Nordiske ministre: Fremme af kvinders rettigheder er forudsætningen for at nå verdensmålene

Af Peter Eriksson, Rasmus Prehn, med flere
Se dokumentationsboksen 

De fem nordiske landes velstand og høje levestandard kan ikke alene tilskrives skovbrug, landbrug, teknologi eller overfloden af ressourcer som fisk og olie.

I årtier har kvinder i de nordiske lande haft lige rettigheder, gratis uddannelse, adgang til moderne prævention og til sikker og lovlig abort.

Vi har dagsinstitutioner til overkommenlige priser, gode muligheder for at tage forældreorlov og lovgivning, der gør det muligt at kombinere det at være forældre med en karriere.

Fremme af kvinders rettigheder har været en nøglefaktor i udviklingen af vores samfund og har gjort det muligt for hele vores befolkning at deltage i arbejdstyrken og opbygningen af vores økonomier.

Mangel på rettigheder
De sociale og økonomiske fordele ved ligestilling er velkendte. På trods af det mangler flere hundrede millioner kvinder rundt omkring i verden stadig adgang til moderne prævention, og de risikerer derfor utilsigtede graviditeter.

At sikre kvinder og unge menneskers rettigheder er ikke kun et vigtigt mål i sig selv. Det er forudsætningen for at realisere FN's Verdensmål.

Peter Eriksson, Rasmus Prehn, med flere

Hver dag bliver omtrent 33.000 piger giftet bort, og 830 kvinder dør under fødsel, af forbyggelige graviditetsrelaterede komplikationer eller af usikre aborter.

I mange lande er retten til at bestemme over egen krop stadig kontroversiel, selvom retten blev internationalt anerkendt for 25 år siden. I 1994, ved den Internationale Konference for Befolkning og Udvikling (ICPD) i Kairo, blev 179 regeringer enige om, at alle individer – ung eller voksen, gift eller ugift – skal kunne bestemme, om og hvornår de ønsker at stifte familie.

Denne konsensus var en landevinding. Den placerede menneskerettigheder og ligestilling i hjertet af bæredygtig udvikling. Verden stod samlet.

I Nairobi samlede det internationale samfund sig i sidste uge for at markere 25-året for ICPD og for at afslutte det arbejde, der startede i Kairo i 1994.

Kenya, Danmark og FN's befolkningsfond (UNFPA) var værter for Nairobi-topmødet, der bragte stats- og regeringsledere, ministre, embedsmænd og civilsamfund, den private sektor og akademikere samt unge mennesker sammen for at diskutere, hvordan vi sammen tager arbejdet videre.