Debat

Steen Gade og Dansk Industri: Verdensmålene inspirerer til at tale klimaneutralitet i bred forstand

Vi skal sigte mod klimaneutralitet og gerne så hurtigt som muligt. Men hvis vi skal komme i mål, må vi se udfordringerne i sammenhæng. Verdensmålene baner vejen for den nytænkning og det bredere perspektiv, der er brug for, skriver Steen Gade og Anne Højer Simonsen.

FN’s verdensmålstænkning kan hjælpe os til at tilgå klimakrisen på en ny og bredere måde. Klima er ikke blot energi. Og grøn omstilling
er meget mere end klima, skriver Steen Gade og Anne Højer Simonsen.
FN’s verdensmålstænkning kan hjælpe os til at tilgå klimakrisen på en ny og bredere måde. Klima er ikke blot energi. Og grøn omstilling er meget mere end klima, skriver Steen Gade og Anne Højer Simonsen.Foto: Folketinget og Søren Nielsen
Steen Gade
Anne Højer Simonsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimakrise, energikrise, miljøkrise, forsyningskrise, ressourcekrise – vi kan blive ved. De er og ses som selvstændige udfordringer. Men hvis vi virkelig vil gøre en forskel, må vi se på dem i et mere sammenhængende perspektiv, og der er verdensmålene en god måde at koble udfordringer og løsninger sammen. For løsningerne på ét problem kan også bidrage til løsningen på andre.

Med klima som omdrejningspunkt er vores ærinde her at tale for, at vi bliver stærkere til at tænke i flere spor samtidig og se politiske initiativer i sammenhæng.

Der er et stort flertal i Folketinget for, at Danmark skal sigte mod klimaneutralitet, og i hvert fald bred enighed om, at der skal ske noget i praksis – hurtigt.

Vi skal have fundet en bæredygtig model for at finde hurtigere og bedre klimaløsninger. Og vi skal ikke blot gøre mere – vi skal gøre tingene anderledes

Steen Gade og Anne Højer Simonsen
Hhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdenmsmål og vicedirektør, Dansk Industri

De politiske beslutninger skal tages i højt tempo og endnu hurtigere omsættes til investeringer og synlige, målbare forandringer og CO2-reduktioner. Det efterspørger både befolkning og erhvervsliv. Implementering hedder det.

Men er der noget vigtigt, vi glemmer, mens vi skynder os? Og kan en bredere bæredygtighedstænkning bidrage til at solidere vejen til klimaneutralitet?

Ny tilgang til gamle dilemmaer

Ved sidste kommunalvalg så vi, at der var stor folkelig opbakning til at anvende sol, vind og biogas som bæredygtige energikilder, men voldsomt stor modstand mod konkrete solcelleparker, vindmøller og biogasanlæg. For og imod på samme tid.

Tempo i den grønne omstilling betyder, at nye og gamle dilemmaer og konflikter bliver synlige. Det er vi simpelthen nødt til at komme ud over på en ordentlig måde. Det kræver nytænkning, for vi skal have bedre og større inddragelse af befolkningen på mindre tid, hvis vi skal tage de afgørende hensyn til miljø, biodiversitet, fiskebestande, natur- og friluftsliv til lands og havs.

Den nære fremtid kommer også til at byde på beslutninger om kunstige energiøer langt ude på havet, enorme havvindmølleparker, brintfabrikker, CO2-lagring i undergrunden og rør- og el-infrastruktur.

Vi skal have fundet en bæredygtig model for at få det hurtigere igennem på en bedre måde. Og vi skal ikke blot gøre mere – vi skal gøre tingene anderledes. Det er her FN’s verdensmålstænkning kommer ind i billedet, for vi har brug for et bredt fundament. Klima er ikke blot energi. Og grøn omstilling er meget mere end klima.

Med inspiration i verdensmålene rejser vi derfor seks hjørneflag på vejen mod klimaneutralitet.

