Debat

Dansk Erhverv: Lad fair og lige rammevilkår være grundsten i ny BUM-model

Frisættelse med borgeren i centrum er nødvendigt. Vi skal transformere BUM-modellen uden at gå på kompromis med selvbestemmelse, kvalitet og fair konkurrence, skriver Tony Bech og Christian Keller Hansen.

Vi må ikke gå på kompromis med borgernes frie valg, skriver Tony Bech og Christian Keller Hansen.
Vi må ikke gå på kompromis med borgernes frie valg, skriver Tony Bech og Christian Keller Hansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tony Bech
Christian Keller Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen vil gennemføre en ambitiøs reform af velfærden. Det skal ske gennem en frisættelse med udvidelse af det frie valg, frisættelse af medarbejdere og ledere lokalt samt reduktion i dokumentationskrav og antallet af tilsyn.

I Dansk Erhverv deler vi de gode ambitioner for velfærden – for det er den helt rigtige retning. Det kræver samarbejde om en frisættelsesmodel, der understøtter høj kvalitet, sammenhæng og selvbestemmelse, og det kræver samarbejde om at skabe fair afregning, så forsyningssikkerheden ikke sættes over styr.   

Ældreområdet kan ikke klare sig med 'business as usual'. Et stigende antal ældre, manglen på kolleger i plejen og ældres ønsker til selvbestemmelse kalder på nye løsninger og på et tættere samarbejde mellem det offentlige, private, selvejende og civilsamfundet om velfærd af høj kvalitet. 

Debatserie

Efter 20 år med fritvalgsordning og den såkaldte BUM-model er afstanden mellem de to led nu blevet så stor, at det giver en række problemer, viser en analyse, Vive har lavet for Social-, Bolig- og Ældreministeriet. 

"Det går ikke, at der er så stor afstand mellem de medarbejdere, der kommer hos borgerne til dagligt, og dem, der tildeler hjælp og pleje," siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Er det tid til et fundamentalt opgør med BUM-modellen? Eller er det misforstået at give et styringsprincip skylden for træghed og bureaukrati i den kommunale administration?

Hvis vi skal af med BUM-modellen, hvad skal så komme i stedet for? Det spørger Altinget Ældre om.

Hvis du vil bidrage til debatten, kan du skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Et udfordringsbillede, som også Velfærdsrådet for nyligt har peget på, vi er nødt til at forholde os til. 

Velfærdens udfordringer står i kø og for at lykkes med en reform af velfærden, bliver det afgørende at udmønte en frisættelse med borgeren i centrum, så den enkelte ældre får mulighed for at opnå mest mulig selvbestemmelse.

Dansk Erhverv har for nylig lanceret et frisættelsesudspil med ambitionen om at levere løsninger til store dele af frisættelsen. Skal vi i mål, kræver det, at vi tager helt grundlæggende fat på den måde, ældrevelfærden bliver forvaltet, styret, dokumenteret og leveret på i dag.

Det indebærer helt naturligt også en transformation af den såkaldte BUM-model uden at gå på kompromis med ambitionen om selvbestemmelse, kvalitet og fair konkurrence.

Skab et tydeligt ledelsesrum og giv plads til fagligheden

En central præmis for en frisættelse med borgeren i centrum er helhedspleje med selvbestemmelse og valgfrihed. Hjælpen skal ikke være hakket op i enkeltydelser, og borgerens frie valg skal derfor udvides til flere områder, så også ikke-kommunale leverandører kan levere helhedsplejen til den ældre.

En væsentlig forudsætning for at lykkes med selvbestemmelse og kvalitet for borgeren er fair konkurrence 

Tony Bech og Christian Keller Hansen
Hhv. markedschef og velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Med mulighed for at have samme leverandør på tværs af plejeområder, øges muligheden for kontinuitet og sammenhæng for borgeren. Derudover skal praktisk hjælp som eksempelvis rengøring fortsat være mulig at levere til borgerne udenom helhedsplejen. 

Det kræver samtidig en ændring af den visitation, der sætter rammen om borgerens plejebehov i dag. Her skal vi skabe plads til nærvisitation, hvor en uvildig gatekeeper-funktion vurderer, hvorvidt Hr. Jensen skal have hjemmepleje eller ej.

Herefter skal vi turde give slip og give borgeren, medarbejderen og ledelsen i det enkelte plejetilbud – kommunalt såvel som selvejende eller privat - større muligheder for selv at forvalte borgerens plejebehov lokalt – samt ikke mindst tilpasse den. Det handler om tillid til faglighed og borgere samt plads til ledelse gennem klare rammer for beslutninger og ansvar.

Tilsvarende skal det sikres, at en transformation af BUM-modellen understøtter både selvbestemmelse, kvalitet og fair konkurrence om at levere ældrevelfærden. For ellers risikerer vi, at problemerne flytter med over i en ny model.

Læs også

Det handler om den føromtalte centrale sammenhæng for borgeren, der skal kunne vælge samme leverandør på tværs af plejeområder. Samtidig viser en analyse fra Dansk Erhverv, at 40 procent af de kommende ældre faktisk ikke kender fritvalgsordningen, og derfor kræver det også en indsats for at øge kendskabet til valgmuligheder og selvbestemmelse.

Men en væsentlig forudsætning for at lykkes med selvbestemmelse og kvalitet for borgeren er fair konkurrence om at levere ældrevelfærd af høj kvalitet. Det bringer os frem til en helt central pointe, hvis vi skal for alvor skal lykkes med frisættelse af ældreplejen og en transformation af BUM-modellen. 

Fair og lige vilkår skal lægge fundamentet for frisættelsen

Fair rammevilkår er fundamentet for frisættelse. I dag er borgerens selvbestemmelse under pres, fordi ikke-kommunale leverandører bliver udfordret af mangelfulde omkostningsberegninger. Det bunder i, at fastsættelsen af afregningspriserne for de ikke-kommunale velfærdleverandører som udgangspunkt hænger direkte sammen med kommunens egne omkostninger.  

Selv små forskelle i en døgntakst kan have stor betydning for et friplejehjems økonomi

Tony Bech og Christian Keller Hansen
Hhv. markedschef og velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Eksempelvis viser Dansk Erhvervs egen analyse, at døgntaksterne varierer markant på tværs af friplejehjem. Det bakkes op i Vives rapport Evaluering af afregningssystemet for friplejehjem der bl.a. viser, at døgntaksten varierer med 39 procent.

Det er en udfordring, fordi selv små forskelle i en døgntakst kan have stor betydning for et friplejehjems økonomi, og hvis et friplejehjem underfinansieres, kan det bidrage til at udvande velfærden. Når lederen skal bruge mere tid på at få økonomien til at række, så fjerner det tid fra nærledelsen, som i sidste ende kan gå ud over borgeren. Lignende udfordringer præger hjemmeplejen. 

Derfor skal vi samarbejde om at transformere BUM-modellen og skabe en frisættelse, der understøtter høj kvalitet, sammenhæng og selvbestemmelse for borgeren, ligesom vi skal samarbejde om at finde svar på, hvordan vi skaber fair afregning og en stærk forsyningssikkerhed i ældrevelfærden til borgeren. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Keller Hansen

Velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
MS. public administration and communication (Roskilde Uni. 2016)

Tony Bech

Branchedirektør for velfærd og samfund, Dansk Erhverv
cand.scient.pol. (Syddansk Uni. 2008)

0:000:00