Globalt fokus: Sådan skaber vi bæredygtig forandring

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand, Globalt Fokus

Folketingsvalget banker på, og valget i år tyder på at have større fokus på klima end nogensinde før. Det er vigtigt, da klimaudfordringer og behovet for bæredygtig udvikling utålmodigt står i kø og afventer politisk støtte. Danske NGO’er har samlet en række konkrete idéer til politiske handlinger på området. Spørgsmålet er blot, om der efter et folketingsvalg vil være de fornødne politiske ambitioner, der kan skabe bæredygtig forandring?

Adskillige nationale og globale udfordringer 
Vi hører det ofte. Talrige FN-rapporter kommer med konklusioner om klimaets tilstand, der skriger på behovet på forandring. Afsløringerne om finansiel svindel og skattely inden og uden for EU’s grænser understreger, at vores globale økonomiske system trænger til forandring og ikke gavner flertallet, når finansieringen til uddannelse, renere miljø og sundhed for hele landes befolkninger forsvinder i et sort hul.

Herhjemme ser vi også, hvordan velfærden er udfordret. I Danmark viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at over 64.000 danske børn nu lever i fattigdom. Tilsammen vidner dette om globale og nationale udfordringer på tværs af klima- og miljømæssige samt sociale og økonomiske dimensioner, der kræver politisk handling for at blive løst. Udfordringer, der afholder os fra at opnå de 17 verdensmål, vi ellers har forpligtet os til at opnå.

Store ambitioner, men ingen handling 
Det er glædeligt at se, hvordan stadig flere danske politikere italesætter deres ansvar for at løse udfordringerne i Danmark og i ude i verden via Danmarks internationale arbejde. Oftere og oftere hører jeg politikere, der ønsker at gøre mest muligt og markere sig som ’grønne’, som socialt ansvarlige eller som nogle, der mener, at skattely er forkasteligt.

Men den politiske handling følger desværre ikke nødvendigvis af de flotte ord, og jeg nærer derfor et håb om, at et folketingsvalg vil skabe røre i stille vande, når nye politikere bliver valgt ind på Christiansborg og dermed får magten til at skabe forandring.

Oftere og oftere hører jeg politikere, der ønsker at gøre mest muligt og markere sig som ’grønne’, som socialt ansvarlige eller som nogle, der mener, at skattely er forkasteligt. Men den politiske handling følger desværre ikke nødvendigvis af de flotte ord.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand, Globalt Fokus

Nyt idékatalog med konkrete anbefalinger til politikere
I de danske NGO’er ligger vi inde med meget viden om, hvordan vi fra dansk side kan bidrage til at løse bæredygtighedsudfordringer herhjemme og ude i verden, og vi deler meget gerne vores viden. Derfor lancerede Globalt Fokus for et par uger siden et idékatalog, hvori civilsamfundsorganisationer under Globalt Fokus inden for rammen af FN’s verdensmål har foreslået en række idéer til konkret politisk handling.

Idéer som danske politiske beslutningstagere kan gøre brug af, hvis de ønsker at skabe en bæredygtig forandring, Det håber jeg selvfølgelig, at alle politisk valgte beslutningstagere ønsker, fordi vi i civilsamfundet ikke alene kan skabe den påkrævede forandring mod en reel bæredygtig udvikling.

Tre eksempler fra vores idékatalog
Lad mig give tre eksempler på gode og konkrete idéer fra vores katalog.

1)  For at opnå FN's fjerde verdensmål om kvalitetsuddannelse foreslår Red Barnet, hvordan delmål 4.7 specifikt kan opfyldes i Danmark ved at gøre verdensmålene til obligatorisk pensum for danske folkeskolelever. Ideen er interessant, fordi den kobler behovet for politisk handling fra ’oven’ – idet verdensmålene bliver obligatorisk pensum ved en politisk bestemmelse – med at skabe bæredygtige forandringer nedefra af Danmarks kommende generationer, der oplyses om behovet for at udbrede bæredygtige handlinger. På den måde kan bæredygtighed på sigt blive en del af den danske identitet.

2)  I vores idékatalog kommer Amnesty International også med et forslag til, hvordan Danmark kan bidrage til opfyldelsen af delmål 12.7 ved at lade de cirka 300 milliarder kroner, som der årligt indkøbes for i det offentlige, være drivende for bæredygtig udvikling.

Dette skal gøres ved, at der ved lov fastlægges principper for bæredygtige og samfundsansvarlige offentlige indkøb. Idéen er god, fordi man sikrer, at de midler, staten alligevel skulle bruge, arbejder for en bæredygtig forandring for mennesker, for økonomien, for miljøet og for klimaet – ikke bare herhjemme, men også ude i verden.

Hvis det offentlige bruger de 300 milliarder kroner rigtigt og kun indkøber fra virksomheder, der har en ansvarlig adfærd i både deres egen virksomhed og hos deres leverandører, vil pengene få en stor og positiv effekt.

3)  Endelig kommer Care Danmark med en idé til, hvordan Danmark kan bidrage til opnåelsen af delmål 13.A om at implementere FN’s rammekonvention om klimaændringer. Ideen handler helt konkret om, at Danmark skal betale sin ’fair share’ af klimastøtte til udviklingslande (cirka fem milliarder kroner om året), samt at pengene ikke må tages fra Danmarks udviklingsbistand.

Jeg mener, at idéen er interessant, fordi Danmark vil være et globalt forbillede, hvis vi overholdt de løfter, vi har givet på COP15 i København og integreret i Paris-aftalen, og vi vil trække andre lande med ved at vise, at det kan lade sig gøre. Samtidig vil Danmarks bidrag – i samarbejde med andre landes – give befolkninger i udviklingslande bæredygtige muligheder gennem nye initiativer, der i dag ikke er mulige. Muligheder skaber handling. Handling skaber forandring.

Håb om politisk handling
Dette er tre ud af i alt 39 konkrete idéer i kataloget. Tør man håbe på, at danske politikere vil gå forrest og omsætte ideerne til reel handling? Jeg håber på det og følger med stor spænding med i folketingsvalget med forventningen om, at vi danskere stemmer de kandidater ind, der har det som mærkesag at skabe en bæredygtig forandring i Danmark og bidrage mest muligt til det ude i verden.