Af Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder, Ulandssekretariatet 

I sin klumme i dagbladet Information fra 26. januar skriver journalisten Brian Espensen bl.a.:

"Hvor der internationalt set ser ud til at være en øget tendens til at turde pege på, at den ekstreme ulige indkomstfordeling og verdens fattigdomsproblem er to sider af samme sag, så lader de fleste danske organisationer stadig, som om udviklingshjælp handler om at købe ulandskalenderen og bygge en skole i Afrika."

At der er noget om snakken, i hvert fald for så vidt angår første del af udsagnet, er der vist ingen tvivl om.

Penge og politik
Vender man blikket mod kapitalismens højborg, USA, falder multimilliardærerne brødrene Koch i øjnene. Ifølge hjemmesiden www.kochbrothersexposed.com har de to brødre brugt 324 millioner dollars på at købe sig indflydelse på amerikansk politik, heraf er de 34 millioner brugt på at forsøge at få smadret fagbevægelsen i USA.

I en dokumentarfilm, der blev sendt på DR for nyligt (på et tidspunkt hvor alle, der står op om morgenen og smører leverpostejmadder, ligger og sover), blev det afsløret, at den nyvalgte guvernør Walker for staten Wisconsin er i lommen på brødrene. I en telefonsamtale, hvor Walker troede, at han havde en af brødrene i den anden ende af linjen, rapporterede han, hvordan han havde overvejet at bruge voldelige bøller til at få stoppet den strejke, som de offentligt ansatte gennemførte, i protest mod at deres ret til overenskomstforhand­linger ville blive fjernet ved lov.

Det er ikke afgørende, hvilken retorik og ideologi der ligger bagved despoterne. Det er styrkeforholdet mellem det fattige flertal og eliterne, der afgør, om der skabes en positiv økonomisk og demokratisk udvikling.

Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder i Ulandssekretariatet

På den anden side af det ideologiske spektrum falder en mand som Hugo Chávez i øjnene: På kort tid er det lykkedes ham at smadre den venezuelanske økonomi godt og grundigt trods alle odds og olierigdomme. Til gengæld har han foræret bl.a. Cuba og Nicaragua petrodollars, som har medvirket til at styrke udemokratiske tendenser i begge lande.  

Sammenhængen mellem penge og politisk magt er imidlertid heller ikke et ukendt fænomen andre steder. Tænk bare på Berlusconi i Italien og Thaksin i Thailand. I udviklingslandene i Syd er der ofte et fuldstændigt sammenfald imellem de rige og den politiske magt. Det hører vi bare ikke så meget om, for der bliver journalisterne, tillidsfolkene og kritikere slået ihjel, når de forsøger at tale magten imod.

Styrkeforhold mellem folket og eliten
Forskellen er, at vi i Vesten stadigvæk har ytringsfrihed, ret og retssikkerhed til at råbe op og diskutere urimeligheder. Den luksus har de heller ikke i Kina. New York Times er blevet forment adgang til det kinesiske marked med deres nye stort anlagte kinesisk-sprogede web-avis, netop fordi avisen i sin første udgave dokumenterede en uskøn sammenhæng mellem ekstrem rigdom og politisk magt blandt familierne i de øverste cirkler i det socialistiske Kina. 

Det er ikke afgørende, hvilken retorik og ideologi der ligger bagved despoterne. Det er styrkeforholdet mellem det fattige flertal og eliterne, der afgør, om der skabes en positiv økonomisk og demokratisk udvikling. Det er i det krydsfelt, at civilsamfundet og udviklingsbistanden har en vigtig rolle at spille.

Markedskræfternes urimelighed
Det er imidlertid lige så vigtigt, at vi kender vores rolle: Vi kan støtte, kapacitetsudvikle, skabe netværk og inspirere, men vi kan ikke kæmpe andre folks kamp. Det er og bliver op til folk selv at tage kampen op.

Netop derfor er det så urimeligt, at bare fordi internationale markedskræfter sætter væksttoget i gang i fattige lande og får ginikoefficienten til at gå op i det røde felt, og det gennemsnitlige BNI til at komme over den danske fattigdomsgrænse, så kan vi ikke længere støtte de fattigste mennesker i lande som for eksempel Paraguay og Angola og Indonesien for nu blot at nævne et par stykker. Derfor bør der indføres et ulighedskriterium i dansk bistand, som tillader rammeorganisationerne at fortsætte støtten til civilsamfundet der, hvor væksten truer miljøet og klimaet, men først og fremmest der, hvor den truer menneskene. 

Er det ikke tankevækkende, at i de lande, hvor der findes en fungerende, demokratisk fagbevægelse, der betyder øget vækst ikke øget ulighed?

Ulandsekretariatet har med støtte fra dansk fagbevægelse, Bjørn Afzelius Fonden og Danida produceret debatfilmen "Den gode vækst". Den har premiere 21. februar i Grand i København kl. 16:40. Interesserede kan rekvirere billetter ved at skrive til [email protected] efter først-til-mølle-princippet. Det er gratis!