MS: Verdensmålene skal igen være centrum for dansk udviklingsbistand

’Danmarks udviklingssamarbejde skal give svar på de udfordringer, Danmark står over for.’ Sådan indleder udviklingsminister Flemming Møller Mortensen sin nylige redegørelse for udviklingssamarbejdet, og jeg tror, vi var mange, der fik kaffen galt i halsen, da vi havde læst redegørelsen til ende. For intet sted – præcis nul gange – nævnes FNs Verdensmål - hele verdenssamfundets ambitiøse aftale om bæredygtig udvikling. Verdensmålene er som slettet fra det kollektive narrativ. 

Ret skal være ret, senere i teksten gør ministeren dog det klart at ’Danmark skal løfte sin del af det internationale ansvar og skabe internationale forandringer for en bedre og mere bæredygtig verden’. Enig. Alligevel sidder man tilbage med en dårlig bismag i munden. 

For sandheden er jo, at dansk udviklingsbistand i større og større grad styres af indenrigspolitiske dagsordener og mindre af behovene ude i verdenen. Forskere fra DIIS har for nyligt påvist, at færre af udviklingsmidlerne i dag går til de fattigste lande end for år tilbage. Midler går i stedet blandt andet til mellemindkomstlande som Kosovo og Syd Afrika, og nu også til at dække omkostningerne ved at modtage ukrainere, der flygter fra den forfærdelige krig. To milliarder kroner blev for nylig med et fingerknips taget fra udviklingsbistanden.  

Det nærliggende og skræmmende spørgsmål er ligefor: Skal udviklingsbistanden yderligere beskæres for at hjælpe ukrainerne? Og det mere grundlæggende spørgsmål: Er vi på rette kurs?  

Fattigdom og klimakrise
Vi står over for en række globale udfordringer. En er, at fattigdommen vil stige de kommende år. Den steg under pandemien, specielt i byområder. Med krigen i Ukraine, hvor fødevarer og energipriser stiger globalt, regner Verdensbanken med, at der i 2022 vil være mellem 75 og 95 millioner yderligere ekstremt fattige mennesker i verden sammenlignet med antallet før coronapandemien. Lige nu har vi en fødevarekrise på Afrikas Horn og andre steder, og blandt andet EU advarer om, at vi med krigen i Ukraine kan stå over for den største fødevarekrise nogen sinde.  

En anden udfordring er selvfølgelig den galopperende klimakrise. Hvis vi ikke når målet om maks 1,5 eller 2 procent temperaturstigning, vil vi se op mod 320 millioner klimaflygtninge på globalt niveau. Og FN’s generalsekretær Guterres har advaret imod, at planeten på et tidspunkt reelt ikke vil være til at bo på. Allerede nu påvirker klimakrisen klodens fattigste, når tørke, ekstrem regn og oversvømmelse rammer og ødelægger høsten eller tvinger folk fra deres hjem. Millioner sendes ud i fattigdom, fordrivelse og i visse tilfælde eskalerende konflikter. 

Lad os stoppe alle private og offentlige investeringer i fossile brændstoffer og skadeligt industrilandbrug

Julie Koch
International direktør, Mellemfolkeligt Samvirke

Der er ingen tvivl om, at Danmarks grønne partnerskaber med en række mellemindkomstlande er vigtige - ikke mindst fordi flere af dem er store CO2-udledere. Samtidig skal der ikke være tvivl om, at vi skal støtte ukrainerne, og landets genopbygning, når det kommer dertil. Men når den danske regering tager pengene fra udviklingsbistanden og undlader at bidrage med ekstra midler til klimaomstilling, som lovet, er det helt galt afmarcheret.

Krigen i Ukraine er grum og med potentielt store globale konsekvenser, som vi lige nu kun kan gisne om. Men krigen har også afledt en ny bevidsthed om problemet ved at være afhængig af fossile brændstoffer fra Rusland og andre lande og udløst en fantastisk solidaritet med ukrainerne blandt danskerne - en solidaritet med en befolkningsgruppe uden for Danmark, som er uden sidestykke i nyere tid.  

Strøm til den grønne omstilling
Mit forslag er, at vi bygger på det. For det første skal vi sætte strøm til en grøn omstilling af helt nye dimensioner. Ikke kun i Danmark men globalt. Lad os sammen med andre progressive regeringer, toneangivende private virksomheder og civilsamfundsorganisationer gå sammen om for alvor at skaffe de midler og lave de investeringer, der skal til for at finansiere en grøn og retfærdig omstilling i udviklingslandene gennem lokale bæredygtige løsninger inden for blandt andet økologisk landbrug og grøn energi. Lad os stoppe alle private og offentlige investeringer i fossile brændstoffer og skadeligt industrilandbrug. 

For det andet skal vi gøre udviklingsbistanden til et solidaritetsprojekt. Det skal ikke handle om, hvad udviklingsbistanden kan gøre for os i Danmark, men hvad Danmark kan gøre for verden. Vi skal se modige politikere, der sætter verdensmålene, fattigdom og rettigheder i centrum, og som står op for udviklingsbistanden, taler den op og insisterer på dens vigtighed - og som slår ring om udviklingsmidlerne. 

Lad os kort sagt genindsætte verdensmålene som centrum i dansk udviklingsbistand – og finansiere dem.