Heunicke: Topmødet kan blive startskuddet til en bedre ældrepleje

Af Magnus Heunicke (S),
Sundheds- og ældreminister 

Vi har mange dygtige og engagerede medarbejdere og ledere i ældreplejen, der hver dag yder en kæmpe indsats for ældre borgere, som har behov for pleje.

Dem skylder vi en kæmpe tak.

Desværre har vi også hen over sommeren set skjulte tv-optagelser fra plejehjem, som afslører nogle forhold, som ingen steder hører hjemme i den danske ældrepleje, og som der ikke findes nogen undskyldning for.

Ældretopmødet skal være startskud til, at ældreplejen får et mere bæredygtigt fundament at stå på. For det er ikke et problem, vi alene kan løse fra Christiansborg. Det kræver, at alle relevante parter taler sammen

Magnus Heunicke (S)
Sundheds- og ældreminister

Det gør ondt at se, når vores ældre bliver behandlet sådan, og desværre tegner der sig et billede af, at det er mere end blot enkeltstående tilfælde.

Vi må ikke forfalde til at tale hele sektoren ned, fordi disse historier kommer frem. Det gavner hverken de ældre, deres pårørende, medarbejdere eller ledere i ældreplejen. 

Men der er forhold og problemer, som vi må få taget hånd om, så vi kan lykkes med helt grundlæggende at styrke vores ældrepleje. Vi har for længe vendt det blinde øje til, men nu skal vi til bunds i problemet.

Et fælles ansvar
Jeg har sammen med Ældre Sagen, FOA og KL inviteret til et to-dages ældretopmøde den 30. september og 1. oktober om at sætte en ny retning for ældreområdet.

Vi inviterer ældre borgere, pårørende, medarbejdere, organisationer med videre til en diskussion om fremtidens ældrepleje, for der er brug for, at vi står sammen og tager fælles ansvar. Mødet bliver virtuelt på grund af corona-situationen.

For regeringen er det en kerneværdi, at alle borgere kan gå alderdommen trygt i møde og opleve en ældrepleje af høj kvalitet. Derfor er det også nedslående, at mange er bekymrede for, om de vil få den rette hjælp, når de ikke længere kan klare sig selv.

Utrygheden over, om man kan få den tilstrækkelige pleje, når man bliver gammel, satte en kedelig rekord i 2019, hvor 58 procent blandt de 40-65-årige svarer, at de føler sig utrygge. I den første måling i 2009 var tallet 41 procent, viser en undersøgelse fra Trygfonden. Sådan skal det ikke være.

Det lange seje træk
De udfordringer, vi ser i ældreplejen, kan handle om mange ting.

En presset hverdag, fordi der er for få hænder. En ledelses- og medarbejderkultur, der ikke skaber tryghed og nærvær. Manglende kompetencer og uddannelse. Svingende kvalitet i behandling og pleje på tværs af plejehjem.

For at vi kan skabe en bedre ældrepleje for vores ældre, skal vi blandt andet sikre endnu bedre rammer for dem, der arbejder i ældreplejen. Det skal være rart at komme på arbejde. Man skal have tid til sine opgaver.

Man skal have de rette kompetencer eller muligheden for at få dem. Og ledelsen skal sikre et godt arbejdsmiljø og have fokus på at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere. Det skal alt sammen være med til at flere vælger arbejdet i ældreplejen til.

Kan ikke besætte stillinger
Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af ældre over 80 år stige med 160.000 i 2030.

Det skyldes den glædelige udvikling, at danskerne heldigvis lever længere. Men det betyder samtidig, at der i fremtiden vil være flere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme og har behov for at modtage en pleje og omsorg af høj kvalitet.

Det rimer ikke med, at omkring 20 procent af de stillinger, der bliver slået op som social – og sundhedsassistent og ikke bliver besat. Og hele 29 procent når det drejer sig om social – og sundhedshjælpere. Behovet for sosu-assistenter og sosu-hjælpere bliver omvendt kun større i årene, der kommer.

Pengene følger med
Når der bliver flere ældre, er det nødvendigt, at ressourcerne følger med. 

Regeringen har allerede taget de første skridt mod at lægge en bund under velfærden – blandt andet i økonomiaftalerne for 2020 og 2021, hvor vi har løftet kommunernes økonomi. Dertil vil regeringen fremsætte en velfærdslov, som sikrer, at pengene følger med befolkningsudviklingen.

Med finansloven for 2020 er der afsat 125 millioner kroner om året til at styrke omsorg og nærvær i ældrepleje, og regeringen har med finanslovsforslaget for 2021 foreslået, at der afsættes 200 millioner kroner årligt i en to-årig periode til at styrke kvaliteten og kompetencerne bredt i ældreplejen. 

Tilsyn skal undersøges
Men økonomi kan ikke gøre det alene. Noget af det, vi blandt andet skal have set på, er de forskellige tilsyn på ældreområdet. Der er eksempler på, at der ikke altid er sammenhæng mellem, hvad de statslige og de kommunale tilsyn når frem til. Det skal undersøges nærmere.

Tilsynene er vigtige, fordi de er med til at understøtte kvalitet og løbende faglig læring i ældreplejen. Tilsyn handler nemlig ikke kun om kontrol, men i høj grad om læring.

Vi skal også have langt større fokus på, at bekymringer for pårørende bliver tager seriøst. Det går ikke, at man ikke bliver hørt, hvis man har mistanke om, at tingene ikke er, som de skal være, hvilket vi desværre har set eksempler på.

Endeligt skal vi have gjort op med unødvendig dokumentation. Desværre bliver nærværet og omsorgen alt for ofte trængt i baggrunden, når medarbejderne skal bruge tid på skemaer og unødvendig dokumentation fremfor at være der for de ældre.

Nyt fundament for ældreplejen
Derfor har regeringen blandt andet varslet en nærhedsreform, hvor vi vil skrue ned for detailstyringen og op for nærhed og faglighed. Vi ønsker at skabe en offentlig sektor med mere tillid, faglighed og arbejdsglæde.

Ældretopmødet skal være startskud til, at ældreplejen får et mere bæredygtigt fundament at stå på. For det er ikke et problem, vi alene kan løse fra Christiansborg.

Det kræver, at alle relevante parter taler sammen. Vi må lægge vanetænkningen til side og sammen finde nye veje, der kan være med til at løse udfordringerne i ældreplejen.