2030-formand: Danmarks ressourceforbrug forhindrer os i at leve op til verdensmålene

I 2015 gik verden sammen og formulerede verdensmålene for bæredygtig udvikling og satte en fælles frist for disse mål i 2030.

I år er vi halvvejs mod målet om global bæredygtig udvikling, og verdens ledere mødtes for nylig til FN’s verdenstopmøde for at gøre status på, hvor langt vi egentlig er med at nå dem.

Meldingen er nedslående, for desværre står det skidt til.

På verdenstopmødet var beskeden fra verdens ledere klar: Vi står ved en skæbnesvanger skillevej for opnåelsen af FN's verdensmål (SDG'er). Udviklingen på de fleste af SDG'erne skrider enten alt for langsomt frem eller er gået tilbage siden 2015.

Vi står ved en skæbnesvanger skillevej for opnåelsen af FN's verdensmål. 

Marianne Bigum (SF)
Folketingsmedlem og formand for Folketingets 2030-netværk

Millioner af mennesker er blevet trukket ned i fattigdom og sult, fejlernæring breder sig, humanitære behov stiger, og klimaforandringerne gør deres indvirkning mere og mere tydelig.

Og på dette grundlag åbner vi i denne uge Folketinget.

Global udvikling og dansk handling
Da verdenssamfundet for otte år siden vedtog de 17 verdensmål med deres 169 indikatorer, indledte vi en ny æra inden for global udviklingstænkning.

Disse mål kræver, at de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – økonomisk, social og miljømæssig – integreres i vores beslutningsprocesser. Det betyder farvel til silotænkning og en forståelse af verden som én helhed. Målene er universelle og gælder for alle lande uanset rigdom eller fattigdomsniveau. Det er op til dem, der kan, at gå forrest og vise vejen.

Herhjemme anerkendte vi dengang, at det er afgørende, at opfyldelsen af verdensmålene forankres på tværs af politiske partier, uanset hvem der sidder ved regeringsbordet, og at Danmarks verdensmålspolitik skal involvere væsentlige aktører i det danske samfund.

Derfor forankrede vi i 2017 verdensmålene politisk gennem nedsættelse af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk og det tværsektorielle 2030-ekspertpanel, som skal understøtte og inspirere 2030-netværkets politiske arbejde.

Det er ikke nok, at Danmark igennem sit udviklingsarbejde og globale klimapolitik arbejder med verdensmålene

Marianne Bigum (SF)
Folketingsmedlem og formand for Folketingets 2030-netværk

Dan Jørgensen (S) er som minister for udvikling og globalt klima for nylig blevet givet regeringsansvaret for Danmarks verdensmålsforpligtelser. Men med verdensmålene skal vi huske ikke kun at se udad, men også indad.

Det er ikke nok, at Danmark igennem sit udviklingsarbejde og sin globale klimapolitik arbejder med verdensmålene. Det er også afgørende, at Danmark nationalt arbejder med at opfylde verdensmålene inden 2030. 

Derfor har Folketingets 2030-netværk også understreget over for den nye resortminister for verdensmålene, at ministerens ansvar er et koordineringsansvar for en ambitiøs og national handlingsorienteret køreplan, og at verdensmålene kræver samarbejde på tværs af ministerier og med en klar retning fra regeringens koordinationsudvalg.

For verdensmålene kræver et opgør med silotænkningen og en indsats af samtlige ministerier med blik for, hvor vi i Danmark halter efter opfyldelsen af verdensmålene.

Særligt disse verdensmål udfordrer Danmark
Eksperterne i 2030-panelet skriver i deres seneste statusrapport fra 2022, at Danmark er nået langt, men at vi er udfordret, når det kommer til:

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Verdensmål 14: Livet i havet.

Verdensmål 15: Livet på land.

Udfordringerne for alle disse tre hænger sammen med, at Danmark har et enormt ressourceforbrug svarende til fire gange så mange ressourcer, som jorden bæredygtigt kan genskabe, hvis alle havde samme erhvervspolitik og forbrug som os.