Kampagne mod dansk pessimisme

KORT NYT: Kampagnen ‘Verdens Bedste Nyheder’ igangsætter en vinterkampagne, som skal oplyse danskerne om, at deres økonomiske bidrag skaber fremskridt i u-landene.
Pernille Diana Castle Møller

FN, Danida og mere end 80 danske udviklingsorganisationer har i sammen iværksat kampagnen ‘Verdens Bedste Nyheder’. Denne kampagne har nu lanceret en vinterkampagne, som skal give danskerne mere viden om, at deres økonomiske bidrag er med til at skabe resultater i u-landene. Det skriver verdensbedstenyheder.dk.

En stor del af danskerne er nemlig skeptiske over for effekten af deres økonomiske bidrag til udviklingslande. Ifølge Epinion tror 72 procent af befolkningen, at der kun i mindre grad sker fremskridt i forhold til at hjælpe folk ud af fattigdom.

En opfattelse, som ’Verdens Bedste Nyheder’ mener, er i direkte modstrid med de fremskridt, som sker i langt de fleste udviklingslande.

”Denne modsætning mellem danskernes forestilling om forholdene i u-landende og så de faktiske realiteter vidner om en rodfæstet pessimisme, som Verdens Bedste Nyheder mener, at det er nødvendigt at få gjort op med. Derfor lancerer Verdens Bedste Nyheder en vinterkampagne,” skriver verdensbedstenyheder.dk.

Kampagnen kører i uge 3 og 4 op til Danmarks Indsamling 2013.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00