svarer 
Mattias Tesfaye

Retsudvalget spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om kommentar til henvendelsen af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 150, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1?

Svar fra torsdag den 2. juni 2022
1.

Som jeg også tilkendegav under førstebehandlingen af beslutningsforslaget i Folketingssalen den 17. maj 2022, er jeg enig i, at det er relevant at undersøge, om der efter offerdirektivet og terrorbekæmpelsesdirektivet er ret til hjælp og støtte, som ofre for terror i Danmark ikke har i forvejen, ligesom det skal undersøges, hvad det eventuelt vil koste at sikre terrorofre disse rettigheder.

2.

Derudover kan jeg oplyse, at der i forlængelse af terrorangrebet den 14. og 15. februar 2015 blev gennemført en evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne. Evalueringen viste en række læringspunkter og resulterede i, at Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i maj 2015 kom med en række anbefalinger. Der er på den baggrund siden 2015 gennemført en lang række tiltag med henblik på at sikre, at myndighederne har de rette redskaber og ressourcer til at bekæmpe og imødegå terror, bl.a. gennem styrkelse af beredskabsindsatser og analysekapaciteter samt øget fokus på processer for deling af oplysninger mellem myndigheder. For nærmere herom henvises til Justitsministeriets besvarelser af 19. maj 2020 af spørgsmål nr. 1013 (Alm. del) og spørgsmål nr. 1032 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

3.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Det danske kriseberedskab er baseret på en generisk model, der kan tilpasses den konkrete hændelse. I tilfælde af en terrorhændelse på dansk grund vil indsatsen blive koordineret lokalt inden for rammerne af den lokale beredskabsstab (LBS) i den politikreds, hvor hændelsen finder sted, eller i den politikreds, som har fået ansvaret for hændelsen, hvis der er tale om en hændelse, der berører flere politikredse.

Herudover vil en sådan type hændelse blive koordineret nationalt inden for rammerne af den nationale operative stab (NOST).

Side 2/3 NOST varetager en koordinerende funktion og skal blandt andet sikre, at samfundets samlede ressourcer anvendes til at håndtere hændelsen bedst muligt, samt at regeringens krisestyringsorganisation og de respektive sektorer løbende er i besiddelse af relevante, koordinerede og præcise oplysninger om den konkrete indsats.

Hvis der indtræffer en terrorhændelse eller en anden større hændelse i Danmark, vil en sådan hændelse blive koordineret som beskrevet ovenfor – inden for rammerne af NOST og LBS. I den forbindelse vil indsatsen i forhold til ofre for hændelsen primært blive behandlet inden for rammerne af den psykosociale indsats, som henhører under sundhedssektoren.

Tilrettelæggelsen af den psykosociale indsats og eventuelle yderligere initiativer i forhold til ofre for f.eks. en terrorhændelse, vil blive vurderet konkret i forhold til den pågældende hændelse. Der skelnes således ikke mellem ofre for terrorhændelser og ofre for anden kriminalitet eller andre alvorlige hændelser, f.eks. togulykker, flystyrt mv. Dette sker ud fra den betragtning, at ofre for andre typer af kriminalitet eller alvorlige ulykker isoleret set kan være lige så hårdt ramt som ofre for en terrorhændelse.

Det kan endvidere oplyses, at udenlandske ofre vil blive behandlet på samme måde som danske ofre. Det vil således konkret blive vurderet, om der i forbindelse med en konkret hændelse er behov for at kommunikere på andre sprog end dansk, hvis der er udenlandske ofre involveret i hændelsen. Her vil kommunikationen i videst muligt omfang blive tilpasset de nationaliteter, der er berørt af hændelsen – ikke kun som ofre, men også hvis der i øvrigt er mange udenlandske statsborgere, der er berørt af hændelsen, hvilket kan være tilfældet, hvis der f.eks. er mange udenlandske turister i det berørte område.

Rigspolitiet har indhentet erfaringer fra håndteringen af konkrete terrorhændelser i andre Vesteuropæiske lande, herunder også indsatsen i forhold til ofre for de pågældende hændelser, med henblik på at kunne inddrage erfaringer herfra i den danske model.

Rigspolitiet følger endvidere det arbejde, der pågår i EU-regi i forhold til håndtering af ofre for terrorhændelser, og vil i det omfang, det findes relevant, inddrage erfaring herfra i den danske krisestyringsmodel i forhold til større ulykker mv., herunder i forhold til terrorhændelser.” Side 3/
0:000:00