1) Begræns udslip af drivhusgasser

Vi skal have alle med om bord i dette. Der findes efterhånden flere gode metoder til at opfange, lagre og anvende drivhusgasserne positivt, og samtidig skal vi i høj grad stadig arbejde for at begrænse, at gasserne flyver ud i atmosfæren.

Her kan løsninger som for eksempel udtagning af lavbundsjorde tælle både på klimadagsordenen, biodiversitetsdagsordnen og i nogle tilfælde klimatilpasningsområdet.

Læs også

2) Større fokus på ressourceforbrug

Ifølge Circularity Gap Report fra Circle er vi på verdensplan kun 7,2 procent cirkulære. Der er sket en kraftig nedgang de seneste tre år, og det viser, at vi udvinder og bruger flere og flere ressourcer uden at blive bedre til at holde ressourcerne i kredsløb.

Det er et stort problem i det hele taget og også i den grønne omstilling, hvor der er et ressourcebehov, som vi skal adressere, herunder ved mere efterspørgsel på genanvendte produkter i alle sammenhænge. EU-Kommissionen er allerede kommet med et forslag omkring retten til reparation, hvilket vil føre til, at produkters livscyklus forlænges og dermed forbedrer klimaregnskabet.

3) Samtænk klima og biodiversitet

Udfordringen på biodiversitetsområdet er lige så alvorlig som klimaudfordringerne, og de to kriser hænger unægtelig sammen. Kan vi i højere grad samtænke og se på fælles planlægning af klimatilpasning, klimatiltag, biodiversitet og natur? Her er meget mere at hente – også lokalt.

Løsninger som for eksempel udtagning af lavbundsjorde kan tælle både på klima- og biodiversitetsdagsordnen

Steen Gade og Anne Højer Simonsen
Hhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdenmsmål og vicedirektør, Dansk Industri

4) Mere fokus på energieffektivisering og energibesparelser

Et andet sted, hvor både det offentlige og erhvervslivet kan sætte stort ind til gavn for flere af udfordringerne på samme tid, er ved at spare på energien og i højere grad effektivisere, hvordan den bliver genereret, brugt, genbrugt og styret.

I for eksempel byggeriet tænker man efterhånden energieffektivisering ind i rigtig mange sammenhænge, og det er positivt, men det skal bredes endnu mere ud.

5) Den grønne omstilling skal opleves retfærdig

Hvis vi skal have hele befolkningen med på klimaindsatsen kræver det, at der afsættes midler til den grønne omstilling, samt at der skabes nye grønne jobs til dem, som måtte miste deres job grundet den grønne omstilling.

6) Det skal være nemmere at gennemskue udviklingen

Vi skal kunne regne på klimaudviklingen – og på denne baggrund en opfordring. Få de nye, grønne regnemodeller arbejdet ind i politik- og lovprocesser, så vi kan se i tallene, hvor forringelser og forbedringer ligger, når det gælder klima, natur, biodiversitet og forurening.

Når vi kan begynde at regne det hele med på en mere gennemskuelig måde, vil vi få et mere fuldstændige beslutningsgrundlag, og vi – politikere, erhvervsliv og borgere – kan begynde at se helheden tydeligere for os. Det skaber indsigt og også et incitament til handling, der tager flere hensyn i betragtning, når vi arbejder os frem mod klimaneutralitet.

Danmark som foregangsland

Udfordringerne er globale, og det er helt afgørende, hvad verden omkring Danmark gør og ikke gør. Vi kan sætte de gode eksempler og inspirere omverdenen, især der hvor vi arbejder med svære dilemmaer. Det gælder også der, hvor vi kæmper for at få opbakning til forandringer i både byer og på landet, som vi alle kommer til at mærke.

Vi mener, at der er mulighed for at skabe medvind for at få tempoet, opbakning og løsningerne op på det niveau, vi behøver. På den måde kan vi skabe en samlet tilgang til klimaneutralitet i både virksomheder, i det offentlige og i den politiske proces.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør, DI
cand.polit. (Københavns Uni.)

0:000:00