Mary var med, da regeringen lancerede planen om “at have verdensmålene for øje” ved alle nye lovforslag. Sådan er det gået

Alle i salen rejste sig, da Kronprinsesse Mary ankom i cremefarvet jakkesæt til Verdensmålskonferencen i Industriens Hus.

”Verden står overfor udfordringer, som er tydelige,” sagde kronprinsessen i sin åbningstale.

”Og omkring verdensmålene skal verden også stå sammen, og der skal handles resolut. Og det gør vi i Danmark – med den nye handlingsplan,” sagde hun.

I dag er det et år siden, at regeringen med kongelig hjælp lancerede sin handlingsplan for FN’s verdensmål.

Det er en meget, meget vanskelig øvelse at lave på en præcis og troværdig måde.

Peter Munk Christiansen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Som et centralt løfte i handlingsplanen forpligtede regeringen sig til at screene samtlige nye lovforslag i henhold til verdensmålene.

”Regeringen ønsker at have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

Regeringen udvidede derfor verdensmålsscreeningerne til at gælde samtlige lovforslag. Tidligere gjaldt kravet kun uddannelse og undervisning, udsatte grupper samt det grønne område og klima.

Mangelfulde vurderinger

Et folketingsår senere er status, at at 203 lovforslag er blevet stillet, heraf 200 af regeringen selv. Og i 61 af de lovforslag har regeringen vurderet, hvordan det påvirker verdensmålene.

Det svarer til, at tre ud af ti lovforslag er blevet vurderet.

Vurderingerne er dog mangelfulde, mener flere eksperter, Altinget har talt med.

”Det er en meget, meget vanskelig øvelse at lave på en præcis og troværdig måde,” lyder den første reaktion fra Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, efter han har gennemgået Altingets research.

De 61 konsekvensvurderede lovforslag omfatter eksempelvis en energiø i Nordsøen, beskyttelse af LGBTI-personer og en ombygning af Aarhus Hovedbanegård.

I alt er 60 – svarende til 98,5 procent – af disse vurderinger positive.

Kun fem forslag er blevet vurderet til at have negative konsekvenser for verdensmålene. Det er til trods for, at Finansministeriets vejledning foreskriver, at både positive og negative konsekvenser skal afdækkes.

Det møder kritik fra både politikere og eksperter. Det kan du læse mere om her. 

Størstedelen ikke vurderet

139 af regeringens lovforslag er slet ikke blevet konsekvensvurderet.

Det gælder blandt andet lovforslag om gratis tandpleje til 18-21-årige, folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet og forbud at aldersdiskriminere jobansøgere.

”Det kan man så undre sig over,” siger Katarina Ammitzbøll (K), der er formand for 2030-netværket, Folketingets tværpolitiske netværk for FN’s verdensmål.

”Forslaget om tandpleje handler jo meget klart om sundhed (verdensmål nummer 3, red.), så der skulle man tro, at man som regering gerne ville konsekvensvurdere,” siger hun.

Også forslaget om forsvarsforbeholdet er oplagt at vurdere i forhold til verdensmålene, mener hun.

”Det handler meget klart om verdensmål nummer 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner,” siger Katarina Ammitzbøll.

Vanskelig øvelse

Så tilbage statskundskabsprofessor Peter Munk Christiansen, der kalder det en ”meget vanskelig øvelse”.

Han påpeger, at lovforslag i forvejen bliver vurderet for mulige konsekvenser for eksempelvis erhvervslivet og miljøet.

”Her svarer det altså lidt til, at du 17 gange skal lave noget à la miljøvurderingerne, fordi de 17 mål spænder over en meget stor del af alt det, der foregår i et samfund,” siger Peter Munk Christiansen.

Ifølge Finansministeriets vejledning skal embedsmændene i ressortministerierne foretage en ”screening af, om lovforslaget vedrører temaer, der er omfattet af et eller flere af FN’s 17 verdensmål” og give deres bud på, ”om forslagene i givet fald skønnes at have relevante og væsentlige konsekvenser for opfyldelsen af verdensmålene.”

Også her mener Peter Munk Christiansen, at embedsmændene bliver sat på en svær opgave.

”Hvis du så lægger alle de usikkerhederne (ved de 17 mål og deres indbyrdes sammenhæng, red.) sammen med det faktum, at der er tale om skøn, så er min konklusion, at det er så kompliceret en øvelse, at man skal være varsom med at tillægge resultatet meget stor betydning,” siger Peter Munk Christiansen. 

Rom blev ikke bygget på en dag

Som forsker ville Peter Munk Christiansen ikke sætte sit navn på det. Men professoren har forståelse for intentionen bag verdensmålsscreeningerne.

”Det er en sympatisk øvelse. Men hvis man vil gøre det for alvor, er man nødt til at udvikle et meget skarpere instrument,” siger han.

Hvis du spørger mig, om jeg ville påtage mig det som konsulentopgave, ville jeg nok svare nej.

Peter Munk Christiansen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

”Hvis du spørger mig, om jeg ville påtage mig det som konsulentopgave, ville jeg nok svare nej. Specielt ikke, hvis jeg først fik honoraret, når systemet virkede,” siger professoren.

Katarina Ammitzbøll fra Konservative er dog heller ikke lutter kritisk.

”Vi er i gang med noget nyt. Der er ikke nogle steder i verden, hvor man laver konsekvensvurderinger af lovforslag,” siger Katarina Ammitzbøll.

2030-panelet: Der arbejdes på sagen

Sara Krüger Falk er formand for 2030-panelet, et ekspertpanel, der vejleder Folketinget og 2030-netværket om det politiske arbejde med verdensmålene.

Hun konstaterer, at vurderingerne ikke bliver lavet godt nok og at der bør arbejdes på sagen.

”Man kan se, at dem, der skal gøre det, ikke har de rette redskaber til at lave en ordentlig vurdering,” siger Sara Krüger Falk, der til hverdag er direktør i Global Compact Network Denmark, der rådgiver virksomheder i at drive forretning i tråd med verdensmåle og FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

”Vi er også godt klar over, at det er svært. Derfor vil vi gerne sætte ressourcer ind til at gøre det bedre,” siger Sara Krüger Falk.

Finansministeriet er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelser om et interview med finansminister Nicolai Wammen.