Juridisk rådgiver: Efter historisk kendelse står Israel ved en skillevej
Den Internationale Domstol har pålagt Israel seks forpligtelser i henhold til FN's folkedrabskonvention. Nu skal landet vælge, om det støtter op om domstolen – og derfor retter ind – eller ej, skriver Elna Søndergaard.
Elna Søndergaard
Senior juridisk rådgiver, DignityI fredags klokken 13.00 var store dele af verdens øjne og øre igen rettet mod Den Internationale Domstol i Haag.
Ville FN’s øverste domstol acceptere Sydafrikas argumenter om folkedrab mod palæstinenserne i Gaza eller Israels synspunkt om, at domstolen burde afvise sagen som grundløs?
Først sagen kort: I slutningen af december 2023 stævnede Sydafrika Israel for brud på FN’s konvention om folkedrab på grund af grusomhederne i Gaza, som – ifølge Sydafrika – udtrykker en israelsk hensigt om at tilintetgøre palæstinenserne i Gaza.
På retsmødet i Haag 11. januar 2024 bad Sydafrika domstolen om at pålægge Israel ni midlertidige foranstaltninger for at sikre respekt for folkedrabskonventionen og minimere risikoen for uoprettelig skade forvoldt på palæstinenserne i Gaza.
De 17 dommere var stort set enige hele vejen igennem, og kun den ugandiske dommer stemte imod alle foranstaltningerne. Det stemmeflertal giver kendelsen en tungere vægt
Elna Søndergaard
Senior juridisk rådgiver, Dignity
En menneskelig tragedie
Tilbage til Haag: Den amerikanske retsformand, Joan Donoghue, læste hovedparten af domstolens 27 sider lange kendelse op for den sydafrikanske og israelske delegation, som sad i retssalen.
Først mindede hun om, at krigen i Gaza blev udløst af Hamas’ og andre militante gruppers angreb på Israel 7. oktober 2023, og at Israels efterfølgende militære angreb på Gaza har forårsaget omfattende civile tab, ekstrem ødelæggelse i Gaza og fordrevet et flertal af befolkningen i Gaza.
Domstolen satte en tyk streg under den menneskelige tragedie, som fortsat udspiller sig i Gaza lige nu.
Retsformanden understregede, at hun og de 16 øvrige dommere er meget bekymrede for yderligere tab af menneskeliv og det ekstreme omfang af menneskelige lidelser i Gaza. Dommernes forståelse af konteksten i Gaza og alvoren i sagen var et gennemgående træk i kendelsen. Retsformanden brugte de næste 50 minutter på at opremse de juridiske argumenter for at pålægge Israel at respektere folkedrabskonventionen og handle anderledes her og nu.
Efter min vurdering fulgte domstolen i grove træk Sydafrikas argumenter, mens Israels forsvar om Hamas’ hovedrolle og det israelske forsvars modsvar blev forbigået.
Hvad konkluderede domstolen?
Domstolen pålagde Israel at handle på seks forpligtelser:
- I overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til folkedrabskonventionen skal Israel gøre alt, hvad der står i sin magt for at forhindre folkedrabshandlinger bliver begået, jævnfør artikel to i konventionen.
- Israel må straks sørge for, at det israelske forsvar ikke begår sådanne handlinger.
- Israel skal forhindre og straffe alle udtalelser, som kan blive opfattet som opfodringer til folkedrab mod palæstinensere i Gaza.
- Israel skal tage alle midler i brug for at få humanitær nødhjælp ind i Gaza.
- Israel skal forhindre enhver destruktion af beviser for et eventuelt folkedrab og sikre, at sådanne beviser bliver bevaret.
- Israel skal vende tilbage til Den International Domstol om en måned og forklare alle foranstaltninger iværksat for at respektere ovenstående krav.
Israel står ved en skillevej
Domstolens kendelse er vigtig, fordi den er bindende for Israel, og derfor er landet forpligtet til at efterleve domstolens ord.
Israel skal i slutningen af februar svare domstolen på, hvad landet har gjort for at handle anderledes og forebygge et folkedrab mod palæstinenserne i Gaza
Elna Søndergaard
Senior juridisk rådgiver, Dignity
Os jurister lægger også mærke til, at de 17 dommerne stort set var enige hele vejen igennem, og kun den ugandiske dommer stemte imod alle foranstaltningerne. Det stemmeflertal giver kendelsen en tungere vægt. Summa summarum kan man sige, at vi nu står i en helt ny situation.
Spørgsmålet er så: Hvad vil der ske nu?
For det første skal Israel helt konkret i slutningen af februar svare domstolen på, hvad landet har gjort for at handle anderledes og forebygge et folkedrab mod palæstinenserne i Gaza.
For det andet ruller selve sagen nu, og Sydafrika skal løfte bevisbyrden for folkedrab. For det tredje verserer der en anden sag ved Den Internationale Domstol om Israels overholdelse af folkeretten: 19. februar begynder første retsmøde i sagen om den israelske besættelse af Vestbredden og Gaza, og her skal Israel også svare for sig.
Som sagt er der meget på spil, og mange mener, at Israel står ved en skillevej, fordi landet nu skal vælge, om det støtter op om Den Internationale Domstol – og derfor retter ind – eller ej.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
