Globalt Fokus til Rasmus Prehn: Forkert at prioritere Afrika over Asien

DEBAT: Det vil være et forkert træk at flytte flere udviklingsmidler fra Asien til Afrika i bestræbelsen på at intensivere Danmarks indsatser der. Der må i stedet sindes nye penge og investeres mere i dansk civilsamfund, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen. 

Af Rasmus Stuhr Jakobsen,
Formand i Globalt Fokus

Danmarks udviklingspolitik er stærkere end nogensinde, men samtidig presset i knæ med faldende udviklingsbistand og nye, udfordrende situationer globalt og lokalt som konsekvens af covid-19-virussens spredning.

Med et-års jubilæum som minister for udviklingssamarbejde og de kommende finanslovsforhandlinger lurende efter sommerferien, gav Rasmus Prehn i sidste uge interview til Altinget.

Først og fremmest skal der fra min side lyde et stort tillykke med jubilæet til Rasmus Prehn.

Ministeren er kommet virkelig godt og stærkt fra land som ’solidaritetsminister’, og min erfaring er, at vi i det danske civilsamfund føler os hørt og inddraget af ministeren, også selvom vi ikke altid er enige.

Det gør sig også gældende med hensyn til pointerne i interviewet med ministeren, hvor jeg vil fremhæve en række emner, vi gerne vil tale nærmere med ministeren om.  

Stå skulder ved skulder
Rasmus Prehn gør det i interviewet klart, at Danmarks udviklingsbistand vil falde nominelt, selvom bistandsniveauet holdes på 0,7 procent af Danmarks BNI. Det skyldes et samlet fald i Danmarks BNP som konsekvens af corona-krisen.

Jeg er enig med ministeren i, at det gør ondt ”helt ind i marv og ben” at se Danmarks udviklingsbistand falde, men modsat ministeren, så mener jeg, at Danmark bør gribe muligheden for at vise sin internationale solidaritet og gå imod den forventede trend af faldende bistand.

Med en stigning i udviklingsbistanden i 2021 vil Danmark både stå op for verdens fattigste og mest udsatte borgere og vise lederskab i en global krisetid.

Konsekvenserne af corona-krisen kan mærkes i Danmark, og det underkender jeg på ingen måde, men de er uoverskuelige i verdens udviklingslande. For første gang siden 1998 forventer Verdensbanken, at andelen af personer, der lever i ekstrem fattigdom, vil stige på verdensplan.

FN peger på, at den fremgang, der har været for kvinders og pigers muligheder og rettigheder, er på tilbagetog under spredningen af covid-19 med blandt andet stigende barselsdødelighed, mindre skolegang for piger og en stigning i kønsrelateret vold.

Pandemien har også givet autoritære regimer et nyt dække for ubegrundede restriktioner, der anvendes til at presse journalister, menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfund yderligere i knæ.

Hvad, der sker i verdens fattigste lande, har konsekvenser for os i Danmark, og også derfor er der netop nu brug for, at bedrestillede lande står skulder ved skulder med de hårdt ramte borgere i udviklingslandene i sikringen af demokrati, rettigheder og social udvikling.

Forholdet 1:6
Jeg vil dog alligevel forsøge at spille med på Rasmus Prehns præmis; det handler ikke kun om kroner og ører, der går til udviklingsarbejdet. Det handler ifølge ministeren om, ”hvor meget udvikling vi er i stand til at generere”.

Det er jeg fuldstændig enig i, for det er netop Globalt Fokus’ medlemsorganisationers rasion d’ëtre at generere så meget udvikling som muligt for de midler, vi har til rådighed – og i mine øjne er danske NGO’er nogle af verdens bedste til det.

Samtidig er vores medlemsorganisationer også verdensmestre i at få én krone i dansk udviklingsbistand til at vokse.  

Jeg vil hævde, at vi i civilsamfundet som minimum sikrer en gearing på 1:6; altså for hver krone civilsamfundet modtager i udviklingsbistand, genererer vi seks kroner yderligere.

Det ses for eksempel ved, at Globalt Fokus’ medlemsorganisationer modtager omkring 1,2 milliarder kroner i dansk udviklingsbistand, men har en omsætning på mere end otte milliarder kroner.

