DSR: Lokale plejehjemsbestyrelser risikerer at dræbe ledernes motivation

Det er som om, at det ord, der skal redde ældreområdet, er "selvstyrende". Jeg kan bedre lide "inddragelse, ansvar og ledelse".

Generelt kan siges om en leder eller en ledende sygeplejerske, at det, der motiverer, er at sikre, at borgere og patienter under deres område får den bedst mulige pleje, rehabilitering, omsorg og behandling.

Det vil sige, at den er udført med personale, der har de rigtige kompetencer, arbejder evidensbaseret og med en kultur, der sikrer værdighed og helhed i den udførte pleje og behandling til gavn for både patienten, borgeren og de pårørende.

Skaber det mere kvalitet, nærhed og medinddragelse, at der indføres selvstændige plejehjemsbestyrelser? Eller er det en undskyldning for mere kontrol?

En velfungerende samarbejdsorienteret bestyrelse, der kender sine beføjelser, i forhold til hvad der hører til lederen, der refererer til en kommunal forvaltningschef, der referer til byrådet, og hvad der reelt hører under bestyrelsen, kan give en god synergi.

Men lokale bestyrelser, der har deres egne behov i fokus og ikke ser helheden, kan blive en kæmpe motivationsdræber, der tager tid fra det, som lederen egentlig er ansat til.

Selvstyrende teams skal også ledes

Et andet selvstyrende mantra, der rulles ud i kommunerne, er de selvstyrende teams. Her er helhed, inddragelse og nærhed for borgerne også omdrejningspunkter.

Det er jo ganske tankevækkende, at der skal så mange nye funktioner til for at selvstyrende teams kan fungere

Irene Hesselberg
Formand, Lederforeningen i DSR

Intentionerne er gode og mange steder er det blevet til en måde at skabe et godt arbejdsmiljø – det være sig de steder, hvor der stadig er en leder i nærheden.

Vi ser, at der i nogle kommuner fjernes ledere, fordi der "jo nu arbejdes med selvstyrende teams." Men selvstyrende teams skal også ledes. Nu er der oprettet backoffice-enheder, teamcoaches og mange andre supportfunktioner.

Det er jo ganske tankevækkende, at der skal så mange nye funktioner til for at selvstyrende teams kan fungere. At de opgaver, der reelt motiverer en leder, som giver nærledelse – at lederen kender sine medarbejderes kvalifikationer og lige præcis kan lede den enkelte, så hun/han føler sig set, inddraget og anerkendt – er blevet til en funktion, som skal varetages af mange.

Så ja, selvstyrende teams skal også ledes – der er stadigvæk MUS-samtaler, sygefraværssamtaler, korrigerende samtaler, budgetter og kultur og udvikling, der skal ordnes af en leder. Nogle steder nu med et ledelsesspænd på 100 medarbejdere, som lederen ikke nødvendigvis ser, fordi der er coaches og andre backoffice-folk, der har den tætteste kontakt til medarbejderne.

Lad lederne lede

Disse supportfunktioner er ikke ansvarlige for den faglige kvalitet – det er lederen, som har fået selve ledelsesopgaven fragmenteret til noget, der til sidst minder mest om, at ledelse nu handler om et kryds mellem administration og projektledelse.