Red Barnet: Vurdering af asylbørns tarv skal udpensles

Af Mimi Jakobsen
Generalsekretær, Red Barnet

Im, Yasmin, Songül og Remzi. Danmark er kommet på fornavn med flere af de børn, der er kommet i klemme i den danske udlændingelov, fordi loven først og fremmest sætter voksne og ikke børn i centrum.

Børnenes historier har fået hjerter til at bløde, lokalsamfund til at gå på gaden og medier til at tage fat på et meget vigtigt spørgsmål om Danmarks behandling af børn i udlændingelovgivningen.

Red Barnet har i årevis kritiseret Danmark for ikke systematisk at vurdere barnets tarv i udlændingesager. Kritikken bygger på en lang række sager, vi haft kendskab til, hvor vi hverken kunne se eller få svar på, hvor og hvordan man har vurderet barnets tarv.

Derfor har vores budskab til politikerne også været klart i debatten om Im, Yasmin, Songül, Remzi og de andre børn: Lad nu være med at lave særlove og lappeløsninger. Gå derimod udlændingeloven igennem med en tættekam og sørg for, at det står klart sort på hvidt, hvordan man skal vurdere barnets tarv. For det her er et spørgsmål om børns ret og retssikkerhed.

Asylbørn mangler retssikkerhed
Børnenes ret er helt klar. Både i Børnekonventionen og af FN’s Børnekomites fortolkning af konventionen fremgår det, at i alle beslutninger, der vedrører barnet og dets liv, skal barnets tarv komme i første række.

Barnets tarv er ifølge Børnekomiteen et ’grundlæggende princip’, der i afvejningen af andre rettigheder og hensyn skal veje tungest. Det er med andre ord ikke til diskussion, om man skal vurdere barnets tarv.

Spørgsmålet er hvordan. Det er her, at børnenes retssikkerhed kommer ind i billedet. For i dagens Danmark eksisterer retssikkerheden ikke for børn i udlændingesager, fordi man ikke har en detaljeret og gennemsigtig beskrivelse af, hvordan barnets tarv skal behandles og vurderes – og hvordan barnets tarv herefter vægtes i forhold til andre hensyn – eksempelvis indvandringsregulerende hensyn.

Red Barnet mener derfor, at der skal vedtages en lovpligtig forordning, der klart 1) fastlægger, hvilke faktorer der skal vurderes, og 2) hvorledes de forskellige faktorer skal vurderes selvstændigt, og 3) fastlægger kriterierne for, hvorledes faktorerne skal vægtes i forhold til hinanden. Som børnerettighedsorganisation har vi gode bud på, hvordan listen kan se ud og stiller naturligvis vores bud og erfaringer til rådighed i processen.

Et lille skridt i den rigtige retning
De seneste år er der imidlertid også sket positive ændringer for børn i visse udlændingesager - blandt andet efter kritik fra Red Barnet, FN’s Børnekomite, Europarådets Kommissær for menneskerettigheder mfl.:

Den nye praksis gælder tilsyneladende stadig kun de familier, der i forvejen har et ophold. Og andre steder i udlændingelovgivningen ser vi stadig, at barnets tarv er et fremmedord.

Mimi Jakobsen
Generalsekretær, Red Barnet

Dele af familiesammenføringsreglerne er blevet lempet. Og i november 2013 ændrede justitsministeriet praksis for børn i visse udlændingesager. Praksisændringen gælder for familier, der har fået afslag på forlængelse eller inddragelse af humanitært ophold.

I disse tilfælde sender myndighederne nu af egen drift sagen videre til en vurdering, der blandt andet omfatter hensynet til barnets tarv – som et af de få steder i loven, hvor barnets tarv er nævnt eksplicit (§ 9 c stk. 1).

Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men det er langt fra nok. Den nye praksis gælder tilsyneladende stadig kun de familier, der i forvejen har et ophold. Og andre steder i udlændingelovgivningen ser vi stadig, at barnets tarv er et fremmedord.

Det er ikke ensbetydende med, at vi mener, at alle børn, der kommer til landet, til enhver tid har ret til at blive i Danmark, som røster i den seneste har antydet.

Det er ikke i strid med Børnekonventionen at udsende børn, men det er i strid med Børnekonventionen at gøre det, uden at hensynet til barnets tarv bliver vurderet og tillagt stor vægt i sagen, herunder barnets tilknytning til Danmark og ret til eget liv.