Helene Liliendahl Brydensholt
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at 10-årsreglen fortsat er gældende for personer, der har tidsubegrænset (permanent) ophold i Danmark?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 40, Spørgsmål 8
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at 10-årsreglen fortsat er gældende for personer, der har tidsubegrænset (permanent) ophold i Danmark?

Svar fra torsdag den 9. november 2023
Jeg har lyttet til den bekymring, som en række politikere og private parter har givet udtryk for i forhold til, at lovforslaget, som det er fremsat, også vil ramme udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der har haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år eller mere.

Det er vigtigt for regeringen at bevare princippet om midlertidighed og holde fast i, at en opholdstilladelse som flygtning som udgangspunkt ophører, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov. En udlænding, der har haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år eller mere, og som har levet op til de strenge krav for tidsubegrænset opholdstilladelse, bør dog efter min opfattelse fortsat have mulighed for at kunne rejse på ferie til sit hjemland eller tidligere opholdsland uden at risikere at miste sin opholdstilladelse.

Jeg finder det på den baggrund rigtigst, at lovforslaget ændres, således at udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der har haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år eller mere, ikke omfattes af personkredsen for lovforslaget. Jeg vil fremsætte et ændringsforslag herom.

8. november 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected]

www.uim.dk 36977191 2023 - 16766 2507848 Kaare Dybvad Bek / Brit Gotthard Jensen Side 1/
0:000:00