Regeringen: Ingen af vores lovforslag kan skade verdensmålene

Ikke et eneste af SVM-regeringens lovforslag har negative konsekvenser for FN's verdensmål. I hvert fald hvis man skal tro de vurderinger, regeringen selv har fremlagt i sine i alt 125 lovforslag i det forgange folketingsår.

Det viser Altingets kortlægning af samtlige lovforslag siden SVM-regeringens indtræden.

"Det er næsten umuligt, at ingen lovforslag har negative indvirkninger," lyder reaktionen fra Sara Krüger Falk, der er formand for 2030-panelet, som rådgiver politikerne om verdensmålene.

FN's 17 verdensmål omfatter alt fra fattigdom og sundhed til klima og miljø samt emner som vækst, ligestilling og fred.

Det er næsten umuligt, at ingen lovforslag har negative indvirkninger.

Sara Krüger Falk
Formand for 2030-panelet

Verdensmålsscreeninger af lovforslag har været fast praksis siden sommeren 2021, hvor S-regeringen lancerede den verdensmålsstrategi, der ifølge SVM-regeringen stadig gælder i dag. Målet var ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) at "have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen."

I praksis betyder det, at når embedsmænd i et fagministerium skønner, at et lovforslag kan påvirke verdensmålene, skal de skrive et afsnit om, hvilke verdensmål lovforslaget i så fald kan påvirke.

"Ved at få en bedre forståelse for sammenhænge og negative indvirkninger kan man justere lovforslag, så deres eventuelle negative indvirkninger bliver mindre," forklarer Sara Krüger Falk.

I alt 32 lovforslag er blevet konsekvensvurderet under SVM-regeringen. Blandt dem har ministerierne påpeget positive konsekvenser ved 27.