Fundraisingbureauet: Indsamlingsorganisationer kommer i klemme i skærpede krav til digitale kortbetalinger

Fra årsskiftet er det blevet mere bøvlet, men også mere sikkert at handle på nettet med sit betalingskort. Her indtrådte nemlig EU-kravet om, at man skal bekræfte digitale korttransaktioner i to trin med eksempelvis NemID eller en sms-kode.

Kravet kaldes stærk kundevalidering (forkortet SCA). Intentionen om øget digital sikkerhed er god nok, men desværre er det blevet implementeret på en måde, så virksomheder, og i endnu højere grad indsamlingsorganisationer, kommer i klemme.

Det er ikke kravet, men implementeringen den er gal med
Kravet om stærk kundevalidering er en del af et EU-betalingsdirektiv, som har til formål at øge sikkerheden og transparensen i forbindelse med digitale betalinger, samt at gøre det nemmere for nye betalingsaktører at komme ind på markedet.

Den uhensigtsmæssige implementering forfordeler kraftigt MobilePay til enkeltbetalinger, og i endnu højere grad fjerner det kort som en god betalingsmetode til abonnement for donationer og medlemskaber.   

Stephan Viftrup
Direktør, Fundraisingbureauet

Hensigten er der, fra et fundraising-perspektiv, således ikke noget galt med: Sikkerhed er grundlæggende godt for indsamlingsorganisationerne, som er dybt afhængige af deres givere/medlemmers tillid og velvilje. Når nogen fusker, falder det nemlig tilbage på alle dem med en god og ærlig sag.

På samme måde kan et åbent betalingsmarked også gavne indsamlingsorganisationerne, når ny betalingsteknologi gør det nemmere at gennemføre digitale betalinger og således sænker barren for donationer. 

Betalingsdirektivet medfører dog også en række uundgåelige udfordringer for indsamlingsorganisationerne: Det ændrer radikalt på flere arbejdsgange, og ændrer givere/medlemmers forventninger, ligesom det hæver barrieren for at give et bidrag, fordi man skal logge ind flere steder, måske fra flere devices, godkende med NemID eller huske en kode. 

Dertil kommer nu en uhensigtsmæssig implementering af topunktsvalideringen, som besværliggør kortbetalinger unødvendigt på to især to punkter, når man ønsker at donere eller give et fast bidrag til en organisation.

Mikrodonationer pålægges topunktsvalidering
Forud for implementeringen af kravet om stærk kundevalidering hed det, at der var en nedre beløbsgrænse på 35 euro. Betalinger over 35 euro skulle pålægges topunktsvalidering, mens betalinger under skulle gå fri. 

I praksis viser vores erfaringer på tværs af to betalingsgateways og mere end 100 organisationer dog, at tofaktorgodkendelsen rammer betalinger bredt, uanset beløb. Som det er lige nu, skal man ofte lave topunktsvalidering på online kortbetalinger – også for små donationer på eksempelvis 20 kroner. 

Dette kan vi ikke se som andet end en overregulering, som hæver barren for betaling unødigt – især når der er tale om en donation, hvor giveren ikke får andet end god samvittighed igen for betalingen. Det koster desværre indsamlingskroner på bundlinjen hos NGO’erne.  

Abonnementsbetalinger uden straksbetaling er blevet umulige
Værre er det, at det ikke længere er muligt at lave en abonnementsbetaling, uden at der foregår en straksbetaling: Man kan ikke lave en betalingsaftale, som starter den 1. i næste måned eller på et senere tidspunkt. Der skal være penge involveret, når man laver sit abonnement.

Tanken bag er, at man ikke skal blive snydt af, at der kommer en stor betaling senere, når man sagde ja til ingenting ved at sikre, at der er et 1:1-forhold mellem, hvad man betaler med det samme og prisen på abonnementet. 

Det er dog slet ikke ualmindeligt, at man både fra organisationen og giveren/medlemmets side ønsker at lave en betalingsaftale, som først starter på et senere tidspunkt. 

Denne begrænsning bliver løst ved at indføre en ny type betaling, som i praksis er en reservation af en enkrone, der efterfølgende frigives igen. Dette resulterer i, at giveren skal godkende en betaling på 1 krone – et beløb, som hverken giver mening eller bliver trukket.

En sådan overraskelse kan ikke undgå at stoppe nogen i at gennemføre betalingen på grund af usikkerheden om, hvorvidt alt er i orden.

Implementeringen virker mod hensigten ved at forvride betalingsmarkedet
Betalingsservice har fået dispensation for kravet om stærk kundevalidering, MobilePay levede allerede op til det, ligesom SMS-betalinger allerede er stærkt regulerede og derfor også undgik yderligere krav. 

Kortbetalinger er derfor det eneste betalingsmiddel, hvor PSD2 og SCA reelt har betydet ændringer.

Den uhensigtsmæssige implementering forfordeler kraftigt MobilePay til enkeltbetalinger, og i endnu højere grad fjerner det kort som en god betalingsmetode til abonnement for donationer og medlemskaber. 

Det er ærgerligt, da betalingskort med sin høje udbredelse og lave transaktionsomkostninger er et populært betalingsmiddel til at tage imod digitale donationer. 

På denne måde ender betalingsdirektivet, som skulle åbne betalingsmarkedet op, rent faktisk med at forvride det. 

NGO’erne rammes særligt hårdt
Hvor man som kunde er tilbøjelig til at få det til at fungere trods udfordringerne, når det kommer til eksempelvis streamingtjenester (da man ellers ikke kan se videre på sin serie), rammes NGO’erne desværre hårdere af udfordringerne.

De har nemlig den særlige udfordring, at hvis giveren/medlemmet oplever udfordringer i forbindelse med at komme i gang, skal der mindre til, at de dropper deres donation eller kommer fra det igen – fordi de ikke umiddelbart mister noget på det.

Den mangelfulde implementering af kravet om stærk kundevalidering understreger derfor vigtigheden af ikke at satse hele indsamlingsbutikken på betalingskort, men derimod sørge for at have nogle flere betalingsmidler i værktøjskassen og målrette de forskellige betalingsmidler til de scenarier, hvor de gør sig bedst.

Og medmindre de nævnte mangler viser sig at være børnesygdomme, står betalingskort desværre betydeligt svagere efter implementeringen af SCA.