Rosa Lund
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Rosa Lund (EL) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer, at den tid, en person opholder sig i Danmark med opholdstilladelse efter Ukraine-særlovens bestemmelser, tæller med ved beregningen af den samlede opholdstid i Danmark, hvis personen senere søger tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse efter udlændingeloven?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 40, Spørgsmål 17
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer, at den tid, en person opholder sig i Danmark med opholdstilladelse efter Ukraine-særlovens bestemmelser, tæller med ved beregningen af den samlede opholdstid i Danmark, hvis personen senere søger tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse efter udlændingeloven?

Svar fra tirsdag den 14. november 2023
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer, at den tid, en person opholder sig i Danmark med opholdstilladelse efter Ukraine-særlovens bestemmelser, tæller med ved beregningen af den samlede opholdstid i Danmark, hvis personen senere søger tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse efter udlændingeloven?

Svar:

1.

Et ændringsforslag med det ønskede indhold vil kunne udformes således:

14. november 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected]

www.uim.dk 36977191 2023 - 17032 2513420 Til § 1 § 9 h, stk. 1, nr. 19, indsættes efter »nr. 1-10 og 12«: »eller lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«

stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »9 q, stk. 2 eller 3«:

», eller lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., indsættes efter »9 q, stk. 2,«: »eller § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«

Side 1/4 § 11, stk. 11, 2. pkt., indsættes efter »9 q«: »eller lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.««

[Konsekvensændring vedrørende kommunalbestyrelsens udtalelser i sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse].

Bemærkninger Til nr. X Der er tale om ændringer, som vil indebære, at personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af udlændingelovens regler om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere bestemmelser. Der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse m.v. på en lang række områder, herunder ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås at indsætte en henvisning i § 9 h, stk. 1, nr. 19, til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Forslaget indebærer, at der også ved indgivelse af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen har opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som udgangspunkt skal betales et gebyr.

Størrelsen af gebyret vil blive fastsat således, at det svarer til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 4. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen lovligt har boet her i landet, jf. dog stk. 7, i mindst 8 år, jf. dog stk. 5 og 6, og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3.

Side 2/4 Endvidere følger det af udlændingelovens § 11, stk. 5, 1. pkt., at der under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller 9 q, stk. 2 eller 3.

Udlændingelovens § 11 indeholder en række krav til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og § 11, stk. 3, nr. 1, indeholder det krav til opholdets varighed her i landet, der normalt stilles for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. 8 år. Det er efter bestemmelsen et krav, at den pågældende i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3. Udlændingelovens § 11, stk. 5, der vedrører muligheden for under visse betingelser at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 år, indeholder også et krav om, at den pågældende i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3.

Det foreslås at ændre § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., således at ophold med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, også omfattes af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at ophold med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil indgå ved beregningen af kravet til opholdets varighed, og at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.

Af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., fremgår det, at betingelsen i 1. pkt., kun anses for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., eller § 9 q, stk. 2, på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, og opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. Denne bestemmelse finder også anvendelse i forhold til § 11, stk. 5, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Det foreslås at indsætte en henvisning i § 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., til § 2, stk. 1, nr. 1 og 4, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

§ 2, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vedrører opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere til udlændinge omfattet af lovens § 1, stk. 1. § 2, stk. 1, nr. 4, vedrører udlændinge, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en udlænding med opholdstilladelse efter lovens § 1, og som samlever på fælles bopæl med denne.

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, alene vil opfylde den tidsmæssige betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.

Side 3/4 Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 11, 2. pkt., sammenholdt med § 11, stk.

11, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding kan afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 a-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Det foreslås at indsætte en henvisning i § 11, stk. 11, 2. pkt., til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, således at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil kunne afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om tidsubegrænset opholdstilladelse til den pågældende.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.

– at der på baggrund af den helt særlige situation i Europa blev tilvejebragt et særligt og helt midlertidigt opholdsgrundlag for de personer, der er fordrevet fra Ukraine som følge af den russiske invasion. Opholdsgrundlaget efter særloven indgår derfor ikke ved beregningen af den periode, hvori en udlænding skal have haft opholdstilladelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingeloven. Det finder jeg ikke anledning til at ændre på.

Det bemærkes i øvrigt, at den ukrainske ambassadør har givet udtryk for, at Ukraine er taknemmelig for hjælpen og særloven, men at målet klart er, at ukrainerne skal vende hjem, og at Danmark ikke bør skabe forhold, der får ukrainerne til at blive her permanent.

Kaare Dybvad Bek / Brit Gotthard Jensen Side 4/
0:000:00