Pseudoarbejde og uinteresserede ministre: Rapport revser verdensmålsvurderinger af lovforslag

Hvad laver den der verdensmålsvurdering i mit lovforslag?

Omtrent det spørgsmål har en unavngiven minister stillet en embedsmand ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Rambøll, som 2030-panelet offentliggør fredag.

Episoden er blot et blandt flere eksempler på, at der er meget lidt politisk interesse for de verdensmålsscreeninger af lovforslag, som S-regeringen indførte for samtlige lovforslag i 2021.

Og det er en væsentlig årsag til, at systemet ikke fungerer.

"Manglende politisk interesse blandt folketingsmedlemmer, ministre og topembedsmænd står i vejen for, at opgaven bliver prioriteret," lyder det i rapporten.

2030-panelet, der er nedsat af Folketinget for at rådgive politikerne om verdensmål, har hyret konsulentfirmaet Rambøll til at kulegrave de udskældte verdensmålsvurderinger af lovforslag.

Senest har Altinget kortlagt, at ikke et eneste af SVM-regeringens i alt 125 lovforslag har fået påpeget mulige negative konsekvenser for verdensmålene i det seneste folketingsår. Året før gjaldt det fem ud af S-regeringens 200 lovforslag.

Screeningerne af lovforslag blev ellers indført for at "have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen," sagde finansminister Nicolai Wammen (S) dengang.

Nemmere med positive forslag

At mange vurderinger er overfladiske og næsten udelukkende positive kan ifølge rapporten skyldes pres oppefra for at lave lovforslag, der møder mindst mulig modstand i Folketinget.

"En gennemgående opfattelse er, at verdensmålskonsekvensvurderinger kan besværliggøre lovbehandlinger i Folketinget, særligt hvis de inkluderer negative konsekvenser, hvorfor topcheferne ikke presser på," lyder det i rapporten.

"Topcheferne i departementerne prioriterer i stedet at undgå besværlige lovbehandlinger i Folketinget."

Finansministeriet er stille

Frem til sommeren 2023 – hvor SVM-regeringen overdrog opgaven til minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) – var det Finansministeriet, der skulle bistå de andre ministerier med vurderingerne.

Men i fagministererne har ingen af de embedsmænd, som er interviewet tilrapporten, prøvet at være i "aktiv dialog" med Finansministeriet om vurderingerne.

Der er altså heller "ikke efterspørgsel fra Finansministeriet med hensyn til at opnå grundige konsekvensvurderinger i forhold til verdensmålene," står der i rapporten.

Andetsteds i rapporten siger Finansministeriet, at de "i nogle tilfælde [går] i dialog med fagministerierne," men ingen af de medvirkende embedsmænd i fagministerierne har altså opleve dette.

Rapporten konkluderer derfor, at det er uklart, i hvilket omfang Finansministeriet – som i dag ikke længere har opgaven – har tjekket konsekvensvurderingerne efter i sømmene. Derfor er det "i udstrakt grad" op til fagministerierne selv at følge op og vurdere deres egen indsats.

Pseudoarbejde

Den "ringe politiske interesse" smitter ifølge rapporten af på embedsmændene.

"En embedsmand betragter eksempelvis konsekvensvurderingerne som pseudoarbejde og har derfor lav motivation for at udføre konsekvensvurderingerne fyldestgørende," skriver Rambøll.

Verdensmålene består af 17 mål, 168 delmål og et endnu højere antal indikatorer. Derfor er det ikke nogen enkelt sag at lave vurderingerne, som statskundskabsprofessorer også har påpeget i Altinget.

Men embedsmænd gider ikke tilegne sig de nødvendige kompetencer, når deres chefer ikke prioriterer vurderingerne.

Således "har den enkelte embedsmand ikke tilstrækkelig motivation til at tilegne sig de fornødne kompetencer og er samtidig hæmmet af manglende vejledning," lyder det i rapporten.

Dårlig vejledning

Den vejledning, embedsmændene skal følge, er ifølge rapporten heller "ikke særligt præcist og informativt".

Embedsmændene mangler det, en beskriver som en "følg og forklar-skabelon".

Det gør det svært at forbedre konsekvensvurderingerne, vurderer rapporten. Den lave detaljegrad betyder nemlig, at "det er op til de enkelte departementer at tilrettelægge processen, hvilket udgør en barriere for styrkede konsekvensvurderinger," lyder det.

Her bemærkes det desuden, at vejledningerne i at vurdere konsekvenser for ligestilling og innovation er "markant mere detaljerede og omfattende."

Dårlig timing

Verdensmålsvurderingerne bliver desuden typisk lavet så sent i lovarbejdet, at de reelt ikke kan bruges til ret meget.

"Størstedelen af lovteksten allerede er ’låst’, hvorfor betydningen af konsekvensvurderinger i forhold til verdensmålene er begrænset," skriver de i rapporten.

Den sene placering i selve processen betyder også, at der er meget kort tid til at lave vurderingerne. De bliver ofte nedprioriteret til fordel for de øvrige vurderinger af konsekvenser for eksempelvis erhvervsliv og EU-retten.

Rambøll vurderer, at den manglende tid til vurderingerne igen skyldes, at de ikke bliver prioriteret af topembedsmændene.

Bias

Endelig anerkender samtlige af de interviewede embedsmænd, at de kan være forudindtagede, når de skal vurdere deres egne lovforslags konsekvenser for FN's verdensmål.

"Når man er ansvarlig for, at en lov kommer godt igennem Folketingets behandlinger, vil det opleves selvmodsigende at fremhæve dens potentielle negative konsekvenser," lyder det i rapporten.

Vurderingerne bliver nemlig lavet af de samme kontorer, der står for selve lovens udformning.

"Respondenterne fremhæver, at dette giver en bias mod de positive effekter af et givent lovforslag."

Rambøll har også en række forslag til, hvordan verdensmålsscreeningerne kan forbedres. Dem kan du læse mere om i de kommende dage i denne serie på Altinget Verdensmål.

Bekymrende

2030-panelet, der har bestilt rapporten, vil nu tage de mange problemer, rapporten påpeger, op med politikerne.

"Vi kan ikke gøre nogen nytte, hvis ikke der er nogen efterspørgsel. Derfor vil vi gå i dialog med 2030-netværket om, hvad de mangler for at kunne arbejde mere systematisk med opfyldelsen af verdensmål i dansk politik," siger Sara Krüger Falk.

Formanden for Folketingets 2030-netværk, SF'eren Marianne Bigum, kalder undersøgelsen "bekymrende" og ser frem til at arbejde med 2030-panelet om at forbedre vurderingerne.

"Konsekvensvurderingerne af lovforslag har potentialet til at være et nyttigt instrument i Danmarks indfrielse af verdensmålene," siger hun i en pressemeddelelse.

Altinget er i dialog med Udenrigsministeriet om at få et interview med udviklingsminister Dan Jørgensen (S).