Debat

Dansk Industri: Innovation er en ny hjørnesten i dansk udviklingsarbejde

DEBAT: Tech og innovation bør skrives ind som danske kerneprioriteter i den kommende udviklingspolitiske strategi. For det kan være nøglen til at løse både coronakrisen og klimaforandringer, skriver Marie Gad. 

Dansk teknologi er allerede i dag med til at understøtte vækst i udlandet. I Sydafrika har vandmålere fra danske Kamstrup bidraget til, at forbrugere og virksomheder kan få et overblik over deres daglige vandforbrug, skriver Marie Gad.
Dansk teknologi er allerede i dag med til at understøtte vækst i udlandet. I Sydafrika har vandmålere fra danske Kamstrup bidraget til, at forbrugere og virksomheder kan få et overblik over deres daglige vandforbrug, skriver Marie Gad.Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marie Gad
Chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri

Innovation er både herhjemme og i verdens udviklingslande en afgørende drivkraft for økonomisk fremdrift og udvikling, som kan forbedre eksisterende arbejdsgange, men også bane vej for nye job og vækst.

Alligevel fylder innovation og nye intelligente løsninger alt for lidt i den måde, vi driver udviklingssamarbejde i dag.  

Tech og innovation som løsning 
Innovative partnerskaber og investeringer kan være nøglen til at løse de to mest definerende udfordringer, som verden lige nu står overfor, og som især ser ud til at gå ud over de fattigste samfund, nemlig coronakrisen og klimaforandringerne.

Tech og innovation kan også blive vigtige redskaber i kampen mod korruption og dårlig regeringsførelse.  

Marie Gad
Chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri

Det kan ske ved at udvikle nye teknologier til den vigtige fødevareproduktion, som flere steder i både Asien og Afrika er under hårdt pres, fordi de mere ekstreme vejrtilstande gør det vanskeligt at dyrke afgrøder, som man tidligere har gjort.

Det kan også ske ved at fremme digitalisering og bæredygtige løsninger i industri- og landbrugssektorer verden over ved at bruge intelligente måleinstrumenter til at vande marker på en mere effektiv og vandbesparende måde.

Redskaber mod korruption 
Tech og innovation kan også blive vigtige redskaber i kampen mod korruption og dårlig regeringsførelse.

Her er jeg helt på linje med Eva Grambye fra Institut for Menneskerettigheder, som i Altinget 12. juni slog et slag for, at digital regeringsførelse gøres til en langsigtet dansk udviklingsprioritet.

Læs også

Tech-lovgivningen har i mange udviklingslande ikke fulgt med det hæsblæsende tempo, som den digitale udvikling har lagt for dagen, og det er et stort problem.

Flere rettigheder vil ikke blot skabe bedre liv og mere tryghed for de lokale befolkninger, men også øge den private investeringslyst.

Dansk teknologi er allerede i dag med til at understøtte vækst, produktivitet og bæredygtighed i en række af verdens udviklende afkroge.

I Sydafrika har vandmålere fra danske Kamstrup bidraget til, at forbrugere og virksomheder lettere kan danne sig et overblik over deres daglige vandforbrug, hvilket har ført til store besparelser.

I Etiopien har et partnerskab mellem Folkekirkens Nødhjælp og Arla Foods Ingredients med flere sat en ny kikse-opskrift under udvikling, der med et højt proteinindhold kan fremme fødevaresikkerheden for udsatte befolkningsgrupper i flygtningelejre og fattige byområder.

Uforløst potentiale
Selvom danske teknologiløsninger i stigende grad finder vej til udviklingslandenes økonomier, er der fortsat et stort og uforløst potentiale.

Danske virksomheder er for eksempel underrepræsenterede på de afrikanske markeder og ligger kun på en 12. plads i EU målt på eksport per indbygger.

Det til trods for, at danske virksomheder er verdensførende inden for bæredygtige energiløsninger, sundhed, vand og boligbyggeri, som i høj grad efterspørges i markederne.

Det er især mangel på finansiering, der bremser eksporten af dansk teknologi.

De private investorer står ikke i kø for at kaste deres penge efter nye produkter til fjerne udviklingsmarkeder, som måske er testet, men som endnu ikke har nået stor skala; det er kort og godt for risikabelt.

Udenrigsministeriets vigtige rolle
Der er derfor behov for andre finansieringsløsninger, og her kan Udenrigsministeriet spille en vigtig rolle.

Diplomatiet kan styrke arbejdet for, at FN bliver bedre til at bruge sit enorme indkøbsprogram til at understøtte innovative produkter. Samtidig kan Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i højere grad vende blikket mod mindre, men innovative produktidéer.

Alt for ofte trækker de i dag det korte strå i konkurrencen med større og mere etablerede projekter.

Udenrigsministeriet kan også styrke sin egen udviklingsrettede erhvervsudvikling ved at etablere en Challenge Fund, som kan give den nødvendige finansiering til de nye løsninger, udviklingslandene har brug for i den ekstraordinære situation, vi står i lige nu.

For mig at se er der derfor ingen tvivl om, at tech og innovation bør skrives ind som danske kerneprioriteter i den kommende udviklingspolitiske strategi.

Dokumentation

Temadebat: Hvad bør coronakrisen betyde for Danmarks næste udviklingsstrategi?

Da regeringen og dens støttepartier efter folketingsvalget sidste forår blev enige om retningen for det nye fælles projekt i det såkaldte forståelsespapir, var det med løftet om at udarbejde en “ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt”. 

Men over de seneste måneder har covid-19-pandemien ændret verden ganske dramatisk herunder selvfølgelig også i de lande og regioner, hvor Danmarks bistandsarbejde foregår. 

Global vækst er erstattet af recession, og i udviklingslandene er der udsigt til store sult- og beskæftigelseskriser.

Samtidig har lukkede grænser og andre hensyn til pandemiens spredning ændret nødhjælpsarbejdernes grundlæggende arbejdsvilkår og sat flere danske udviklingsprojekter midlertidigt i stå. 

Derfor spørger Altinget nu et panel af centrale aktører, eksperter og politikere, hvordan de tror og håber, at coronakrisen kommer til at påvirke det danske udviklingsarbejde over de kommende år.

Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi afspejle den nye virkelighed? Hvordan ændrer støttebehovet sig i udviklingslandende? Hvor og hvordan kan Danmark gøre den største forskel? Og hvordan finder man balancen mellem håndtering af klimakrisen og de nye udfordringer, som covid-19 skaber? 

Panelet består af:

  • Anne Sophie Callesen (RV), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirksens Nødhjælp
  • Kristian Weise, generalsekretær i Oxam Ibis
  • Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS
  • Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Gad

Underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD’s Development Committee, bestyrelsesmedlem, Global Compact Network Denmark og Etisk Handel Danmark
cand.merc. i international business (CBS 2008)

0:000:00