Debat

Red Barnet: Mental sundhed er en forudsætning for varige løsninger

DEBAT: Vi skal investere i mental sundhed og dermed forbedre potentialet for udvikling og løsninger i skrøbelige og humanitære kontekster. Det er afgørende for at nå verdensmålene, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.

Danmark har stor ekspertise indenfor mental sundhed, og det skal vi udnytte i udviklingspolitikken, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.
Danmark har stor ekspertise indenfor mental sundhed, og det skal vi udnytte i udviklingspolitikken, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær i Red Barnet

Vi møder alt for ofte den opfattelse, at mental sundhed er ”en luksus” i fattige, skrøbelige lande og humanitære kriser.

At det er mindre vigtigt og mindre akut end andre indsatser. Intet kunne være længere fra sandheden. For hvis ikke mennesker får hjælp til at bearbejde traumatiske oplevelser, kan det få alvorlige konsekvenser på sigt.

Konsekvenser, der koster både den enkelte og samfundet dyrt, blandet andet fordi det hæmmer effekten af alle de andre indsatser.

Knap halvdelen af verdens 79,5 millioner flygtninge og internt fordrevne er børn.  

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær i Red Barnet

Forestil dig ikke at have mad nok.

At leve i et konfliktområde eller et område hærget af naturkatastrofer. At miste din familie. At være vidne til brutalitet og ødelæggelse eller selv være udsat for vold og overgreb. At være på flugt og ikke vide, om du kan vende tilbage. At være et barn som ikke har adgang til uddannelse og den stabilitet og de fremtidsudsigter, som skolegang og tryghed skaber.

Krig og konflikt er hverdag for børn
Alle tager skade af at leve under sådanne vilkår, men børn er særligt sårbare og udsatte, fordi de har sværest ved at beskytte sig, og fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

415 millioner børn - mere end hvert sjette barn i verden - lever i dag i områder præget af krige og konflikter, som varer længere og er mere ødelæggende end hidtil.

Samtidig lever millioner af børn i områder plaget af ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer.

Knap halvdelen af verdens 79,5 millioner flygtninge og internt fordrevne er børn.

Vi skal selvsagt gøre alt, hvad vi kan for at forebygge og standse konflikter og naturkatastrofer.

Men vi kan ikke lukke øjnene for de millioner af børn og deres familier, for hvem konflikter og katastrofer er virkeligheden her og nu.

Læs også

Det skader børns udvikling, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde det, de har oplevet.

Uden hjælp kan traumatiske oplevelser i barndommen betyde, at barnet udvikler blandt andet angst, depression, indlæringsproblemer, aggressiv adfærd og mistillid til andre mennesker.

Det betyder, at deres udbytte af skolegang reduceres. At de har svært ved at udvikle positive relationer til hinanden, sige fra og beskytte sig selv eller andre.

Det har store konsekvenser for målene om at sikre pigers rettigheder, få unge i arbejde og fremme fredelige og bæredygtige samfund.

Det er aldrig for sent at hjælpe
Den gode nyhed er, at psykiske skader kan hele. Børn kan hele. Med psykosocial støtte og specialiseret psykologhjælp kan vi forhindre at skaderne bliver varige og ødelæggende.

Det kræver, at vi styrker de lokale sundhedssystemer og øger kapaciteten.

Her er vi helt enige med Anders Ladekarl fra Røde Kors.

Men mental sundhed og psykosocial støtte kræver særskilt fokus og prioritering, fordi det ikke er isoleret til sundhedssektoren alene.

Det skal integreres på tværs af sundhed, uddannelse og beskyttelse og være en essentiel del af enhver indsats målrettet flygtninge og fordrevne og kriseramte børn og familier.

Sundhedspersonalet, ernæringsrådgiveren, læreren, sagsbehandleren og humanitære first responders skal klædes på til at kunne identificere behov og yde psykosocial støtte eller henvise til specialiseret hjælp, så sårbare børn og deres forældre møder den hjælp, de har brug for i tide.

Danmarks ekspertise skal i spil
På dette her område har Danmark potentiale til at spille en helt særlig rolle.

Vi er simpelthen dygtige til mental sundhed. På tværs af civilsamfund, forskningsverdenen, privatsektor og fonde er der i Danmark høj faglig ekspertise, erfaring og viden på området – ikke mindst i forhold til udviklings- og humanitære indsatser.

Det skal vi udnytte.

Mental sundhed og psykosocial støtte skal prioriteres i udviklingspolitikken, fordi det er afgørende for at nå verdensmålene og helt centralt i forhold til at imødekomme humanitære behov og styrke modstandskraft mod fremtidige kriser.

Samtidig skal vi i udviklingspolitikken også turde prioritere det, vi er gode til.

Hvis vi investerer i mental sundhed og psykosocial trivsel, forbedrer vi markant potentialet for udvikling og varige løsninger i skrøbelige og humanitære kontekster

Dokumentation

Temadebat: Hvad bør coronakrisen betyde for Danmarks næste udviklingsstrategi?
Da regeringen og dens støttepartier efter folketingsvalget sidste forår blev enige om retningen for det nye fælles projekt i det såkaldte forståelsespapir, var det med løftet om at udarbejde en “ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt”. 

Men over de seneste måneder har covid-19-pandemien ændret verden ganske dramatisk herunder selvfølgelig også i de lande og regioner, hvor Danmarks bistandsarbejde foregår. 

Global vækst er erstattet af recession, og i udviklingslandene er der udsigt til store sult- og beskæftigelseskriser.

Samtidig har lukkede grænser og andre hensyn til pandemiens spredning ændret nødhjælpsarbejdernes grundlæggende arbejdsvilkår og sat flere danske udviklingsprojekter midlertidigt i stå. 

Derfor spørger Altinget nu et panel af centrale aktører, eksperter og politikere, hvordan de tror og håber, at coronakrisen kommer til at påvirke det danske udviklingsarbejde over de kommende år.

Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi afspejle den nye virkelighed? Hvordan ændrer støttebehovet sig i udviklingslandende? Hvor og hvordan kan Danmark gøre den største forskel? Og hvordan finder man balancen mellem håndtering af klimakrisen og de nye udfordringer, som covid-19 skaber? 

Panelet består af:

  • Anne Sophie Callesen (RV), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
  • Kristian Weise, generalsekretær i Oxam Ibis
  • Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
  • Eva Grambye, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder 
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS
  • Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet
ba.scient.soc. (Roskilde Uni 2007)

0:000:00