Midlertidig opholdstilladelse nedbryder asylbørn

Af Mimi Jakobsen
Generalsekretær, Red Barnet

Rundtomkring i de danske kommuner sidder uledsagede børn og venter. De er kommet til Danmark alene, på flugt for eksempel fra krigen i Afghanistan, men har fået afslag på asyl.

Danmark kan ikke sende børnene tilbage, da myndighederne har vurderet, at de vil være i en ’reel nødsituation’ eksempelvis i Afghanistan.

Børnene befinder sig således i et børneretsligt ingenmandsland: De har hverken lov til at blive og se en fremtid i Danmark eller mulighed for at rejse hjem til et sikkert børneliv.

Venteposition forværrer tilstand
Hvor man tidligere gav disse børn lov til at blive i Danmark med henblik på et varigt ophold, valgte man i 2011 at lave en lovændring, der gør det muligt at give uledsagede flygtningebørn midlertidige opholdstilladelser, der udløber, den dag de fylder 18 år.

Problemet er bare, at dette ikke er en løsning for de i forvejen hårdt prøvede børn. Tværtimod.

Uvisheden og frygten for at få en enkeltbillet til Afghanistan i 18-års fødselsdagsgave sætter trumf på den angst og de traumer, de allerede har med sig i bagagen.

Mimi Jakobsen
Generalsekretær, Red Barnet

Igennem flere år har vi set, hvordan de midlertidige opholdstilladelser er med til at nedbryde børnene. For uvisheden og frygten for at få en enkeltbillet til Afghanistan i 18-års fødselsdagsgave sætter trumf på den angst og de traumer, de allerede har med sig i bagagen.

Fra vores nationale og internationale arbejde med udsatte og traumatiserede børn ved vi, at noget af det allerværste, man kan gøre, er at fastholde sådanne børn i en venteposition, hvor deres fremtid er fuldstændig uforudsigelig.

Og fra dybt bekymrede sagsbehandlere og socialarbejdere rundtomkring i landet hører vi om børnenes tiltagende angst, søvnbesvær, manglende koncentrationsevne og desperation.

Barnets tarv er et fremmedord i lovgivning
Den tragiske historie om de uledsagede børn på midlertidige opholdstilladelser er et eksempel på, at det langtfra er nok, at Justitsministeriet undersøger praksis i forhold til familiers humanitære opholdstilladelser.

For denne gruppe af uledsagede børn er det selve lovgivningen og det opholdsgrundlag, man vælger at give dem, der i udgangspunktet strider imod barnets tarv. Det er derfor hele loven og dens grundlæggende hensyn til barnets tarv, politikerne skal have kigget efter i sømmene.

Internationale forpligtelser kan vise vej
Vi kunne starte med at se på Danmarks internationale forpligtelser. Her er særligt to forpligtelser, der kan hjælpe os på vej i forhold til loven om midlertidige opholdstilladelser til uledsagede:

For det første er FN’s Børnekomité klokkeklar, når den i forhold til uledsagede flygtningebørn fastslår, at stater er forpligtet til at finde varige løsninger for denne gruppe af børn.

For varige løsninger er netop det, der kan give især disse ekstremt udsatte børn et perspektiv i livet, der er helt afgørende for deres muligheder at udvikle sig som hele mennesker (af samme årsag udtrykte UNHCR tidligt bekymring for forslaget om de midlertidige opholdstilladelser og anbefalede Danmark at tage det af bordet).

For det andet slår Børnekomiteen fast, at migrationsregulerende hensyn ikke må gå forud for barnets tarv som en konsekvent strategi. Her trænger spørgsmålet om, hvorfor man har valgt at give uledsagede børn midlertidige opholdstilladelser, sig på.

Intentioner strider imod forpligtelser og erfaringer
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det tydeligt, at intentionen er at afskrække uledsagede børn fra at søge ly i Danmark. Det er ikke alene i strid med Børnekomiteens udlægning af de danske forpligtelser.

Det strider også imod de erfaringer, som andre skribenter i denne debat har givet udtryk for, nemlig, at det først og fremmest er krig og vold, der skaber flygtningestrømme. Og at en stram udlændingepolitik betyder mindre for tilstrømningen af flygtninge.

Kaster man et blik på tallene for denne gruppe, viser de da også, at skønt, der var et fald i antallet af uledsagede børn, der søgte asyl det år, lovforslaget trådte i kraft, er antallet af uledsagede asylansøgere steget støt igen siden.

Proportionaliteten i forhold til, at man vælger at udsætte uledsagede børn for så stor en belastning i deres barndom, bliver desuden helt uforståelig, i betragtning af at det i august måned sidste år kun drejede sig om 27 børn, der i de første 2½ år lovgivningen har eksisteret, havde fået midlertidige opholdstilladelser.

Udlændingeloven skal under lup
Når barnets tarv er et fremmedord i en lov, der omfatter nogle af de allermest udsatte børn i Danmark - som myndighederne selv vurderer befinder sig i en ’reel nødsituation’, hvis de sendes ud - så bør det mane til eftertanke.

Lad derfor historierne om de uledsagede børn og det liv, loven byder dem, være et eksempel, der understreger, at hele udlændingeloven bør sættes under lup med det formål reelt at sikre, at vi lever op til vores internationale forpligtelser.