Danmarks stærke civilsamfund har altså både en evne til at få yderligere midler ud af dansk udviklingsbistand samtidig med, at civilsamfundet har en enorm forandringskraft.

Fokuser på civilsamfundets forandringskraft
Og det er jo præcis det, det hele handler om. At bidrage til at de der er dårligere stillet end os, får det bedre.

I interviewet lægger Rasmus Prehn op til, at forandringskraften i Danmarks udviklingspolitik mindskes af at være spredt for tyndt ud. At Danmark ikke både kan gøre en forskel i Asien og Afrika på samme tid, men at midler må tages fra Asien for at kunne gå all in og skabe pionerprojekter i Afrika. Danmark må med Rasmus Prehns ord fokusere.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi må gå all in, ligesom vi i civilsamfundet år for år skaber pionerprojekter i samarbejde med aktører på tværs af emneområder, sektorer og landegrænser.

Det er også hele essensen af 2030-dagsordenen og opnåelsen af Verdensmålene for bæredygtig udvikling, som har været rygraden for det danske civilsamfund, siden før Verdensmålene blev defineret.

Jeg er også enig med ministeren i, at vi må fokusere - men vi skal fokusere på det rigtige. I mine øjne er det ikke at droppe arbejdet i Asien til fordel for et mere snævert fokus på Afrika. Danske NGO’ers forandringskraft slår igennem i hele verden.

Globalt Fokus’ medlemsorganisationers samarbejde med lokale partnerorganisationer har bidraget til samfundsudvikling og en styrkelse af borgeres rettigheder i Bangladesh, Vietnam, Brasilien, Kenya – ja, listen synes uendelig.

Brug civilsamfundet
Derfor bør brugen af Danmarks udviklingsbistand i langt højere grad fokusere på det danske civilsamfunds forandringskraft og i den forbindelse fokusere på samarbejdet med lokale aktører.

På områder som klima, miljø, uddannelse, ligestilling, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum kan dansk civilsamfunds ekspertise bruges til at implementere udviklingsprojekter i samarbejde med lokale kræfter.

Et samarbejde, der også vil gøre de positive effekter af Danmarks udviklingsbistand langvarige og samtidig modgå det pres, som autoritære regimer lægger på det lokale civilsamfund med spredningen af covid-19 som undskyldning.

Helt konkret foreslår vi i Globalt Fokus, at Rasmus Prehn arbejder for en stigning af udviklingsbistanden op til 1 procent af BNI; at Prehn arbejder for, at det danske civilsamfund modtager 25 procent af Danmarks udviklingsbistand, hvilket langt fra er tilfældet i dag; samt at Prehn arbejder for et større fokus på lokalisering i dansk udviklingspolitik.

På den måde kan vi flytte dialogen og sætte befolkningerne i udviklingslandene i førersædet for udviklingen af deres samfund.

Ministerens eftermæle
En sådan tilgang til Danmarks udviklingsbistand vil ikke blot medføre enorme potentialer for at forandre via Danmarks styrkepositioner – det vil også give genlyd i hele verden og styrke det internationale civilsamfunds arbejde på et særligt udsat og presset tidspunkt.  

Det kan virke underligt allerede at snakke om eftermæle efter kun ét år i ministerstolen, men Prehn gør sig alligevel nogle tanker om netop det i interviewet, herunder sin rolle som solidaritetsmininister.

Som jeg ser det, vil en omlægning af bistanden, som vi her foreslår, give Prehn et eftermæle som en reel solidaritetsminister. En minister, der under pres udviste solidaritet på Danmarks vegne, da verden virkelig havde behov for det.

En minister, der gik forrest, da mange andre sakkede bagud. Dét er et eftermæle, som jeg gerne vil støtte op om, og jeg håber, at ministeren vil kunne se tilbage på det, når han engang om mange år evaluerer sit arbejde i Danmarks og verdens borgeres tjeneste.

Forrige artikel Dignity og IRCT: Tortur er en skamplet på menneskeheden, som stadig finder sted Dignity og IRCT: Tortur er en skamplet på menneskeheden, som stadig finder sted Næste artikel Mellemfolkeligt Samvirke: Svækket ulandsbistand er et historisk svigt Mellemfolkeligt Samvirke: Svækket ulandsbistand er et historisk svigt