Kun fem ud af 200 lovforslag kan skade verdensmålene, vurderer regeringen selv. Eksperter og politiker undrer sig
Verdensmåls-screening af lovforslag bliver tydeligvis ikke gjort godt nok, siger formanden for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om verdensmålene.
Rasmus Raun Westh
Journalist og redaktørKun 2,5 procent af regeringens lovforslag har negative konsekvenser for FN’s verdensmål. I hvert fald hvis regeringens egne vurderinger står til troende.
Det er til trods for, at verdensmålene omfatter alt fra klima og miljø over sundhed, vækst og fattigdom til ligestilling, fred og retfærdighed.
Det viser en kortlægning, Altinget har lavet af regeringens i alt 200 lovforslag fra det netop afsluttede folketingsår. Her har regeringen for første gang forpligtet sig til at screene alle lovforslag i henhold til verdensmålene og – når det skønnes relevant – beskrive konsekvenserne med et afsnit i lovforslagene.
61 forslag er blevet konsekvensvurderet, hvoraf alle på nær ét vurderes at bidrage positivt til verdensmålene.Det tyder på, at konsekvensvurderingerne ikke kører efter bogen.
Sara Krüger Falk
Formand for 2030-panelet
Blot fem lovforslag vurderes også at bidrage negativt.
”Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det tyder på, at konsekvensvurderingerne ikke kører efter bogen,” siger Sara Krüger Falk, formand for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om arbejdet med verdensmålene.
”Der vil altid være negative konsekvenser for et eller andet,” siger Sara Krüger Falk.
Eksempelvis kan havvindmøller have negative konsekvenser for mål nummer 14 om livet i havet, selvom det bidrager positivt til eksempelvis mål nummer 13 om klimaindsats og nummer 7 om bæredygtig energi, forklarer Sara Krüger Falk.
EU
