Lektor: Ældre patienter skal kunne fravælge livsforlængende behandling

Af Hanne Irene Jensen
Lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Ældre patienter kan efter et langt liv have et stort ønske om, at ingen vil prøve at genoplive dem, hvis de skulle få hjertestop. Men problemet er, at det har patienter med den nuværende lovgivning ikke mulighed for at sikre.

Folketinget og skiftende regeringer har ellers haft stort fokus på, at patienter har ret til selvbestemmelse – også i deres sidste tid. Livstestamentet er blevet erstattet med et behandlingstestamente, og der er i november 2019 udgivet nye retningslinjer for fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling.

Men bestemmelser i et behandlingstestamente træder først i kraft, når en læge har vurderet, at patienten er varigt inhabil, og dermed er et behandlingstestamente ikke brugbart i akutte situationer som for eksempel ved et hjertestop.

Forskelsbehandling er meningsløst
I de nye retningslinjer står der, at "almen alderdomssvækkelse alene ikke giver mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning".

Beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling skal være taget i den aktuelle sygdomssituation. Det er i sagens natur ikke muligt, hvis man har fået hjertestop.

De nye vejledninger har medført større usikkerhed for sundhedsprofessionelle. For hvornår er ældre og svækkede patienter og borgere syge nok til, at der på forhånd må tages stilling?

Hanne Irene Jensen
Lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Hvis patienter er så "heldige" (i denne sammenhæng), at de ikke bare har alderdomsskavanker som for eksempel slidgigt og dårlig hørelse, men også har en kronisk hjertelidelse, vil de have ret til på forhånd at fravælge forsøg på genoplivning.

Men hvis patienterne bare er gamle, har de ikke denne ret. Det er en både urimelig og meningsløs forskelsbehandling i vores sundhedsvæsen, som kan føre til overbehandling i direkte modstrid med patienternes ønsker. 

Tag en samtale med patienterne
I en akut sygdomssituation er der ikke megen tid til overvejelser om behandlingsniveau, og er de sundhedsprofessionelle i tvivl, skal de gå i gang med behandling.

For at undgå overbehandling og behandling imod patienternes ønsker er det derfor vigtigt, at der i fredstid bliver taget en samtale med patienterne om, hvad de gør sig af tanker om deres sidste tid, og hvilke ønsker de har til livsforlængende behandling.

For patienter, der ikke længere er habile, kan de pårørende inddrages for at sikre viden om patienternes tidligere udtrykte ønsker og præferencer, inden der tages stilling.