Send flere penge til Syd

Af Jeff Bech
Faglig leder, Civilsamfund i Udvikling (CISU)

Evalueringen af dansk støtte til civilsamfund i udviklingslande, som vil blive diskuteret på et offentligt møde 12. juni, indeholder tre hovedanbefalinger, hvoraf den sidste er, at fremtidig støtte i øget grad skal gives til Syd.

Dette skal ske gennem et mix af støtteformer, der reflekterer civilsamfundets mangfoldighed, og hvortil der er knyttet organisatorisk kapacitetsudvikling, for at organisationer kan udvikle sig, samtidig med at der er civilsamfundsrepræsentanter involveret i ledelsen af sydfondene.

Hvordan stemmer disse idealer - som vi alle kan være enige i - så overens med virkeligheden? Det kan man få belyst ved fx at nærlæse Pre-study, der som forløber for civilsamfundsevalueringen, blev lavet i 2012, Policy Dialogue evalueringen gennemført af Danmark, Sverige og Østrig også i 2012 samt selve evalueringen af dansk støtte til civilsamfund fra 2013.

Støtte til mangfoldighed - ofte gennem fonde for de store
De fleste sydfonde giver støtte til temaer defineret af donorerne, hvilket kan lede til en instrumentalisering af civilsamfundet til at tjene donorers sag - og ikke egne mål. Målet om at give støtte i Syd, der reflekterer det lokale civilsamfunds mangfoldighed, ender i praksis ofte med, at det er de 'capable few', der er i stand til at opfylde formalistiske og tematiske krav.

Der er mange eksempler på, at små civilsamfundsorganisationer har svært ved at opfylde formalistiske eller tematiske krav, der opfylder donorernes - ofte skiftende valg af støtteværdige temaer.

Der er mange eksempler på, at små civilsamfundsorganisationer har svært ved at opfylde formalistiske eller tematiske krav, der opfylder donorernes ofte skiftende valg af støtteværdige temaer.

Jeef Bech
Faglig leder, CISU

Samtidig har donorerne meget svært ved at udforme støtteformer, der understøtter mindre organisationer. Et eksempel på dette er Rights, Democracy and Inclusion Fund i Nepal, som var specielt designet til at imødekomme små organisationers behov, og hvor 972 ansøgninger ledte til at 76 organisationer blev støttet. Bl.a. disse udfordringer bidrager til, at Policy Dialogue evalueringen fra 2012 opfordrer til, at man i øget grad bruger åbne, fleksible puljer.

Kapacitetsudvikling i polariseret form
En række sydfonde - men ikke alle - har tilknyttet kapacitetsydelser, som skal understøtte organisationers udvikling. 

Ofte er der dog tale om polariserede ydelser, forstået som at større organisationer gennem core funding kan udvikle deres kapacitet ud fra selvdefinerede behov, mens mindre organisationer primært får pålagt støtte til at udvikle deres kapacitet til at styre finanser og monitorere projekter - for at donorerne kan få oplysninger om projekters gennemførelse. 

Dette kan hæmme mindre organisationers mulighed for tematisk at videreudvikle sig.

Civilsamfundsstøtte i Syd (næsten) uden civilsamfund
En Danida mapping fra 2011 viser, at Danida på dette tidspunkt støttede 18 sydfonde i 14 lande - hvoraf kun en fond blev styret af civilsamfundet selv (Foundation i Tanzania), mens langt størstedelen blev styret af internationale management firmaer eller andre donorer.

Der er også eksempler, hvor regeringen styrede en fond - hvad der f.eks. i Nepal på grund af uenigheder ledte til, at kun en af tre planlagte bevillingsrunder blev gennemført. Dette peger på vigtigheden af at sikre sydfondes legitimitet ved at inddrage civilsamfundsorganisationer i styringen af dem.

Evalueringen af dansk støtte til civilsamfund fremhæver, at det er vigtigt, at Danida beholder kapacitet til at kunne videreudvikle støtteformer. Med de nuværende nedskæringer i Danida-personale - centralt som på ambassadeniveau - kan jeg frygte, at der ikke vil være kapacitet til at sikre, at fremtidig funding i Syd vil bidrage til forsat udvikling af civilsamfundenes mangfoldighed. 

Det må derfor være nærliggende, at Danida bruger internationale og danske erfaringer om at samtænke civilsamfundsstyret funding og kapacitetsudvikling, der fremmer mangfoldighed - som det f.eks. er tilfældet i de danske puljeordninger som Dansk Missionsråd, Danske Handicaporganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd og CISU.