Organisationer sår tvivl om ulandsbesparelser for milliarder: "Hvad ved den danske regering, som vi ikke ved?"

Regeringens argument for at bruge et rekordstort milliardbeløb af hjælpen til verdens fattigste på flygtninge i Danmark hviler på et tvivlsomt grundlag.

Det mener Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet. 

Mens det samlede antal af nytilkomne flygtninge fra Ukraine i Danmark har stået relativt stille på cirka 31.000 personer siden juni, forventer regeringen stadig, at der vil ankomme yderligere cirka 19.000 ukrainere.

Og heri opstår udfordringen: For ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er de anslåede 50.000 ukrainske flygtninge "lagt beregningsteknisk til grund" for, at den rekordstore regning til flygtningemodtagelse lander på tre milliarder ulandskroner.

Hvad ved den danske regering, som vi ikke ved? Vores oplevelse er derimod, at det går den anden vej.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, er "virkelig overrasket og forundret” over regeringens prognose for, hvor mange ukrainske flygtninge der vil søge asyl i Danmark.

"Hvad ved den danske regering, som vi ikke ved? Vores oplevelse er derimod, at det går den anden vej. Vi oplever fra vores tilstedeværelse i Ukraine, at ukrainerne ønsker at vende tilbage til deres hjemland."

Den samme vurdering kommer fra Red Barnet, der også er til stede i Ukraine:

"Jeg synes, at tallet lyder højt. Vi har derimod set den modsatte tendens siden maj, hvor et voksende antal flygtninge vender tilbage til Ukraine," siger generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

Det kan dog hurtigt ændre sig, hvis situationen i Ukraine ændrer sig, understreger hun:

"Nu kommer vinteren også. Der er mange byer, som er helt smadrede, og det kan gøre det svært at klare sig."

Stor usikkerhed 

Regeringen holder fast i vurderingen af, at der vil komme omkring 50.000 fordrevne fra Ukraine.

"Ingen ved med sikkerhed, hvor mange fordrevne fra Ukraine som ender med at komme til Danmark," skriver udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i en mail til Altinget og fortsætter:

"I lyset af den nyeste udvikling forventer vi dog, at de kommer over længere tid, da vi aktuelt ser ind i en langvarig krig. Det er selvfølgelig en vurdering med stor usikkerhed. Vi vil følge situationen tæt og løbende tage stilling til behovet for eventuelle justeringer af udgiftsskønnene. Det vil efter vanlig praksis ske i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsforslaget for 2023." 

Akut behov

Når der er så stor usikkerhed om antallet af ukrainske flygtninge, risikerer en del af pengene at samle støv, fordi de først vil komme tilbage til udviklingsbistanden i 2025, hvis det viser sig, at der kom færre end antaget.

Det betyder altså, at man tilbageholder en del penge, som kunne hjælpe der, hvor der er akut brug for hjælp lige nu, lyder kritikken fra Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp.

"Det er meget ærgerligt, at regeringen reserverer så stort et beløb til flygtningemodtagelse i Danmark, som der virkelig er brug for steder i verden. For eksempel er der stadig et stort og akut behov for hjælp i Ukraine og ved Afrikas Horn," siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Hun bakkes op af Johanne Schmidt-Nielsen. For det bør ifølge hende "slet ikke være verdens fattigste, der finansierer flygtningekriser i Europa":

"Det er særligt uansvarligt i en tid, hvor der er mange kriser i verden som eksempelvis sultkatastrofen på Afrikas Horn og i Sahel, der får ekstra kraft på grund af inflation, tørke og uro. Der er brug for det modsatte lige nu: nemlig flere midler til nødhjælp og udvikling," lyder det.

Sådan plejer vi at gøre

Selvom regeringen lægger op til at bruge lidt færre penge på udviklingslandene, har udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) tidligere forsvaret, at man bruger midler fra ulandsbistanden på flygtningemodtagelse i Danmark.

"Der er ikke noget nyt i, at vi tæller dele af udgifterne til flygtningemodtagelse med som udviklingsbistand. Det har skiftende regeringer gjort siden 1990'erne," skriver han i en mail til Altinget.

"Det nye er, at vi er blevet nærområde til et land i krig, og at vi derfor oplever et stort antal fordrevne fra Ukraine, som søger ophold i Danmark. Her må og skal vi hjælpe."