Institut for Menneskerettigheder: DF's forslag om religiøs sortering er i strid med grundloven

Dansk Folkeparti har stillet forslag om, at ansøgere om dansk statsborgerskab skal oplyse deres religiøse tilhørsforhold. Forslaget skal gøre det muligt at lægge vægt på den enkeltes religion, når Folketinget behandler ansøgningerne om statsborgerskab.

Forslaget bliver næppe vedtaget, men det kalder alligevel på en reaktion fra en menneskeretlig synsvinkel. Ikke blot fordi denne religiøse sortering af ansøgere vil være i strid med både grundloven og internationale menneskerettigheder, men også fordi forslaget bryder med en meget lang dansk tradition for at beskytte religiøse mindretal.

Sådan et brud vil ikke blot svække retsstaten herhjemme, men også kunne svække Danmarks internationale indsats for religionsfrihed.

Strider mod både grundloven og Den Europæiske Menneskertsdomstol
Internationalt er der nemlig stort fokus på, at religiøst tilhørsforhold er en privat sag, og at registrering af den enkeltes religion kan misbruges voldsomt. Det er en helt central del af religionsfriheden, at den enkelte ikke må presses eller tvinges til at oplyse sin religiøse identitet.

Som blandt andet Den Europæiske Menneskeretsdomstol har slået fast, har staten ikke lov til at spørge individer om deres tros- eller religionstilhørsforhold.

Kort sagt: Forslaget om at spørge ansøgerne om deres religiøse tilhørsforhold er altså ikke alene i strid med menneskeretten – det er også udansk.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Det er rettigheder, vi som nation finder så vigtige og basale, at vi arbejder for at udbrede dem til resten af verden. Udenrigsministeriet har eksempelvis en særlig enhed til fordel for tros- og religionsfrihed og religiøse mindretal. Hvis Danmark fortsat skal være en troværdig stemme på dette område, er første forudsætning, at vi efterlever de menneskeretlige standarder hjemme.

Religionsfrihed og retten til ikke at blive diskrimineret på grund af ens religion er for Danmark traditionelt så grundlæggende en værdi, at vores grundlovsfædre sørgede for, at disse rettigheder blev en del af vores allerførste grundlov i 1849.

Jøder ville også igen skulle registrere sig
Religionsfrihed har nemlig ikke altid været en selvfølge i Danmark. Under enevælden var kongen ansvarlig for, at befolkningen fulgte bekendelsesskriftet for den evangelisk-lutherske kirke, Den Augsburgske Konfession. Men siden 1849 har det altså været et hovedprincip, at den danske stat skal være farveblind i forhold til menneskers religiøse tilhørsforhold – også selvom vi har en folkekirke.

Ifølge grundlovens paragraf 70, kan ingen "på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder".

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Danmark har også været meget opmærksom på ikke at indføre registrering af religiøst tilhørsforhold, ikke mindst på grund af de europæiske erfaringer fra Anden Verdenskrig, hvor registrering af jøder var et værktøj til forfølgelse.

Og selv om DF’s forslag har som det erklærede hovedformål at begrænse antallet af muslimer i Danmark, vil det samtidig føre til, at jøder, der søger om statsborgerskab, skal lade deres jødiske identitet fremgå af et offentligt tilgængeligt lovforslag.

Det er svært at forestille sig, at ret mange i Danmark vil mene, at det er en farbar vej, og det vil i hvert fald være helt i modstrid med ånden i den handlingsplan mod antisemitisme, som regeringen er på vej med.

Alle har rettigheder i en ansøgning om statsborgerskab
Endelig vil forslagsstillerne måske sige, at dansk statsborgerskab ikke er en menneskeret, og at det derfor ikke er relevant at tale om diskrimination i den sammenhæng.

Til det er svaret, at retten til ikke-diskrimination gælder i hele den proces, hvor ansøgningen om statsborgerskab behandles. Her har alle ret til samme behandling uanset faktorer som køn, etnicitet eller, som i dette tilfælde, hvilken Gud de måtte tro eller ikke måtte tro på.

Ifølge grundlovens paragraf 70, kan ingen "på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder".

Kort sagt: Forslaget om at spørge ansøgerne om deres religiøse tilhørsforhold er altså ikke alene i strid med menneskeretten – det er også udansk.