Tidligere ambassadør: Udenrigsministeriet skal gøre sig relevant

Af Niels Erik Andersen
Tidligere ambassadør

Udenrigsministeriet er under pres. Tab af bevillinger og anseelse, som følge af fejl og forsømmelser, har trængt ministeriet op i en krog. Intet politisk parti bakker op om Udenrigsministeriet. Det er der heller ingen i den øvrige centraladministration, der gør, og en stor interessentgruppe, erhvervslivet, rummer kritikere af indsatsen på eksportområdet.

Erhvervsfremstød i korrupte stater
Fordoms respekt genvindes ikke automatisk gennem øgede bevillinger. Udenrigsministeriet skal føre dansk udenrigspolitik synligt, effektivt og fejlfrit og gøre sig relevant i forhold til borgere og erhvervslivet. Udenrigsministeriet skulle måske begynde med en helt simpel øvelse. Hvorfor har Danmark en ambassade i f.eks. X, hvortil vi kun eksporterer i ubetydeligt omfang?

• Brasilien: En bananstat, hvor præsidenten gør den tidligere præsident til minister, så han ikke behøver at stå til regnskab for lovovertrædelser under sin præsidentperiode. En bestikkelseskultur i verdensklasse med en økonomi, der hænger i laser. Kriminaliteten også i verdensklasse. Hvad gør Danmark? Forsøger at lokke virksomheder til Brasilien. Læs selv Udenrigsministeriets rejsevejledning (herefter rejsevejledningen) på um.dk K: Delt 76/168. (K refererer til Transparency Internationals Korruptionsrangorden for 2016, hvor Danmark er nr. 1 ud af 168).
• Indonesien: Gennemsyret af korruption på alle niveauer, særligt politikere, politiet, retsvæsenet og erhvervslivet. Den anden formand for anti-korruptionskommissionen, som Danmark støttede, er dømt for at have bestilt et lejemord. Fyldt med voldelige interne konflikter og terrorangreb. Undertrykkelse af religiøse mindretal. Gennemfører regelmæssigt henrettelser. Hvad gør Danmark? Danmark forsøger at lokker virksomheder til Indonesien. Læs selv rejsevejledningen. K: Delt 88/168.
• Marokko: Autokrati, der har besat Vestsahara i 50 år, er flygtningeproducerende og terrorhærget. Læs selv rejsevejledningen. K: Delt 88/168.
• Mexico: Gennemsyret af korruption, narko og kriminalitet i verdensklasse. Hvad gør Danmark? Forsøger at lokke virksomheder til Mexico. Læs selv rejsevejledningen. K: 95/168.
• Myanmar: Et undertrykkende og flygtningeproducerende militærdiktatur i 50 år på vej mod et pseudodemokrati. Aung San Sui Kyis (ASSK), som store dele af den vestlige verden, herunder Danmark, har satset hele butikken på, vandt sæde i parlamentet og hendes parti flertal samme sted efter nylige frie valg. Lovgivningen forhindrer ASSK i at indtage præsidentembedet, så dér placerer hun en nær ven med en samtidig understregning af, at hun vil regere over ham. Hun sammensætter en regering med én kvindelig minister og snupper selv fire ministerposter. Hun har ikke hidtil løftet en finger for de forfulgte religiøse mindretal, og hun er blevet rasende over at være blevet interviewet af en muslim. Gode udsigter i et korrupt land, hvor salg af opium er det store nummer. Hvad gør Danmark? Yder udviklingsbistand og forsøger at lokke virksomheder til Myanmar. K: 147/168.
• Saudi Arabien: Autokratisk styre med foragt for menneskerettigheder. Undertrykker egne borgere, særligt kvinder og gæstearbejdere. Straffer med stokkeslag og stening og henretter i gennemsnit mere end en person hver dag. Støtter terrorbevægelser i flere lande. Hvad gør Danmark? Forsøger at lokke virksomheder til Saudi Arabien. K: 48/168.
• Thailand: Siden 1938 grundliggende et militærdiktatur, som i kortere perioder har eksperimenteret med lidt pseudodemokrati. Lige nu på vej med en ny forfatning, som vil fastholde militærets magt og rolle som overhund. Formanden for landets fineste organ, en eksklusiv rådgivende forsamling nedsat af kongen, har i marts 2016 beklaget, at landet er gennemsyret af korruption og burde skamme sig over det.
  
  Militærjuntaen forsøger at skræmme politiet fra at efterforske en admiral ved at true med afsløringer om landets politichef. Udbredt foragt for menneskerettigheder, herunder undertrykkelse af religiøse mindretal. Meget begrænset ytringsfrihed. Journalister og medier censureres og trues. Borgere, som kritiserer juntaen, indbringes (i 2016!) af militæret til en samtale med henblik på ”attitude adjustment”. Er de langsomme i opfattelsen, må de blive i flere dage! Hvad gør Danmark? Forsøger at lokke virksomheder til Thailand. Læs selv rejsevejledningen. K: Delt 76/168.

