Efter årelange forhandlinger, som ikke er slut endnu, men fortsætter med det nyvalgte Europa-Parlament, står det klart, at EU's medlemslande fortsat ønsker at satse på biobrændstoffer, som laves på fødevarer, og som risikerer at føre til jordtyveri og fortrænge vigtig fødevareproduktion.

Danmark har ellers arbejdet for en lille begrænsning af forbruget af de fødevarebaserede biobrændstoffer, men har tabt kampen.

Medlemslandene forventes at vedtage et udkast, hvor der lægges et loft for, at maksimalt syv procent af transportsektorens energiforbrug må stamme fra fødevarebaserede biobrændstoffer. Det vil betyde et øget forbrug af "madbenzin" i forhold til i dag.

De direktiver, som medlemslandene skal revidere, fastslår, hvor meget biobrændstof EU's medlemslande må blande i den normale benzin og diesel, samt hvilke typer biobrændstof, der anses som vedvarende energikilder.

Desværre tager det direktivudkast, som medlemslandene ventes at vedtage, ikke tilstrækkelig højde for, at et øget forbrug af fødevarebaserede biobrændstoffer vil lægge beslag på arealer både i og udenfor Europa. Herunder også i udviklingslande, hvor der i forbindelse med biobrændstofplantager er stor risiko for jordtyveri.

Det nuværende direktivudkast tager heller ikke tilstrækkelig højde for, at mange fødevarebaserede biobrændstoffer skader klimaet mere, end de gavner. Dermed tillades biobrændstoffer, der ikke er bæredygtige, på trods af at de på papiret lever op til EU's mangelfulde bæredygtighedskriterier.

Det medlemslandene vedtager på Energirådsmødet fredag 13. juni viser, hvor lidt global ansvarlighed flertallet af EU's medlemslande udviser, og hvor lidt sammenhæng og kohærens, der er med EU's arbejde for bæredygtig udvikling og fødevaresikkerhed globalt.

Kirsten Hjørnholm Sørensen
Politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Dansk ansvarlighed skal sikres
Det interessante er nu, hvad der vil ske med dansk biobrændstofpolitik.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) må sikre, at Danmark og danske forbrugere ikke går samme globalt uansvarlige vej som flertallet af andre EU-lande.

Hvert medlemsland er forpligtet til at leve op til EU reglerne på området, men kan tilrettelægge mere ambitiøs politik. I Danmark er regeringen i Energiforliget fra 2012 forpligtet til at lave en analyse af Danmarks nuværende biobrændstofpolitik, som skal ligge klar i 2015.

I dag iblandes der 5,75 procent biobrændstoffer i benzin og diesel i Danmark - langt overvejende lavet på fødevarer. Men Energiforliget åbner op for, at Danmark kan sætte brugen af biobrændstoffer helt op til at udgøre ti procent af transportsektorens energiforbrug.

Medmindre der sker en kraftig indfasning af el-biler og biobrændstoffer lavet på affald, så vil det danske forbrug af biobrændstoffer være ude af trit med en ellers progressiv dansk holdning og formentlig også det endelige udkast af EU-direktivet om vedvarende energi.

EU-kravet om brug af vedvarende energi i medlemslandenes transportsektorer er ikke et krav om brug af fødevarebaserede biobrændstoffer som sådan, men det er desværre det, politikerne fejlagtigt har satset på, og det er derfor den nemmeste mulighed, der foreligger.

Men meldingen fra den danske regering har været klar.

Tidligere Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) erklærede sig "100 procent enig i, at det at proppe fødevarer i benzintanken ikke er vejen frem," og sagde på et tidligere energirådsmøde i EU, at "for mig virker det som et forfærdeligt spild af penge og mad at promovere biobrændstoffer, som er dyrere end fossile brændstoffer, som ikke giver reduktioner i drivhusgasser og i nogle tilfælde har højere udslip end fossile brændstoffer. Og som også kan føre til højere fødevarepriser".

Energi på skuldrene af verdens fattigste
Derfor skal der et kursskifte til for smertensbarnet, transportsektoren. Rasmus Helveg Petersen bør straks igangsætte den analyse af konsekvenserne af dansk biobrændstofpolitik, som han er forpligtet til at levere i senest 2015 ifølge Energiforliget.

Og når den forelægger, bør han komme med en klar plan for, hvordan Danmark udfaser brugen af biobrændstoffer lavet på fødevarer.

Det er vigtigere end nogensinde, at der findes alternative energikilder, som ikke leverer energi til europæerne på skuldrene af verdens fattigste.

Det medlemslandene vedtager på Energirådsmødet fredag 13. juni viser, hvor lidt global ansvarlighed flertallet af EU's medlemslande udviser, og hvor lidt sammenhæng og kohærens, der er med EU's arbejde for bæredygtig udvikling og fødevaresikkerhed globalt.