Novo-fonden: Private aktører er afgørende for ulandes genopretning

DEBAT: Pandemien præsenterer muligheden for en styrket fælles indsats om ”build back better” i udviklingslandene. Her skal private aktører spille en central rolle for at sikre de fornødne midler og innovation, skriver Hanna Line Jakobsen.

Af Hanna Line Jakobsen
Senior Vice President, Social & Humanitarian, Novo Nordisk Fonden

Covid-19-pandemien har endnu en gang slået en tyk streg under det, vi allerede vidste: En global krise rammer verdens mest sårbare befolkningsgrupper hårdest. Det gælder ikke mindst flygtninge, der i kølvandet på covid-19-krisen mister deres i forvejen begrænsede beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder og oplever forringet adgang til basale sundhedsydelser.

Det er nu – mere end nogensinde – vigtigt at forbedre levevilkårene for unge i fattige og konfliktramte områder gennem bedre adgang til uddannelse og job. Og i særlig grad for pigerne, hvor adgang til uddannelse kan imødegå omfanget af børneægteskaber, som er stigende i kølvandet på covid-19-pandemien.

Covid-19 rammer kronikere særligt hårdt
Men uddannelse og job gør det ikke alene. Som Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors skriver i et tidligere indlæg, er det nødvendigt at bidrage til, at befolkningerne i udsatte lande bliver sundere, så de kan blive mere modstandsdygtige. En forudsætning for dette er at forbedre adgangen til sundhedsydelser i udsatte lande, ikke mindst for flygtninge og andre sårbare grupper. 

I krigs- og krisesituationer er der naturligvis øget fokus på sundhedsydelser af en meget akut karakter for at tilgodese eksempelvis tilskadekomne og underernærede flygtninge. I tillæg til denne indsats er det vigtigt også at huske de mange flygtninge, der lever med ikke-smitsomme sygdomme som eksempelvis diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Stadigt flere rammes af disse sygdomme i udviklingslandene.

Novo Nordisk Fonden bidrog i april med støtte til blandt andre syriske flygtninge i Jordan i form af fire bevillinger som en hurtig reaktion på pandemien. Projekterne har fokus på at afbøde smitterisikoen for eksempelvis flygtninge og mennesker, der i forvejen lever med ikke-smitsomme sygdomme.

Fondens humanitære arbejde fokuserer på at forbedre fremtidsudsigterne for unge flygtninge, så de bliver en ressource, og at forbedre adgangen til sundhedsvæsen og -ydelser for mennesker med kroniske sygdomme, som har været uforholdsmæssigt hårdt ramt af pandemien.

Den private sektor er en vigtig medspiller
Mantraet ’build back better’ efter pandemien udgør både i dansk og internationalt udviklingssamarbejde en ny mulighed for samarbejde og for at inddrage andre aktører, end vi har været vant til. En styrket deltagelse og inddragelse af den private sektor vil være en afgørende trædesten til sikre en bæredygtig genopretning efter covid-19 på vej mod verdensmålene i 2030.

Virksomheder og investorer kan eksempelvis bidrage til at finde bæredygtige forretnings- og investeringsmuligheder, mens private fonde kan igangsætte målrettede og innovative indsatser på for eksempel uddannelse og sundhed. Fælles for bidragene er, at de kan sikre flere midler til at indfri verdensmålene og samtidig spille ind med innovative tilgange og nye idéer, som ellers ikke var blevet bragt i spil.

Der er en betydeligt kløft mellem, hvad det vil koste at sikre alle adgang til uddannelse og sundhed, og den finansiering, der er til rådighed.

Den globale økonomiske recession i kølvandet på covid-19-pandemien har øget finansieringsudfordringen markant. Samtidig rapporterer FN om et fald i udviklingsbistand globalt set. Der er derfor mere end nogensinde behov for, at private og offentlige aktører går sammen om en forbedret tilgang til udviklingsarbejdet.

Forrige artikel Direktør: Vi spænder ben for danske grønne løsninger til udviklingslande Direktør: Vi spænder ben for danske grønne løsninger til udviklingslande Næste artikel Kakaodirektør: Certificeringer er meningsløse papirøvelser Kakaodirektør: Certificeringer er meningsløse papirøvelser