Folkekirkens Nødhjælp: World Food Summit bør først og fremmest handle om sult

FNs fødevare program har slået fast, at antallet af mennesker, der sulter, stiger. De advarer endda om, at 270 millioner mennesker rundt om i verden risikerer at sulte i 2021, hvilket er tæt på en fordobling fra tiden før corona-pandemien brød ud.

En farlig cocktail af konflikter, klimarelaterede katastrofer og en global pandemi har skabt en situation, der kan få en verdensomspændende sultkrise til at vokse eksplosivt i den kommende tid.

Det betyder, at der er akut brug for nye initiativer, som jeg håber, at World Food Summit kan være med til at søsætte.

Bistandsorganisationer kan ikke afværge krisen alene
Et de steder i verden, hvor en sultkrise er uhyggeligt tæt på at udvikle sig til decideret hungersnød, er i Sydsudan. Halvdelen af landets befolkning får for lidt at spise.

Når vi på World Food Summit taler om nye teknologier og nye innovative løsninger, må vi aldrig glemme, at dem, der har størst brug for løsninger og partnerskaber, er de mennesker, der sulter lige nu.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp og en lang række andre nødhjælpsorganisationer forsøger med alle greb at sikre, at mennesker som minimum får et måltid om dagen. Men udfordringerne er mange, og krisen udvikler sig hurtigt, så bistandsorganisationer kan ikke afværge den eskalerende krise alene.

Der er brug for samarbejde mellem de lokale landmænd, donorer, bistandsorganisationer og erhvervslivet, og der er brug for mange forskellige typer af initiativer for at få vendt udviklingen.

Flere fødevarer og udlede færre drivhusgasser
Til at begynde med skal de grundlæggende problemer adresseres. Klimaforandringerne er en hurtigt voksende trussel, og fattige landmænd har brug for klimatilpasning for at kunne håndtere tørke og oversvømmelser. Årsagerne til konflikter skal også adresseres, og det kræver konkrete initiativer og ressourcer at skabe grundlag for fred og forsoning.

Men der skal også sættes fokus på landbrug og fødevareproduktion i de fattigste lande, hvor sult er en mere eller mindre konstant trussel. Vi skal producere flere fødevarer, men på en måde som udleder færre drivhusgasser, og som samtidig er tilpasset det ændrede klimaforhold. Det er ikke nogen nem opgave, men den er heller ikke umulig.

I Folkekirkens Nødhjælp har vi for eksempel gode erfaringer med agro-økologi, hvor landbruget bidrager til øget robusthed og bæredygtighed, og hvor aktiviteterne også får en positiv effekt på den lokale biodiversitet.

I efteråret lancerede Folkekirkens Nødhjælp en rapport, som viste, at agro-økologi fylder meget lidt i den danske udviklingsbistand på trods af, at det er en anerkendt metode, der også støttes af den globale kommission for klimatilpasning. Støtten til agro-økologi og klimavenligt landbrug, som når ud til de fattigste, skal øges. Det bør derfor være en prioritet i dansk udviklingsbistand og i den kommende udviklingspolitiske strategi.  

Hjælp til mennesker, der sulter
En anden afgørende præmis for at nedbringe antallet af mennesker, der sulter, er, at vi mindsker vores madspild. En tredjedel af alt mad går tabt, og en stor del tabes allerede under produktion eller transport. En del går tabt, når maden ikke bliver købt i butikkerne eller blot ikke blive spist op. Der er brug for, at vi finder måder at håndtere madspild på i alle dele af fødevarekæden.

World Food Summit er vigtigt, fordi mødet adresserer et tema, vi er nødt til at håndtere. Alle mennesker rundt om i verden skal jo have mad på bordet hver dag - også når pandemier, klimaforandringer og konflikter truer.

Men når vi på mødet taler om nye teknologier og nye innovative løsninger, må vi aldrig glemme, at dem, der har størst brug for løsninger og partnerskaber, er de mennesker, der sulter lige nu. Det er landmændene i Sydsudan og mange andre fattige lande, som skal have hjælp. Det er dem, vi skal huske, når topmødet starter på torsdag.