestlige Ukraine.

Et sådant initiativ vil signalere til ukrainerne, at de ikke er glemte. Der vil så at sige, komme ansigt på den hjælp, Danmark yder til Ukraine.

Danskerne vil samtidig lære Ukraine bedre at kende. Ikke alene gennem de daglige rapporteringer fra fronten. De vil også komme til at kende til landets historie - som er dramatisk og på mange måder tragisk – og den rige kultur; musik, litteratur, teater, ballet, gastronomi, arkitektur og opera.

Sidste år fik Ukraine kandidatstatus i EU. Ukraine skal nu gøre sit hjemmearbejde for at blive klar til medlemskab. Men hvis vi for alvor vil byde Ukraine velkommen i den europæiske familie, bør vi, der allerede er EU-medlemmer, gøre os den ulejlighed, at blive fortrolige med landets befolkning.

De udsendte bliver på mange måder ambassadører for Ukraine, når de vender hjem til Danmark.

Nu gælder det om at gå skridtet videre og styrke den menneskelige kontakt på tværs af grænserne. Hvis ukrainerne oplever, de er isoleret i disse kritiske øjeblikke af deres moderne historie – alt vestlig støtte til trods – så har Putin allerede vundet en delsejr.

Erik Boel
Fhv. formand, Europabevægelsen

En sådan styrkelse af samarbejdet med Ukraine er en investering i fremtiden. Under mine besøg i Ukraine har mange givet udtryk for, at de efter krigen naturligvis vil huske, hvem der var en ven, da det gjaldt.

I fremtidens Europa vil Danmark og Ukraine blive nære allierede og samarbejdspartnere, når det gælder handel og investeringer, men også når det gælder menneskelige og kulturelle kontakter. 

Det skal være en folkesag

Det er afgørende, at den danske befolkning inddrages, hvis Danmarks støtte til Ukraine skal fastholdes på et højt niveau.

Der er mange danskere, der for længst har taget sagen i egen hånd. De har åbnet deres hjem for ukrainske flygtninge, hjulpet ukrainske kolleger til rette på arbejdspladsen, eller hjulpet ukrainske børn i skolen. Mange har samlet penge eller tøj ind, nogle har arrangeret støttekoncerter. Enkelte er ligefrem draget til fronten for at kæmpe Ukraines sag.

Nu gælder det om at gå skridtet videre og styrke den menneskelige kontakt på tværs af grænserne. Hvis ukrainerne oplever, de er isoleret i disse kritiske øjeblikke af deres moderne historie – alt vestlig støtte til trods – så har Putin allerede vundet en delsejr.

Så har de russiske terrorbombardementer virket efter hensigten. Det fortjener ukrainerne ikke.