Arbejdsgruppe forud for høre-topmøde: Skru op for offentligt-privat høresamarbejde

Hører du dårligt? Eller kender du en, der har problemer med at høre? Det er sandsynligt, for ifølge Sundhedsstyrelsen lider mellem 500.000 og 800.000 danskere af en hørenedsættelse, hvor mindst 300.000 skønnes at have høreapparat.

For nogle mennesker kan et høretab gøre, at de trækker sig socialt, isolerer sig og bliver ensomme, og vi ved, at ubehandlet høretab kan øge risikoen for depression. Den hyppigste form for høretab er aldersrelateret. Den udvikler sig gradvist, og den forværres med tiltagende alder.

De kommende år ændrer Danmarks demografi sig markant.

Det er primært de allerældste, vi bliver flere af. 80 procent af alle over 80 år lider af høretab, og netop den gruppe forventes at vokse med 150.000 frem mod 2028. Det vil lægge pres på fremtidens hørerehabilitering, for som sundhedsvæsenet er indrettet i dag, kommer vi til at få svært ved at hjælpe de hundredtusindvis af dårligt hørende danskere.

Behandlingsgaranti gælder ikke på høreområdet

Allerede i dag oplever danskere med høretab udfordringer i forbindelse med deres behandling - ikke mindst lange ventelister på sygehusenes audiologiske afdelinger og et opdelt behandlingssystem, der gør patientforløbet kompliceret.

I Danmark har patienter siden 2016 haft en generel behandlingsgaranti, men behandlingsgarantien gælder ikke høreområdet, hvorfor der i princippet ikke er noget loft for, hvor lang tid patienterne må vente.

I Danmark har patienter siden 2016 haft en generel behandlingsgaranti, men behandlingsgarantien gælder ikke høreområdet, hvorfor der i princippet ikke er noget loft for, hvor lang tid patienterne må vente.

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering (se faktaboks)

Der er sket et fald i ventetiden fra 2019 til i dag, men det skyldes, at man på finansloven for 2019 afsatte 25 millioner kroner årligt til afvikling af ventetider i 2019-2022. Ligesom det desværre ikke ændrer på, at ventetiderne er meget lange i forhold til andre behandlingsområder i sundhedsvæsenet.

På dagens politiske topmøde på Christiansborg om hørerehabilitering åbner vi - som en særdeles bredt anlagt arbejdsgruppe inden for dansk høresundhed - en diskussion om muligheden for en behandlingsgaranti for personer med høretab. Og vi lægger også op til en bred og inkluderende undersøgelse af potentialet i et udbygget offentligt-privat høresamarbejde på områder som diagnosticering, behandling og forskning.

Det skal give mening fra et patientperspektiv

Hørerehabiliteringen i dag er et komplekst system, hvor ansvaret er uklart fordelt mellem audiologiske afdelinger på hospitaler, ØreNæseHals-læger (puljelæger), private høreklinikker og kommunikationscentre. Det er uhensigtsmæssigt for patienten såvel som for sundhedsvæsenet og samfundet mere generelt.

For patienten er det vanskeligt at finde rundt i de mange forskellige tilbud og gennemskue, hvor man skal henvende sig for at få hjælp. Eksempelvis ligger ansvaret for høreapparater hos regionerne, som tildeler høreapparater efter reglerne i Sundhedsloven, mens hjælpemidler tildeles af kommunerne. Denne opdeling giver ikke mening fra et patientperspektiv.

For samfundet er det også uhensigtsmæssigt at have et unødigt komplekst system, da det er forbundet med et betydeligt spild af ressourcer. I dag kan det eksempelvis forekomme, at både en audiolog i en privat høreklinik og en ØreNæseHals-læge foretager et såkaldt audiogram på den selvsamme person med høretab fremfor, at alle aktører i forløbet benytter sig af resultaterne af et enkelt audiogram.

For patienten er det vanskeligt at finde rundt i de mange forskellige tilbud og gennemskue, hvor man skal henvende sig for at få hjælp.

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering (se faktaboks)

Undersøg muligheden for privat-offentligt samarbejde

Vi søger - som den bredt anlagte arbejdsgruppe vi er – en politisk diskussion af vores forslag fra den praktiske virkelighed. Vi er tilhængere af, at der er faglige kvalitetskrav på vej, som skal gælde i både offentlig og privat regi, så vi øger kvaliteten alle steder i systemet.

Der er fra myndighedernes side tale om et væsentligt højere ambitionsniveau, end vi hidtil har set på høreområdet, og det bifalder vi, da det er helt afgørende for ensartetheden og kvaliteten i behandlingen på tværs af aktører.

Og på baggrund af det frugtbare samarbejde mellem Danske Regioner og privathospitaler anbefaler arbejdsgruppen, at mulighederne for et lignende samarbejde mellem regionerne og private leverandører af høreapparatbehandling undersøges.

Det er vores vurdering, at vi ved at skrue op for det offentligt-private høresamarbejde kan bidrage med en øget kapacitet, som vil kunne fastholde kvaliteten og medvirke til at nedbringe alt for lange ventetider for danskere med høretab – også i fremtiden.