Sparede ambassadekroner skal bruges på støtte
Det er et særligt paradoks, at Danmark opretholder ambassader i alle de tre baltiske lande. Ligesom ambassaderne i Sydamerika (og andre steder) kan dække tre-fire lande, så kan man fra én ambassade dække tre baltiske lande. Det var vigtigt og havde stor symbolsk betydning at oprette de tre ambassader, men her næsten 25 år senere må de fleste erkende, at en dansk ambassade i et baltisk land, ikke holder russerne fra døren. Det er der ikke meget, der kan, men Danmark kunne bruge nogle sparede ambassadekroner på øget støtte til hævdelse af baltisk suverænitet og styrkelse af selvforsvarskapaciteten.

Udenrigsministeriet skal gøre sig relevant og efterspurgt. Udenrigsministeriet bør kunne levere kompetent og effektiv assistance uanset afstanden til eller tilstedeværelse på et eksportmarked. Hvis ikke vil kunderne søge mod andre leverandører.

Niels Erik Andersen
Tidligere ambassadør

Hvis en ambassade etableres eller opretholdes af udenrigs- og sikkerhedspolitiske grunde, er der ikke behov for at legimitere en tilstedeværelse gennem andre fordyrende og forstyrrende aktiviteter, som ikke kan dokumenteres direkte at gavne erhvervslivet eller Danmark på andre områder.

Udenrigsministeriet skal holde sig for god til at lokke virksomheder ind i skrøbelige lande med en labil sikkerhedssituation, som det skete efter invasionen i Irak og det Arabiske forår i Tunesien og Libyen.

Udenrigsministeriet skal gøre sig relevant og efterspurgt. Udenrigsministeriet bør kunne levere kompetent og effektiv assistance uanset afstanden til eller tilstedeværelse på et eksportmarked. Hvis ikke vil kunderne søge mod andre leverandører.

Gør som justitsministeriet
Det ville nok være en god idé at gøre som Justitsministeriet, der efter en svær tid har gennemført en interessentanalyse. En sådan kan bidrage til fokusering af serviceudbuddene, kvalitetsforbedring og ressourceoptimering.

Det er efter det seneste regeringsskifte imidlertid muligt at få øje på lyspunkter. Særligt at statsministeren vælger at lægge kræfter i en øget eksport til USA, selv om den allerede er i god gænge, og at udenrigsministeren vil støtte små og mellemstore virksomheders eksportbestræbelser på vores største marked - Tyskland.

Omkring 80 procent af Danmarks eksport går til EU og andre lande, der kan nås med fly på mindre end 3½ timer, og som stort set alle ligger fint i korruptionsrangordningen. Andre store markeder omfatter USA og Kina. Der er ingen grund til, som ministeriet gjorde under den tidligere regering, at lokke SMV’er til fjerne, eksotiske og på mange områder farefyldte markeder. Lad de store virksomheder og de oplyste eventyrere om det.

Den kongelige familie modtager årligt et svimlende millionbeløb i årpenge og råder over gratis goder til endnu flere millioner. Der er ingen grund til at bruge udenrigsministeriets trængte bevillinger på rejser og arrangementer for den familie. Trods alle venlige udtalelser og erklæringer er der ingen dokumentation for, at erhvervsdelegationer med kongelig deltagelse har løftet dansk eksport til de lande, der har været besøgt. Tværtimod viser tallene, at effekten af udgående statsbesøg med meget få undtagelser er den modsatte.

Henrettelser går upåtalt
En erkendelse af Danmarks relative lidenhed synes på vej fra udenrigsgransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, der vil opgive eller begrænse indsatsen på nogle områder for at bruge ressourcerne på noget vigtigere. Noget der direkte og meningsfyldt understøtter dansk interessevaretagelse. F.eks. tesen om, at Mellemøsten-konflikten kan vi altså ikke løse, men vi bliver nødt til at gøre noget for os selv i Arktis.

Danmark er et demokrati og mener, at det er den rette styreform for alle suveræne stater. Danmark skal hævde sin suverænitet og beskytte sine borgere og sine interesser. Derfor skal Danmark have en gennemtænkt og effektriv udenrigspolitik, være på god fod med sine naboer, med i regionale og internationale organisationer og alliancer.

Danmark er pragmatisk, fleksibel og optaget af gennem samarbejde at forbedre vilkårene for sine borgere og borgere i andre lande. Danmark er imod dødsstraf, men respekterer, at suveræne stater selv beslutter, om de vil anvende dødsstraf.

Det forekommer at være en ny og muligvis klog prioritering, at Danmark lader andre landes menneskerettighedskrænkelser, bl.a. henrettelserne, religiøs forfølgelse og begrænsning af ytringsfriheden i de her nævnte lande og Iran, pågå upåtalt. Det er derfor svært at se, hvorfor Danmark (igen) prøver at få en plads i FN’s menneskerettighedsråd. Måske vi bare ønsker at sidde til bords med andre stovte menneskerettighedsforkæmpere som f.eks. Indonesien, Kina, Rusland, Saudi Arabien og Qatar.

Hvis Udenrigsministeriet ikke leverer på interessenternes ønsker og ikke kan demonstrere, at pengene til biksen ikke er givet godt ud, så er det naturligt og forudsigeligt, at ministeriet kommer på skrump. Hvis oplevelsen bliver, at Udenrigsministeriet gør det ”rigtige” og har held med at fortælle en positiv historie, vil opbakningen fra både befolkningen og politikkerne komme.