Filantropi uden grænser

Denne sommer kom jeg via gode kontakter i forbindelse med den del af Bill & Melinda Gates Foundation, der arbejder med uddannelses- og undervisningsprogrammer inden for USA's egne grænser.

Mit mål var at få mere at vide om den nationale del af fondens arbejde. Ud over et indblik i arbejdet for at styrke kvaliteten i det amerikanske uddannelsessystem gav mødet også et indblik i, hvordan man som visionær filantrop kan formulere nogle gyldne grundprincipper, der er robuste nok til at favne initiativer i både sit eget hjemland og i udlandet. 

Lige netop på uddannelsesområdet er Gates Foundation særlig interessant i en amerikansk sammenhæng. Fonden er meget direkte og åben om, at man gerne ser ændringer i det amerikanske uddannelsessystem. Rationalet er, at alt for mange amerikanske unge falder ud af uddannelsessystemet, inden de kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Perspektivet er et liv i relativ fattigdom, og på det punkt adskiller det amerikanske samfund sig ikke fra andre samfund rundt om i verden.

Filantropi på tværs af grænser
De fleste kender sandsynligvis bedst Gates Foundation for deres globale indsats for at forbedre levevilkårene for verdens fattigste gennem programmer inden for sundhed, uddannelse og ligeværd.

Gates har viljen og den økonomiske muskel til at iværksætte programmer bredt fordelt i Afrika, Mellemøsten, Indien og Kina. Samtidig er fonden præget af en grundindstilling, som ligger i forlængelse af opbygningen af Microsoft i 80’erne og 90’erne.

Tech-industrien har en meget åben tilgang til det at drive forretning på tværs af landegrænser og kulturforskelle. Logikken er, at selv om et marked ligger geografisk langt fra hovedsædet, er det ikke en forhindring, snarere en chance for at øge væksten endnu mere.

Den erfaring og grundholdning tog Bill og Melinda Gates med sig, da de i slutningen af 90’erne tog de første spæde initiativer til den enorme filantropiske maskine, der i dag udgør Gates Foundation.

Få danske fonde går globalt
Selvom globaliseringen for længe siden er kommet til Danmark, er det fortsat kun et fåtal af de danske fonde, der arbejder ud fra en decideret global uddelingsstrategi. Lego Foundation og den nystiftede fond for miljø og bæredygtighed KR-Foundation er blandt undtagelserne.

Lego Foundation har ladet sig inspirere af FN’s SDG-mål om en bæredygtig udvikling gennem mere kvalitet i uddannelserne og princippet om, at vi kan lære så længe, vi lever. Mens KR-Foundation er etableret af Villum Fonden med det klare formål at øge fondens internationale aktiviteter inden for miljø og bæredygtighed.

Dette er grænseløs filantropi i den helt store skala og ligger i naturlig forlængelse af de to fondes erfaringer fra driften af de verdensomspændende virksomheder Lego og Velux.

Samme faglige fokus i Nordjylland som i Østafrika
For mange andre fonde vil det hverken være relevant eller realistisk at gøre det samme, men det er også muligt at tænke bare lidt mere globalt uden at miste sit nationale fokus. Det Obelske Familiefond er et eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre i en langt mindre skala.

Fondet støtter fortrinsvis initiativer i Danmark, men i de senere år har man valgt at bruge mellem fem og ti procent af midlerne uden for landets grænser – mere præcist til sociale projekter i Østafrika og gerne i samarbejde med andre som for eksempel den danske organisation Maternity Foundation. Satsningen er gennemført uden, at Fondet har ændret sine faglige støtteområder – Forskning, Sociale formål og Kunst.

Det Obelske Familiefond har en historisk betinget tilknytning til Nordjylland og støtter for eksempel Aalborg Universitet, men er fra stifters hånd begunstiget af en meget bred formålsformulering. Tilsvarende mulighed for at tænke bare lidt mere globalt eksisterer også i andre danske fonde – selv om ikke alle benytter sig af den.

Grønt lys til arkitekturbiennale
Andre fonde vil have behov for at justere deres vedtægter, før de eventuelt engagerer sig i projekter, der finder sted i udlandet. Det var eksempelvis tilfældet for Realdania, indtil foreningen for nogle år siden fik gennemført en let justering af vedtægten og fik grønt lyst af fondsmyndighederne til ”i særlige tilfælde” at støtte projekter i udlandet som for eksempel den danske deltagelse i Arkitekturbiennalen i Venedig.

Siden har foreningen engageret sig i andre projekter med et internationalt perspektiv, som passer ind i den overordnede strategi – det globale bynetværk C40 er ét eksempel. Også hos Realdania går størsteparten uddelingerne fortsat til aktiviteter rundt om i Danmark.

Et afgørende personligt møde
Det personlige møde er nogle gange den afgørende forskel på, om noget lykkes eller ikke. Den erkendelse er drengen Mansour fra Kabul et eksempel på.

I 2005 mødte han tilfældigt brødrene David og Christopher Mikkelsen i København. Gennem fem år havde Mansour ledt efter sin familie, der var blevet væk for ham under deres flugt fra Afghanistan. De danske brødre engagerede sig i Mansours historie, og efter flere måneders forløb lykkedes det dem faktisk at finde Mansours lillebror et sted i Rusland.

På baggrund af erfaringerne herfra fik de to danske brødre ideen til at få udvikle en webbaseret søgeportal, der kan fungere på tværs af grænser og verdens konflikter. Projektet fik seks millioner kroner i støtte fra A.P. Møller Fonden, hvilket var lige præcis det beløb og den anerkendelse, brødrene havde brug for til at gå videre til andre fonde.

I dag er søgesystemet grundstammen i den internationale organisation Refugees United, der har kontorer i København, San Francisco og Nairobi.

Gå globalt
Forhåbentlig kan eksemplerne her give anledning til, at flere danske fonde får inspiration til, hvordan man kan gøre sit filantropiske engagement mere globalt.

De danske erfaringer tyder på, at det hverken kræver organisatoriske muskler eller kapital på tyngde med Gates. Det vigtige er, at man fortsat gør det lige så professionelt, konkret og vedkommende, som man ville gøre det i en dansk sammenhæng.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.