Om  
Jeppe Klenitz-Jakobsen

DF’s tidligere ældre- og forsvarsordfører forlader partiet: "Det minder om 1995"

Dansk Folkepartis tidligere ældre- og forsvarsordfører Jeppe Klenitz-Jakobsen har meldt sig ud af partiet efter 17 år som medlem. "Det minder i al for høj grad om 1995," lyder det.

Jeppe Klenitz-Jakobsen sad i Folketinget fra 2015 til 2019. Her sammen med DF's Lise Bech.
Jeppe Klenitz-Jakobsen sad i Folketinget fra 2015 til 2019. Her sammen med DF's Lise Bech.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Jeppe Klenitz-Jakobsen har meldt sig ud af partiet efter 17 års medlemskab.

Det skriver han på Twitter.

"Det er ikke nemt at opgive noget man har brugt hele sit voksenliv på, men det er sværere at være vidne til det der sker i partiet lige nu," skriver han.

Jeppe Klenitz-Jakobsen sad i Folketinget fra 2015 til 2019 og var blandt andet partiets ældre- og forsvarsordfører. Han har desuden siddet i kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune.

I 2019 meddelte Jeppe Klenitz-Jakobsen, at han fra 2020 ville indstille sit politiske virke. Han har nu valgt også at sige farvel til Dansk Folkeparti.

"Jeg vil gerne sige tak for alle de store oplevelser. Jeg vil ønske alle de seriøse og hårdtarbejdende DF'ere, som satte og sætter sagen først, al mulig held og lykke på deres videre færd," skriver han.

Jeppe Klenitz-Jakobsen siger til TV 2, at udmeldelsen af partiet blandt andet skyldes skuffelse over formandskandidaterne.

"Med de kort, der ligger på bordet i forhold til en kommende formand for Dansk Folkeparti, så er der ikke rigtigt en linje i partiet, som jeg længere kan se, at jeg følger," siger han.

Jeppe Klenitz-Jakobsen startede i 2019 på pædagogseminariet i Roskilde og er desuden sekondløjtnant fra Hærens Officerskole og sergent fra Hærens Sergentskole.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Klenitz-Jakobsen

Daginstitutionsleder, Nr. Jernløse Børnehus, skolebestyrelsesformand, Kildebjergskolen, fhv. MF (DF)
pædagog (Absalon 2022) sekondløjtnant (Hærens Officersskole 2009), sergent (Hærens Sergentskole 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024