Kun fem ud af 200 lovforslag kan skade verdensmålene, vurderer regeringen selv. Eksperter og politiker undrer sig

Verdensmåls-screening af lovforslag bliver tydeligvis ikke gjort godt nok, siger formanden for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om verdensmålene.

Lovforslag nummer 29 om en energiø i Nordsøen er ét af blot fem tilfælde, hvor regeringen vurderer, at der også kan være negative konsekvenser for FN's verdensmål. 
Lovforslag nummer 29 om en energiø i Nordsøen er ét af blot fem tilfælde, hvor regeringen vurderer, at der også kan være negative konsekvenser for FN's verdensmål.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Raun Westh

Kun 2,5 procent af regeringens lovforslag har negative konsekvenser for FN’s verdensmål. I hvert fald hvis regeringens egne vurderinger står til troende. 

Det er til trods for, at verdensmålene omfatter alt fra klima og miljø over sundhed, vækst og fattigdom til ligestilling, fred og retfærdighed.

Det viser en kortlægning, Altinget har lavet af regeringens i alt 200 lovforslag fra det netop afsluttede folketingsår. Her har regeringen for første gang forpligtet sig til at screene alle lovforslag i henhold til verdensmålene og – når det skønnes relevant – beskrive konsekvenserne med et afsnit i lovforslagene.

Det tyder på, at konsekvensvurderingerne ikke kører efter bogen.

Blot fem lovforslag vurderes også at bidrage negativt.

”Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det tyder på, at konsekvensvurderingerne ikke kører efter bogen,” siger Sara Krüger Falk, formand for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om arbejdet med verdensmålene.

”Der vil altid være negative konsekvenser for et eller andet,” siger Sara Krüger Falk.