Røde Kors: Adgang til sundhed giver modstandsdygtige befolkninger

Af Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors 

Forestil dig, at din gravide kone ikke kan få den forundersøgelse, som skal fortælle jer, at alt er i orden og forebygge komplikationer.

At du som mor til et 5-årigt barn med hoste og feber ikke kan få tjekket, om der er en lungebetændelse på spil.

Eller at din ældre far, der i mange år har døjet med for højt blodtryk, ikke kan blive tilset og modtage den rådgivning og behandling, han har behov for.

Svagt sundhedsvæsen bliver yderligere svækket 
Det er virkeligheden mange steder i verden og i de fleste lande i Afrika.

Her er sundhedsvæsenet svagt på grund af manglende investeringer eller ødelagt på grund af konflikt eller voldsomme klimarelaterede katastrofer, og der er akut mangel på kvalificeret sundhedspersonale.

Langsigtede investeringer i adgang til sundhedsydelser har længe været nedprioriteret i Danmarks bistandsprioriteter.  

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors 

I det konfliktramte Mali vurderes det for eksempel, at 93 procent af alle sundhedsfaciliteter er ødelagt.

Så kom covid-19; en pandemi, vi endnu ikke kender det fulde omfang af.

Og med covid-19 blev adgangen til helt basale sundhedsydelser, forebyggelse og behandling yderligere udfordret, fordi de eksisterende ressourcer i de allerede underprioriterede afrikanske sundhedssystemer prioriteres ind i epidemi-indsatsen.

Nødvendigt, men dårligt nyt, hvis du lever med HIV, har tuberkulose, diabetes, er over 60 eller er gravid.

For migranter, flygtninge eller internt fordrevne, som på grund af deres levevilkår er ekstra sårbare overfor både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme er situationen endnu værre.

Langsigtede konsekvenser 
Og konsekvenserne vil oftest have omfattende betydning for sundheden langt ud i fremtiden.

Pandemier presser sundhedssystemer i verdens mindst ressourcestærke samfund helt i bund – det er en kendsgerning, vi må forholde os til.

Allerede under Ebola udbruddet i Afrika i 2014 til 2015 så vi de negative følgevirkninger, da antallet af dødsfald på grund af sygdomme som mæslinger, malaria og svangerskabsforgiftning – der ellers alle kan forebygges eller behandles – steg dramatisk.

Det vil være naivt at tro, at vi ikke skulle kunne opleve de samme følgevirkninger af covid-19 blandt udsatte grupper, der allerede står overfor enorme udfordringer både sundhedsmæssigt og økonomisk.