Debat

Red Barnet: Ny strategi skal have fokus på børn, uddannelse og rettigheder

DEBAT: Et større fokus på rettigheder til blandt andet uddannelse vil gøre sårbare befolkninger mere modstandsdygtige, skriver Johanne Schmidt-Nielsen, der også vil have andelen af humanitær bistand op i en ny udviklingspolitisk strategi. 

Hvis vi investerer i børns rettigheder, så investerer vi i deres og vores fælles fremtid, skriver Johanne Schmidt-Nielsen. 
Hvis vi investerer i børns rettigheder, så investerer vi i deres og vores fælles fremtid, skriver Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johanne Schmidt-Nielsen,
Generalsekretær i Red Barnet

Corona-krisen har ligesom andre større kriser gjort ondt værre for millioner af mennesker i verdens fattige og skrøbelige lande.

Eksisterende udfordringer er blevet forstørret og forstærket på brutal vis. Fattigdom, sult, vold og mistrivsel samt manglende adgang til lægehjælp og uddannelse.

Antallet af fattige børn risikerer at stige med 15 procent, og der er frygt for, at dobbelt så mange mennesker kommer til at leve på kanten af hungersnød. Samtidig er mere end en milliard børn ikke i skole. Mange af dem risikerer aldrig at vende tilbage.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Coronakrisen har udstillet verdens tilstand og global ulighed, ligesom den har krystalliseret vigtigheden af menneskers basale rettigheder.

Nu skal vi gribe den mulighed, som vokser ud af krisen, og få præciseret, hvad udviklingspolitikkens opgave er: at udvise solidaritet overfor verdens fattige og mest sårbare mennesker, præcis som udviklingsministeren siger det, og beskytte og fremme deres rettigheder. Det er afgørende for, at vi kan skabe fredelige, demokratiske, produktive og bæredygtige samfund.

Den nuværende og de kommende generationer af børn i fattige og skrøbelige lande og humanitære kriser har brug for faglige færdigheder, så de kan bidrage til samfundet og leve bæredygtige liv.

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær i Red Barnet

Rettigheder bør være omdrejningspunktet
Samtidig er det med til at værne de mest sårbare mod konsekvenserne af konflikter og naturkatastrofer. Rettigheder bør derfor også være omdrejningspunktet for, hvordan vi ’build back better’ ovenpå covid-19-krisen i verdens fattige og skrøbelige lande.

Tag for eksempel børns ret til en kvalitetsuddannelse. Den nuværende og de kommende generationer af børn i fattige og skrøbelige lande og humanitære kriser har brug for faglige færdigheder, så de kan bidrage til samfundet og leve bæredygtige liv.

Samtidig styrker skolegang børns evne til at tænke kritisk og foretage informerede valg; det lærer dem om respekt for forskellighed, og hvordan man udfordrer uretfærdigheder.

Det gør børn og unge stærke og modstandsdygtige overfor de udfordringer, de vil møde. For pigerne er uddannelse også stærkt medvirkende til at forebygge børneægteskaber og teenage-graviditeter.

Civilsamfundet skal styrkes
Et øget fokus på rettigheder skal stå side om side med et øget fokus på civilsamfundet, herunder konkrete tiltag for at styrke det lokale civilsamfund og dets indflydelse.

Ved World Humanitarian Summit i 2016 forpligtede Danmark sig til, at mindst 25 procent af den humanitære bistand gives til lokale aktører. Et løfte, der stadig venter på handling.

Det lokale civilsamfund spiller en helt afgørende rolle i forhold til hurtig katastrofe-forebyggelse såvel som hjælp og genopbygning i de mest udsatte lokalsamfund. Det så vi under ebola-epidemien, og det ser vi nu under Covid-19-responsen.

Den skrøbelige situation for verdens mest udsatte kræver, at Danmark som minimum fastholder niveauet for udviklingsbistanden i kroner og ører, og at der bliver sat et mål om at øge den.

Mere humanitær bistand 
Samtidig er bistanden nødt til at afspejle den verden, vi lever i og de behov, mennesker har. En fjerdedel af verdens mest udsatte mennesker befinder sig i skrøbelige områder præget af konflikter og katastrofer.

Antallet af konfliktramte lande er på det højeste niveau i 30 år. 35 millioner børn er på flugt. De humanitære behov har aldrig været større pga. de eksisterende konflikter og klima-relaterede katastrofer, og med corona-krisen vil endnu flere være afhængige af hjælp for at kunne overleve.

Skal vi realisere verdensmålene for alle, så må vi ikke lade de mest udsatte i stikken. Det er der imidlertid fare for, når så lidt af den samlede bistand går til skrøbelige stater og humanitære kriser.

I 2018 udgjorde den humanitære bistand kun 14 procent, mens et sted mellem 5 og 10 procent gik til skrøbelige stater. En øget prioritering af netop disse kontekster er bydende nødvendig i en tid som denne.

Humanitære indsatser står ikke i modsætning til langsigtet tænkning. Jo hurtigere vi reagerer, jo mere gavn gør vores hjælp på sigt.

Hvis vi investerer i børns rettigheder, så investerer vi i deres og vores fælles fremtid. Det er både rigtigt og klogt.

Dokumentation

Temadebat: Hvad bør coronakrisen betyde for Danmarks næste udviklingsstrategi?

Da regeringen og dens støttepartier efter folketingsvalget sidste forår blev enige om retningen for det nye fælles projekt i det såkaldte forståelsespapir, var det med løftet om at udarbejde en “ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt”. 

Men over de seneste måneder har covid-19-pandemien ændret verden ganske dramatisk herunder selvfølgelig også i de lande og regioner, hvor Danmarks bistandsarbejde foregår. 

Global vækst er erstattet af recession, og i udviklingslandene er der udsigt til store sult- og beskæftigelseskriser.

Samtidig har lukkede grænser og andre hensyn til pandemiens spredning ændret nødhjælpsarbejdernes grundlæggende arbejdsvilkår og sat flere danske udviklingsprojekter midlertidigt i stå. 

Derfor spørger Altinget nu et panel af centrale aktører, eksperter og politikere, hvordan de tror og håber, at coronakrisen kommer til at påvirke det danske udviklingsarbejde over de kommende år.

Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi afspejle den nye virkelighed? Hvordan ændrer støttebehovet sig i udviklingslandende? Hvor og hvordan kan Danmark gøre den største forskel? Og hvordan finder man balancen mellem håndtering af klimakrisen og de nye udfordringer, som covid-19 skaber? 

Panelet består af:

  • Anne Sophie Callesen (RV), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirksens Nødhjælp
  • Kristian Weise, generalsekretær i Oxam Ibis
  • Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS
  • Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet
ba.scient.soc. (Roskilde Uni 2007)

0:000:00