Red Barnet: Mental sundhed er en forudsætning for varige løsninger

Det skader børns udvikling, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde det, de har oplevet.

Uden hjælp kan traumatiske oplevelser i barndommen betyde, at barnet udvikler blandt andet angst, depression, indlæringsproblemer, aggressiv adfærd og mistillid til andre mennesker.

Det betyder, at deres udbytte af skolegang reduceres. At de har svært ved at udvikle positive relationer til hinanden, sige fra og beskytte sig selv eller andre.

Det har store konsekvenser for målene om at sikre pigers rettigheder, få unge i arbejde og fremme fredelige og bæredygtige samfund.

Det er aldrig for sent at hjælpe
Den gode nyhed er, at psykiske skader kan hele. Børn kan hele. Med psykosocial støtte og specialiseret psykologhjælp kan vi forhindre at skaderne bliver varige og ødelæggende.

Det kræver, at vi styrker de lokale sundhedssystemer og øger kapaciteten.

Her er vi helt enige med Anders Ladekarl fra Røde Kors.

Men mental sundhed og psykosocial støtte kræver særskilt fokus og prioritering, fordi det ikke er isoleret til sundhedssektoren alene.

Det skal integreres på tværs af sundhed, uddannelse og beskyttelse og være en essentiel del af enhver indsats målrettet flygtninge og fordrevne og kriseramte børn og familier.

Sundhedspersonalet, ernæringsrådgiveren, læreren, sagsbehandleren og humanitære first responders skal klædes på til at kunne identificere behov og yde psykosocial støtte eller henvise til specialiseret hjælp, så sårbare børn og deres forældre møder den hjælp, de har brug for i tide.

Danmarks ekspertise skal i spil
På dette her område har Danmark potentiale til at spille en helt særlig rolle.

Vi er simpelthen dygtige til mental sundhed. På tværs af civilsamfund, forskningsverdenen, privatsektor og fonde er der i Danmark høj faglig ekspertise, erfaring og viden på området – ikke mindst i forhold til udviklings- og humanitære indsatser.

Det skal vi udnytte.

Mental sundhed og psykosocial støtte skal prioriteres i udviklingspolitikken, fordi det er afgørende for at nå verdensmålene og helt centralt i forhold til at imødekomme humanitære behov og styrke modstandskraft mod fremtidige kriser.

Samtidig skal vi i udviklingspolitikken også turde prioritere det, vi er gode til.

Hvis vi investerer i mental sundhed og psykosocial trivsel, forbedrer vi markant potentialet for udvikling og varige løsninger i skrøbelige og humanitære kontekster