PlanBørnefonden: Piger i Kenya betaler prisen, når dansk udviklingsbistand går til Danmark

Vi skal naturligvis hjælpe ukrainske flygtninge i Danmark. Men når deres ophold i Danmark sker på bekostning af danske udviklingsindsatser, har det fatale konsekvenser for de mange mennesker, som er påvirket af den globale fødevarekrise, skriver Dorthe Petersen.

Placeholder image
Piger i Kenya tages ud af skolerne for at sikre familiers overlevelse, skriver Dorthe Petersen. Arkivfoto. Foto: Monicah Mwangi/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Imens regeringen tager to milliarder kroner fra dansk udviklingsbistand til ukrainske flygtninges ophold i Danmark, er verdens mest udsatte mennesker under det største pres i mange år. Hvis vi ikke fastholder vores danske udviklingsindsatser nu, kan vi skyde en hvid pind efter danske globale ambitioner på sigt.

I PlanBørnefonden arbejder vi på højtryk for at hjælpe ukrainere på flugt med blandt andet psykologisk støtte og børnevenlige opholdssteder ved grænserne til Ukraine. Men vi har samtidig et ansvar for at fastholde blikket ud over Europas grænser og hjælpe mennesker på flugt, bekæmpe fattigdom og ulighed og skabe fremtidsmuligheder der, hvor der er størst behov.

Temadebat

Hvad er konsekvenserne af nedskæringer i udviklingsbistanden?

Altinget Udvikling har inviteret en række aktører med tilknytning til emnet til at forholde sig til ovennævnte spørgsmål.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på pnt@altinget.dk eller til Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk.

Lige nu er en galoperende global fødevarekrise i gang med epicentre i det østafrikanske Afrikas Horn og i den vestafrikanske Sahel-region. Konsekvenserne af covid-19 og ekstraordinær tørke lægger massivt pres på fødevarepriser og lokale afgrøder.

45 millioner børn lider af alvorlig fejlernæring verden over, og krisen i Ukraine, som betegnes som verdens kornkammer, kaster ekstra brænde på bålet. Imens hungersnødramte familier i Etiopien kæmper for det næste måltid, og piger i Kenya tages ud af skolerne for at sikre familiers overlevelse, er næsten tre millioner mennesker på flugt i Sahel-regionen.

Vi har råd, hvis vi vil
Vi skal naturligvis hjælpe ukrainske flygtninge i Danmark. Men når deres ophold i Danmark sker på bekostning af danske udviklingsindsatser, har det fatale konsekvenser for de mange mennesker, som er påvirket af den globale fødevarekrise. Det vil sætte yderligere pres på menneskerettigheder verden over. Det vil reducere pigers mulighed for at gå i skole. Og det vil kaste vores resultater med de danske humanitær- og udviklingsindsatser ud i frit fald. Det kan og bør vi ikke ignorere.

Imens finansminister Nicolai Wammen peger på en bomstærk dansk økonomi, bliver Danmark til den største modtager af egen udviklingsbistand. Men sådan behøver det ikke at være. Finansministeriet peger selv på at selv i det hårdest tænkelige Ukraine-scenarie, vil Danmarks økonomi stå uændret fra 2021. Det milde og mellemscenarie peger på vækst. Det er altså ikke en nødvendighedens politik at tage midlerne fra udviklingsbistanden, som udlændinge- og integrationsministeren formulerede det på et samråd 19. april. Vi har råderum til at finde midlerne et andet sted, hvis vi vil.

I marts indgik regeringen en aftale om et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik med bred opbakning i Folketinget, hvor syv milliarder kroner afsættes i 2022 og 2023 til at styrke humanitære indsatser og diplomati. Det er oplagt at finde finansiering her til at hjælpe ukrainske flygtninge, som opholder sig i Danmark. 

Krisen i Ukraine, som betegnes som verdens kornkammer, kaster ekstra brænde på bålet

Dorthe Petersen, direktør, PlanBørnefonden

Med flere alternativer håber jeg, at regeringen og Folketinget vil finde andre midler til at huse ukrainske flygtninge i Danmark. Og jeg håber, at de vil tilbagerulle de to milliarder kroner, der allerede er taget fra verdens fattigste til at huse ukrainske flygtninge i Danmark. Alternativt bliver verdens fattigste og mest sårbare ramt af en dobbelt-boomerang af dimensioner, der har konsekvenser mange år frem.

Vi risikerer at tabe årtiers fremskridt
Som et lille land i en global verden kan vi hverken bryste os af de største budgetter eller den største militærmagt. Men gennem et stålfast og ambitiøst internationalt engagement igennem årtier har Danmark formået at vokse ud over egne grænser ved at turde at gå forrest indenfor svære globale problematikker – eksempelvis piger og kvinders ret til at bestemme over egen krop - hvor mange store stater kigger væk.

Udviklingsministeren peger på, at den folkelige opbakning til danske udviklingsindsatser er altafgørende. Jeg kunne ikke være mere enig. Problemet er blot, at det har direkte konsekvenser for danske udviklingsindsatsers legitimitet og dermed danskernes engagement i udviklingssamarbejdet, hvis udviklingsindsatserne kastes ud i frit fald, så snart en ny krise rammer. 

Vi kigger lige nu ind i et historisk afgørende øjeblik. For demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og fred i verden. Hvis vi fortsat vil gøre en langsigtet, vedvarende forskel for verdens mest udsatte befolkningsgrupper indenfor fred, demokrati, fattigdomsbekæmpelse og ligestilling er det afgørende, at vi står fast på vores danske humanitær- og udviklingsindsatser netop nu. Hvis ikke, risikerer vi at tabe årtiers fremskridt på gulvet. Og prisen bliver svimlende høj. For verdens fattigste – og for danskerne.

Læs også

Omtalte personer

Dorthe Petersen

Direktør, PlanBørnefonden
cand.scient i kulturgeografi

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser