Professor om verdensmålsvurderinger af love: Drop dem eller lav dem om

Regeringens vurderinger af lovforslags konsekvenser for FN's verdensmål bør enten droppes eller skærpes.

Sådan lyder en statskundskabsprofessors reaktion på, at landets over 20 ministerier ikke har fundet nogle mulige negative konsekvenser for verdensmålene blandt et eneste af SVM-regeringens indtil videre 125 lovforslag.

Det er sgu dejligt, hvis det er rigtigt. Men jeg deler lidt forundringen. 

Marianne Bigum
Formand for 2030-netværket

"Medmindre vi virkelig er så gode, som det officielle resultat siger, så peger det på, at vi enten skal opgive at lave vurderingerne, eller også skal de være endnu mere detaljerede" siger Peter Munk Christiansen.

Verdensmålsscreeninger af samtlige lovforslag blev indført af S-regeringen i sommeren 2021. Det skete ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) for at gøre politikerne opmærksomme på "positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen" .

Allerede sidste år blev vurderingerne kritiseret for at male et rosenrødt billede af den siddende regerings politik, blandt andet af Peter Munk Christiansen, som dengang advarede om, at embedsmændene fik en opgave, som var meget svær at lave på en troværdig måde.

I dag mener han, at der brug for en mere "fint gradueret" vurdering af lovforslagene, hvis systemet overhovedet skal fungere.

"Jeg ved godt, at det kan få et i forvejen kompliceret projekt til at lyde endnu mere håbløst, men det er nødt til at få noget mere tid, ellers er det bare skønne spildte kræfter," siger Peter Munk Christiansen.

Professoren understreger, at det er et prisværdigt projekt, den tidligere regering har sat i gang, men at det er svært at få øje på, om der er sket forbedringer af systemet, siden konsekvensvurderingerne blev indført som fast praksis i alle ministerier for to år siden.

"Det er sgu dejligt"

Altingets kortlægning af samtlige af SVM's lovforslag i flertalsregeringens første folketingsår viser, at i alt 32 lovforslag er blevet vurderet i henhold til FN's verdensmål. Blandt dem er 27 blevet vurderet til at have positive konsekvenser for et eller flere verdensmål.

Foruden de ikke-eksisterende negative vurderinger er fem lovforslag blevet vurderet til ikke at have nogen konsekvenser.

"Det er sgu dejligt, hvis det er rigtigt," siger Marianne Bigum (SF), formand for 2030-netværket, Folketingets tværpolitiske netværk for FN's verdensmål, som reaktion på de ikke-eksisterende negative vurderinger.

"Men jeg deler lidt forundringen," siger Marianne Bigum, som udover at være netværksformand er ordfører for blandt andet udvikling, EU og global klimapolitik.

"Det er problematisk, fordi det her værktøj er vigtigt for at sikre, at vi kommer i mål på vores forpligtelser. Vi er halvvejs gennem den periode, vi har til at opnå verdensmålene, og det halter både herhjemme og globalt," siger hun.

Forbedret metode og dokumentationskrav

Konsekvensvurderingerne er før blevet kritiseret af både politikere, statskundskabsprofessorer og politikernes eksterne ekspertpanel, 2030-panelet.

Sidstnævnte har hyret rådgivningsvirksomheden Rambøll til at komme med et bud på, hvordan konsekvensvurderingerne kan forbedres.

Det er nødt til at få noget mere tid, ellers er det bare skønne spildte kræfter.

Peter Munk Christiansen
Leder af Institut for Statskundskab, Aarhus Universtitet

Rambølls arbejde er dog ikke blevet præsenteret for hverken 2030-panelet eller politikerne endnu.

Allerede for et år siden foreslog blandt andre statskundskabsprofessor Peter Bjerre Mortensen fra Aarhus Universitet at indføre et krav om at dokumentere, at embedsmændene har foretaget det skøn, der afgører, om lovforslaget skal indholde en konsekvensvurdering.

Det er både Marianne Bigum og Peter Munk Christiansen enige i.

"Hvis det skal give mening, så skal det være så troværdigt, at man ikke kan mistænke dem for at have glemt det," siger Peter Munk Christiansen.

Vejledningen om konsekvensvurdering af lovforslag stiller i dag ingen krav til at skrive ind i lovforslaget, om screeningen rent faktisk har fundet sted, blot at embedsmændene laver en indledende vurdering af "om lovforslaget vedrører temaer, der er omfattet af et eller flere af FN’s 17 verdensmål".

Politiske selvangivelser

Lovforslag indeholder i forvejen en række andre konsekvensvurderinger, blandt andet i forhold til EU-retten, miljø, klima, erhvervsliv og økonomi.

Også her har der ifølge Peter Munk Christiansen været eksempler på, at lovforslag blev fremstillet lige lovligt rosenrødt.

"Man har i mange år haft obligatoriske vurderinger af de udgiftspolitiske konsekvenser ved lovforslag. Der har vi set eksempler på, at lovforslag blev vurderet til at have ingen eller begrænsede udgiftspolitiske konsekvenser, men hvor udgifterne i virkeligheden har vist sig at være større," siger Peter Munk Christiansen.

"Der kan være en fristelse til, at vi selvangiver os selv pænere, end vi er," siger han.